Specialpsykolog til Psykiatrisk ambulatorium F-ACT, Hillerød

Region Hovedstaden

3400 Hillerød

Lokation
3400 Hillerød
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
19. oktober 2026
Ansøgningsfrist
8. november 2026
Kategori
Psykolog

Om jobbet

Tag næste skridt i din karriere og bliv en del af et velfungerende team, hvor du får et stærkt fagligt mandat til at bringe dine specialpsykologkompetencer i spil.

Psykiatrisk ambulatorium Hillerød søger en engageret specialpsykolog i psykiatri til et af ambulatoriets fire F-ACT-teams. Stillingen henvender sig til dig, der ønsker at indtage en central psykologfaglig rolle og anvende dine specialiserede kompetencer i arbejdet med komplekse psykiatriske problemstillinger. Du motiveres af at tage et selvstændigt klinisk ansvar og bidrager aktivt til tværfaglig behandlingsplanlægning, faglig sparring og den fortsatte udvikling af F-ACTs behandlingstilbud.

Om afsnittet

Psykiatrisk ambulatorium Hillerød tilbyder en fleksibel, behovstilpasset og opsøgende behandling ud fra F-ACT-modellen (Flexible Assertive Community Treatment). Det tværfaglige behandlingstilbud tilbydes patienter med behov for hospitalsbaseret psykiatrisk behandling.

I ambulatoriet arbejder vi med et bredt spektrum af psykiatriske diagnoser, herunder psykotiske lidelser, affektive lidelser, PTSD og personlighedsforstyrrelser. Derudover behandler vi patienter med non-psykotiske lidelser og lavt funktionsniveau.

Stillingen er tilknyttet et af de fire F-ACT-teams. Ambulatoriet er tværfagligt sammensat og består af speciallæger, H-læger, kliniske psykologer, typisk 2-3 SPUer, sygeplejersker, socialrådgiver og en recovery-mentor. Du vil udover erfaringsudveksling med hele teamet få en tæt samarbejds- og sparringspartner i teamets erfarne speciallæge.

I det daglige refererer du til afsnitsledelsen og speciallægen, mens personale- og faglig ledelse varetages af centerets chefpsykolog.

Ambulatoriet er præget af et stærkt udviklingsfokus. Som specialpsykolog får du mulighed for at blive en aktiv del af de udviklings- og forbedringsprojekter, der løbende igangsættes. Aktuelt arbejder vi med implementering af behandlingsforløb for patienter med ikke-psykotiske lidelser med afsæt i kognitiv adfærdsterapi og dialektisk adfærdsterapi.

Din rolle

Som specialpsykolog forventes du at bidrage med højt specialiseret psykologfaglig viden og fungere som faglig sparringspartner i teamet.

I afsnittet vægter vi fleksible rammer omkring fordeling af arbejdsopgaver ud fra ønsker og kompetencer hos de individuelle behandlere. Du vil således også have indflydelse på dine opgaver.

Som specialpsykolog vil følgende opgaver være en del af din portefølje

  • Indledende vurderinger
  • Psykopatologisk udredning og psykologisk testning
  • Terapeutiske forløb
  • Behandlingsplanlægning og konferencedeltagelse
  • Undervisning- og formidlingsopgaver
  • Udviklings- og forbedringsopgaver
  • Tværgående opgaver på centret, herunder debriefing, krisesamtaler, vejledning og supervision

Vi søger dig, der

  • Er specialpsykolog i psykiatri med solid klinisk erfaring
  • Gerne har uddannelse i kognitiv adfærdsterapi eller dialektisk adfærdsterapi
  • Arbejder selvstændigt og indgår naturligt i tværfaglige sammenhænge
  • Har stærke relationelle og kommunikative kompetencer
  • Evner at skabe faglig retning og træde tydeligt frem, når situationen kalder på det
  • Møder patienter og kolleger med åbenhed, nærvær og engagement

Vi tilbyder

  • Et stærkt fagligt miljø med ca. 38 psykologer (kliniske psykologer, specialister, specialpsykologer og SPUer) på hele centret
  • En organisation, hvor klinisk kvalitet og faglig udvikling prioriteres højt
  • Engagerede og erfarne kollegaer med høj faglighed
  • Velfungerende og respektfuldt tværfagligt samarbejde
  • Mulighed for at deltage i udviklingsprojekter
  • Selvstændighed i behandlingsplanlægningen
  • Alsidig og varieret opgaveportefølje
  • Supervisionsfora samt supervisions- og vejledningsopgaver
  • Deltagelse i faggruppemøder samt relevante kurser og efteruddannelse
  • Ledelsesmæssigt fokus på det gode tværfaglige samarbejde på centerniveau
  • En stilling med høj grad af fleksibilitet og frihed til selv at sætte dit præg på behandlingen
  • Spændende og varierede kliniske opgaver med en bred patientgruppe og stor variation i opgavetyper
  • Et ambulatorie, der glæder sig til at styrke vores psykologfaglige profil med en specialpsykolog, der sætter sit faglige præg på både den kliniske praksis og den fortsatte udvikling af ambulatoriet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 t. ugentligt og ønskes besat snarest muligt efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v. 33.01.1.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte enten oversygeplejerske Gitte Løwenstein via [email protected] , overlæge Nils Lauge Stentoft-Hansen via [email protected] eller specialpsykolog Rasmus Lyngbye via mail [email protected]

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest den 8. november 2026.

Vi forventer holder samtaler den 10. november 2026.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Om Psykiatrisk Center Nordsjælland

Psykiatrisk Center Nordsjælland er en del af Nordsjællands Hospital, har omkring 550 ansatte og består af tre afdelinger: Hillerød, Frederikssund og Helsingør. Centret omfatter akutmodtagelse, sengeafdelinger, ambulatorier, forskningsenhed og en administration.

Du kan læse og høre mere om dine karrieremuligheder og Psykiatrien som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Specialpsykolog til Psykiatrisk ambulatorium F-ACT, Hillerød

Region Hovedstaden · 3400 Hillerød