Stedfortræder til Mølholmhus

Lokation
Sønderjylland
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
1. oktober 2026
Ansøgningsfrist
27. oktober 2026
Kategori
Socialpædagog

Om jobbet

Vil du være med til at skabe tryghed og stabilitet for børn og unge – når de har allermest brug for det?

Børne- og Ungdomscenter Mølholmhus / KFUM's Sociale Arbejde søger en engageret og pædagogisk stærk stedfortræder til det nyetablerede Mølholmhus i Vejle.

Mølholmhus er et nyt børne- og ungehjem med plads til 14 børn og unge i alderen 2-17 år. Her skal børn og unge kunne finde tryghed, omsorg og stabilitet i en svær periode af deres liv mens der skabes gode forudsætninger for barnets eller den unges videre liv og næste skridt.

Vi søger både forstander og stedfortræder

Mølholmhus er helt nyt, og derfor opslår vi forstander- og stedfortræderstillingen samtidig.

Vi ser det som en stor styrke, at de to ledere fra begyndelsen kan finde hinanden som et godt makkerpar og sammen være med til at give Mølholmhus liv, retning og en stærk faglig kultur.

Som stedfortræder bliver du derfor ikke bare en del af en allerede etableret ledelse. Du får mulighed for sammen med forstanderen at bygge Mølholmhus op fra begyndelsen – både som hjem for børnene og som arbejdsplads for medarbejderne.

Vi leder efter to ledere, der kan supplere hinanden, udfordre hinanden konstruktivt og stå sammen om retningen. Derfor vil vi også have blik for samspillet mellem de to roller, når vi rekrutterer.

Et arbejde, hvor du skal kunne skabe tryghed – og give slip igen

På Mølholmhus kommer du tæt på børn og unge i en periode, hvor deres liv ofte er præget af uro, usikkerhed og mange forandringer.

Et barn kan komme til huset med meget kort varsel. Det kan være første gang, barnet skal bo uden for hjemmet, eller det kan være efter flere tidligere anbringelser og brud i relationer. Uanset udgangspunktet er opgaven den samme:

Vi skal hurtigt skabe en hverdag, hvor barnet kan føle sig trygt, set og passet på.

Det kræver voksne, der kan skabe relationer hurtigt, være tydelige og omsorgsfulde og samtidig bevare roen, når barnet reagerer på alt det, der er sket.

Men arbejdet på Mølholmhus handler også om at kunne give slip igen.

Børnene og de unge bor hos os midlertidigt. Derfor skal du kunne engagere dig helhjertet i relationen og samtidig vide, at din opgave ikke er at skabe et permanent hjem, men at være en vigtig og stabil voksen i en afgrænset periode og hjælpe barnet godt videre.

Det kræver faglighed, fleksibilitet og følelsesmæssigt overskud.

Om stillingen

Som stedfortræder bliver du en vigtig del af både den pædagogiske hverdag og ledelsen af Mølholmhus.

Du vil have størstedelen af dine timer i faste vagter sammen med de øvrige pædagoger i et 6-ugers rul. Her er du tæt på børnene og de unge og en del af den hverdag, der skal skabe stabilitet og forudsigelighed – også når et nyt barn netop er flyttet ind.

Der vil typisk være én weekendvagt hver tredje uge.

Fordi vi er et midlertidigt tilbud, er forandring en naturlig del af hverdagen. Nye børn og unge kommer til, andre skal videre, og medarbejdergruppen skal hele tiden kunne skabe sammenhæng omkring forskellige børn med forskellige behov.

Det betyder, at du skal kunne trives i en hverdag, hvor ikke alt kan planlægges langt frem.

Du skal kunne tage imod et nyt barn, skabe overblik, understøtte medarbejderne og være med til at få hverdagen til at fungere – samtidig med at du holder fast i den faglige retning.

Samtidig skal du have blik for, at opholdet har et formål og en slutning. Observationer, dokumentation og faglige vurderinger er derfor en vigtig del af arbejdet, ligesom det er en del af opgaven at bidrage til, at barnet får en god overgang til det næste sted.

En tæt sparringspartner for forstanderen

Som stedfortræder er du forstanderens nærmeste sparringspartner.

I arbejder tæt sammen om den daglige drift, den pædagogiske kvalitet, medarbejderne og udviklingen af Mølholmhus.

