Speciallæge i klinisk onkologi søges til ambulatoriet for Kræftsygdomme

Region Syddanmark

6400 Sønderborg

Lokation
6400 Sønderborg
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
19. oktober 2026
Ansøgningsfrist
14. november 2026
Kategori
Speciallæge

Om jobbet

Vil du gøre en forskel for mennesker med kræft, og samtidig udvikle dig fagligt i et stærkt tværfagligt miljø?

Har du lyst til at arbejde med moderne kræftbehandling, skabe sammenhængende patientforløb og følge dine egne patienter tæt? Og ønsker du en hverdag med høj faglighed, engagerede kolleger, mulighed for forskning og plads til et liv ved siden af arbejdet?

Så er du måske vores nye kollega i ambulatoriet for Kræftsygdomme på Sygehus Sønderjylland i Sønderborg.

Vi søger en speciallæge i klinisk onkologi, som har lyst til at blive en del af et engageret team, hvor vi kombinerer høj faglig kvalitet med nærvær, respekt og fælles ansvar for det gode patientforløb.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Hos os får du en hverdag, hvor der er plads til både faglig fordybelse, selvstændighed og samarbejde.

  • Tæt patientkontakt og kontinuitet. Du får mulighed for at følge dine egne patienter og opbygge langvarige relationer med patienter og pårørende.
  • Selvstændighed med kollegial sparring. Du får ansvar for udredning, behandling og opfølgning, samtidig med at du altid har engagerede kolleger at drøfte de faglige beslutninger med.
  • Faglig udvikling. Vi prioriterer kompetenceudvikling, efteruddannelse, deltagelse i nationale faglige fora og relevante kongresser.
  • Mulighed for at bidrage med egne idéer og perspektiver til afdelingens faglige udvikling og gode patientforløb.
  • Mulighed for forskning. Du kan engagere dig i klinisk og epidemiologisk forskning, og der er ledelsesmæssig opbakning til, at stillingen eventuelt kan kombineres med et forskningslektorat.
  • Fleksibilitet og balance. Vi tilbyder mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, herunder hjemmearbejdsdage, når opgaverne tillader det. Der er også mulighed for at drøfte aftenambulatorium
  • En god start og løbende støtte. Du får en struktureret introduktion, oplæring ved en erfaren kollega og en mentorordning.
  • Et stærkt tværfagligt fællesskab. Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og arbejder sammen om at skabe de bedst mulige patientforløb.

Om os

Ambulatoriet for Kræftsygdomme er en del af Medicinske Sygdomme på Sygehus Sønderjylland og er placeret i Sønderborg. Vi varetager kræftbehandlingen for patienter fra de fire sønderjyske kommuner: Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev.

Vi varetager forebyggende og livsforlængende behandling af patienter med brystkræft, lungekræft og kolorektalkræft. Derudover følger vi patienter efter behandling for malignt melanom og lavrisiko-brystkræft. Vi har også Klinik for Senfølger efter kræft (KFS), hvor vi hjælper patienter med senfølger efter kræftsygdom og kræftbehandling.

Vi arbejder med moderne onkologiske behandlingsformer, herunder kemoterapi, immunterapi, antihormonel behandling og biologiske lægemidler.

Vores tilgang bygger på Patientansvarlig Læge og Fælles beslutningstagning. Vi lægger vægt på, at patienterne bliver inddraget aktivt i beslutninger om deres behandling, og at samarbejdet mellem patienter, pårørende, læger og sygeplejersker skaber trygge og sammenhængende forløb.

Et team, hvor vi løfter i fællesskab

Du bliver en del af et onkologisk team med fire speciallæger, oversygeplejerske, sygeplejersker, projektsygeplejersker, lægesekretærer, psykologer, kliniske diætister og socialrådgiver.

Vi samarbejder tæt med de øvrige specialer, der er involveret i udredning og behandling af kræftsygdomme. Hver uge deltager vi i syv multidisciplinære teamkonferencer inden for bryst-, lunge- og kolorektalkræft samt tre røntgenkonferencer. Derudover har vi et formaliseret samarbejde med kræftafdelingerne i Odense og Vejle om stråleterapi.

