Speciallæge med interesse for forskning til Hjertesygdomme, Aabenraa

Region Syddanmark

Sydøstjylland

Lokation
Sydøstjylland
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
25. september 2026
Ansøgningsfrist
27. oktober 2026
Kategori
Speciallæge

Om jobbet

Vi søger en speciallæge i kardiologi, der har lyst til at indgå i vores faglige fællesskab, samt være med til at udvikle og sætte sit præg på forskning i afdelingen for hjertesygdomme i samarbejde med velfungerende forskningsenhed på Sygehus Sønderjylland.

Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2027 eller efter aftale.

Indeholdt i stillingen er der mulighed for frikøb til forskning i 40% af arbejdstiden.

Har du lyst til at blive en del af holdet på en velfungerende afdeling med fokus på høj faglig standard, udvikling, uddannelse, forskning og arbejdsglæde? Så hører vi gerne fra dig.

Den kliniske del

Afdeling for Hjertesygdomme er en selvstændig afdeling med egne lægefaglige konferencer og selvstændigt kardiologisk for- og bagvagtslag. Afdelingen består af godt 100 ansatte, heraf aktuelt 12 speciallæger samt et vekslende antal yngre læger i uddannelsesstillinger (HU kardiologi, intro, KBU-forløb, samt i HU i andre specialer).

Afdelingen er kendetegnet ved et godt arbejdsmiljø og stor medarbejder samt patient tilfredshed. Vi vægter uddannelse, samarbejde, faglig sparring og kollegialitet højt. Vi ligger i top med evalueringer fra såvel studerende som yngre læger

Hjertesygdommes sengeafdeling i Åbenrå har 22 sengepladser, og i tilknytning til sengeafdelingen findes også et hjertemedicinsk daghospital. De akutte patienter modtages på FAM.

Hjertesygdommes ambulatorium i Aabenraa har ca. 26.000 besøg pr. år omfattende

  • Stort ekko ambulatorium inkl. TEE aktivitet, GUCH-ambulatorium, stress ekkokardiografi og specialiseret onko ekkokardiografi.
  • Invasiv funktion med pacemaker-implantationer og skift samt implantation af loop recordere.
  • Veletableret hjerte CT og hjerte MR-funktion.
  • Pacemaker og ICD-ambulatorium.
  • Holter monitorering, døgn blodtryksmåling og arbejdstest.
  • Stort hjertesvigt og atrieflimren klinik.
  • Lipid klinik, AK klinik og rehabiliterings klinik.

På Sønderborg Sygehus findes et mindre hjertemedicinsk ambulatorium, bemandet med en lille gruppe sygeplejersker og sekretærer. Speciallægerne dækker på skift en dagfunktion i Sønderborg ambulatoriet, hvor der varetages ambulante kontroller, ekko funktion, supervision af sygeplejersker samt tilsynsfunktion for medicinsk afdeling og intensiv afdeling alle hverdage 8-15.

Vi arbejder tæt sammen med afdeling B, OUH og har ugentlige videobaserede konferencer indenfor områderne endocardit, hjerteklapsygdom og iskæmisk hjertesygdom.

Vores skemalægning er fleksibel, og vi er åbne over for individuelle ønsker om arbejdstilrettelæggelse.

Du vil indgå i det kardiologiske bagvagtslag, der dækkes af speciallæger og HU læger i kardiologi. Der er tilstedeværelsesvagt fra kl. 8.00 - 21.00 med efterfølgende vagt fra bolig med 30 min. tilkald.

Hovedfunktionen er på Åbenrå matriklen. Der må påregnes 1-2 arbejdsdage på Sønderborg matriklen pr. måned.

Forskningsdelen

Forskning på Sygehus Sønderjylland støtter op om sygehusets kerneopgaver og er patientnær, implementerbar og af høj kvalitet. Forskningen er derfor tæt integreret i den kliniske hverdag og er organiseret i tæt samarbejde med Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet. Der er ansat godt 70 forskere på tværs af sygehusets afdelinger og på tværs af faggrupper. Forskningsarbejdet understøttes af en central forskerservice, der bistår med rådgivning inden for alle faser i forskningsprocessen såsom fundraising, statistik, og datamanagement.

Forskningen er forankret i Hjertesygdomme, og forskningsarbejdet indebærer selvstændig forskning, faglig udvikling, forskeruddannelse, undervisning herunder også eksamen, vejledning, bedømmelsesarbejde samt at bidrage til at opbygge en ny forskningsenhed.

Det forventes at ansøger har en ph.d.-grad og er kvalificeret på adjunkt-, lektor- eller professorniveau jf. gældende notat om stillingsstruktur for universiteterne. Det vil være Syddansk Universitet som varetager forskningsansættelse i tæt samarbejde med Sygehus Sønderjylland.

Om dig

Vi søger en kollega der

  • Er speciallæge i kardiologi eller intern medicin: kardiologi.
  • Brænder for det hjertemedicinske speciale og har lyst til at engagere sig i den fortsatte udvikling af afdelingen på et højt fagligt niveau.
  • Er en teamspiller med gode samarbejdsrelationer samt evner og lyst til at indgå i det tværfaglige samarbejde.
  • Er fleksibel i opgaveløsningen og er en god rollemodel.
  • Har kompetencer indenfor forskning, og lyst til udvikling af området.
  • Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du kan se dig selv som vores nye kollega, så send din ansøgning senest den 27. oktober 2026.

Samtaler forventes at finde sted d. 4. november 2026.

Vedrørende den kliniske del er du velkommen til at kontakte Cheflæge, ph.d Lene Svendstrup Christensen [email protected] og tlf.: 7997 6420

Yderligere oplysninger om forskningsstillingen kan fås hos professor og koordinerende forskningsleder Helene Skjøt-Arkil på [email protected] og telefon 7997 1113

Afdeling: Hjertesygdomme

Stillingsbetegnelse: Speciallæge

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Aabenraa

Ansøgningsfrist: 27-10-2026

Ansøgningsfrist: d. 27. oktober 2026

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Speciallæge med interesse for forskning til Hjertesygdomme, Aabenraa

Region Syddanmark · Sydøstjylland