SSA søges til Solvang Plejecenter

Vordingborg Kommune

4760 Vordingborg

Lokation
4760 Vordingborg
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
15. oktober 2026
Ansøgningsfrist
26. oktober 2026
Kategori
Social- og sundhedsassistent

Om jobbet

Bliv en del af et nærværende og engageret aftenteam på Solvang

Hos Plejecenter Solvang får du mulighed for at udfolde din faglighed blandt engagerede kolleger i et varmt og åbent miljø med stor respekt for borgernes individuelle behov. Her arbejder vi for, at vores borgere bliver set, hørt og forstået – første gang. Vi hjælper hinanden og tror på værdien af fællesskab i hverdagen.

Sådan ser vi dig og dine kompetencer

Vi forestiller os, at du allerede ved meget om demenssygdomme og har lyst til løbende at styrke og udvikle din viden. Du trives med at tage ansvar, skabe overblik og samarbejde med både borgere og kolleger om at skabe trygge rammer. Din høje faglighed kan mærkes – og du bevarer altid fokus på borgerne. Du møder både borgere og kolleger med en åben og ærlig dialog, skriftligt og mundtligt, og du har lyst til at lære nyt, udvikle dig og dele din viden i den daglige sparring. Hvis du også har erfaring som praktikvejleder, er det en fordel.

Dine arbejdsopgaver i aftenteamet

Som social- og sundhedsassistent hos os får du en hverdag, hvor du har ansvar for at de borgere der er dårligst, får den korrekte sygeplejefaglige assistance og at du kan koordinere tværfagligt omkring den enkelte borger. Opgaverne spænder fra personlig pleje og guidning til observation, triage og faglig sparring af sygeplejeindsatser for borgere med kognitive udfordringer. Du samarbejder tæt med kolleger om at skabe tryghed og stabilitet for dem, vi er her for, og du kan forvente stor opbakning og tværfaglig sparring fra erfarne kollegaer.

Det kan du forvente af os

Hos Solvang bliver du en del af et åbent, imødekommende og refleksivt team, hvor vi hjælper og løfter hinanden – både i hverdagens udfordringer og succeser. Vi vægter en respektfuld dialog og et trygt arbejdsmiljø, både for vores borgere, pårørende og i det daglige samarbejde internt og eksternt. Vi tilbyder grundig introduktion og støtte, uanset dit erfaringsniveau. Arbejdspladsen ligger naturskønt på Ore, tæt på både vandet og stationen, med let adgang til offentlig transport.

Praktisk info og hvordan du søger

Stillingen er på 28-32 timer pr. uge og vagterne ligger primært i aftentimerne. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte plejecenterleder Gitte Andersen på telefon 55 36 36 99.

Ansøgningsfrist: 26. oktober 2026.

Ansættelsesdato: snarest eller senest 1. januar 2027.

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

SSA søges til Solvang Plejecenter

Vordingborg Kommune · 4760 Vordingborg