Vi tror på, at gode patientforløb skabes gennem faglig dialog, gensidig respekt og et tæt samarbejde på tværs af specialer og faggrupper.

Forskning og faglig udvikling

Forskning er en integreret del af vores arbejde. Vi har en veletableret og aktiv klinisk forskningsenhed (KFE), som understøtter afdelingens kliniske forsøg og registrering i kliniske kvalitetsdatabaser.

Forskningsenheden sikrer, at kliniske forsøg gennemføres efter gældende Good Clinical Practice (GCP), nationale og internationale retningslinjer samt dansk lovgivning.

Har du interesse for forskning, er der mulighed for at deltage i både klinisk og epidemiologisk forskning i Medicinsk Forskningsenhed. Du kan engagere dig i eksisterende projekter og være med til at udvikle nye forskningsaktiviteter med fokus på at omsætte ny viden til bedre behandling og patientforløb.

Hvem søger vi?

Vi søger en speciallæge i klinisk onkologi, som har lyst til at bidrage til den fortsatte udvikling af vores afdeling og skabe gode forløb for patienter med kræft.

Vi lægger vægt på, at du

  • har et højt fagligt engagement og interesse for onkologiens udvikling
  • møder patienter og pårørende med empati, respekt og professionalisme
  • trives med selvstændigt ansvar og samtidig værdsætter faglig sparring
  • samarbejder konstruktivt på tværs af faggrupper og specialer
  • bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og fælles faglig udvikling
  • er nysgerrig, fleksibel og har lyst til at udvikle både dig selv og vores tilbud til patienterne.

Vi er interesserede i at høre om dine faglige interesser og ambitioner, uanset om de primært retter sig mod klinisk arbejde, forskning eller udvikling af patientforløb.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i klinisk onkologi. Hvis du søger ansættelse som overlæge, er fem års erfaring som afdelingslæge en betingelse.

Om Medicinske Sygdomme

Ambulatoriet for Kræftsygdomme indgår i Medicinske Sygdomme, som består af fem organisatoriske blokke:

  • Kræftsygdomme, Blodsygdomme og Team for Lindrende Behandling
  • Lungesygdomme
  • Medicinsk Modtagelse, herunder Diagnostisk Center og Medicinsk Modtagelse Ambulatorium
  • Diabetes, Hormon-, Nyresygdomme og Medicinsk Daghospital i Tønder
  • Mave-tarmsygdomme og Ældresygdomme

Kræftsygdomme Sengeafsnit A har 14 sengepladser og modtager både internmedicinske patienter, patienter med kræftsygdomme og patienter med behov for lindrende behandling. Ved behov for indlæggelse indlægges vores onkologiske patienter her.

Praktiske oplysninger

Arbejdssted: Ambulatoriet for Kræftsygdomme, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg.

Arbejdstid: 37 timer ugentligt.

Vagtforpligtelse: Stillingen er vagtfri.

Arbejdstider: Mandag–torsdag kl. 8.00–15.30 og fredag kl. 8.00–15.00.

Løn og ansættelsesvilkår: I henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for en stilling. Du kan finde startlønnen herunder ud fra den overenskomst og stilling, der er nævnt i jobopslaget Startløn for stillinger i Region Syddanmark

Tiltrædelse: Efter aftale.

Ansøgning

Sygehus Sønderjylland anvender de syv lægeroller i den faglige bedømmelse: medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel. Vi beder dig derfor forholde dig konkret til de syv kompetencer i din ansøgning og vedlægge relevant dokumentation.

  • Ansøgningsfrist: 14. november 2026.
  • Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i uge 47 i Sønderborg

Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Der vil efter aftale være mulighed for at komme på besøg og se afdelingen.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Speciallæge i klinisk onkologi søges til ambulatoriet for Kræftsygdomme

Region Syddanmark · 6400 Sønderborg