Du vil være en del af den daglige praksis og samtidig have blik for huset som helhed. Du skal kunne understøtte medarbejderne, tage faglige drøftelser, skabe overblik og være med til at sikre, at børnene mødes af en fælles og kvalificeret pædagogisk tilgang.

Når forstanderen ikke er til stede, er du stedfortræder og beslutningstager. Du skal kunne træffe beslutninger, skabe retning og sikre, at både børn, unge og medarbejdere oplever tryghed og tydelighed.

Du får derfor en rolle, hvor du både skal kunne være tæt på børnene, tæt på medarbejderne og tæt på ledelsen.

Dine vigtigste opgaver

Du indgår i den daglige pædagogiske praksis og kan tage over som leder ved forstanderens fravær. Du skal blandt andet:

  • tage imod nye børn og unge og være med til at skabe en tryg overgang til livet på Mølholmhus
  • være faglig sparringspartner for medarbejderne
  • indgå i ledelsesmæssige opgaver sammen med forstanderen
  • understøtte en fælles pædagogisk praksis og høj faglig kvalitet
  • bidrage til observation, dokumentation og udarbejdelse af statusrapporter
  • sikre kvalitet og sammenhæng i den skriftlige dokumentation
  • bidrage til den faglige afklaring af barnets behov og næste skridt
  • samarbejde med forældre og netværk omkring barnet eller den unge
  • samarbejde med myndighed, skole, dagtilbud og andre relevante samarbejdspartnere
  • bidrage til en god og tryg overgang, når barnet eller den unge skal videre
  • være med til at sikre struktur og overblik i en hverdag, hvor børn og unge kommer og går

Vi forestiller os, at du

Er uddannet pædagog og har erfaring med eller særlig interesse for arbejdet med børn og unge, som har brug for ekstra omsorg, struktur og relationsmæssig støtte.

Du har gerne erfaring med børn og unge, der har følgevirkninger af omsorgssvigt, traumer eller andre belastende livserfaringer – og meget gerne fra arbejdet med de akutte anbringelser.

Du kan skabe gode relationer og samtidig være tydelig og professionel. Du har blik for, at børn og unge kan reagere forskelligt på de samme situationer, og du kan bevare roen og nysgerrigheden, også når hverdagen bliver udfordrende.

Du arbejder systematisk og kan omsætte dine observationer til faglig dokumentation. Du ser dokumentation som et vigtigt redskab til at forstå barnet og kvalificere den videre indsats.

Du trives med samarbejde og kan kommunikere respektfuldt og tydeligt med både børn, unge, forældre, myndighed, skole, dagtilbud og andre samarbejdspartnere.

Du skal kunne trives med det midlertidige

Det er vigtigt for os, at du kan se dig selv i netop den særlige arbejdsform, som et midlertidigt tilbud er.

Du skal kunne finde mening i at arbejde med børn og unge, hvor relationen ofte skal etableres hurtigt, og hvor du fra starten ved, at opholdet er midlertidigt.

Du ved, at det ikke er længden på relationen, der afgør, hvor betydningsfuld den er.

Du kan engagere dig helhjertet i et barn, selvom du ved, at opholdet måske kun varer nogle få måneder. Du kan være nysgerrig på barnets historie, skabe tillid og være en stabil voksen – uden at miste blikket for, at din opgave også er at hjælpe barnet videre.

Det er en fordel, hvis du også har erfaring med

  • vagtplanlægning
  • medicinhåndtering
  • statusrapporter og anden faglig dokumentation
  • tværprofessionelt og tværfagligt samarbejde
  • arbejdet med børn og unge med komplekse behov.

Det vigtigste er dog ikke, at du kan sætte flueben ved det hele.

Vi søger en kollega, der har faglighed, engagement og lyst til at tage ansvar – og som har lyst til at være med til at forme Mølholmhus sammen med os.

Du bliver en del af noget nyt

Mølholmhus er under opbygning. Det betyder, at du får mulighed for at være med til at sætte retning for både kulturen, den pædagogiske praksis og hverdagen i huset.

Sammen med forstanderen og de øvrige medarbejdere skal du være med til at skabe et fælles fagligt fundament og en kultur præget af ordentlighed, nærvær, refleksion og ansvar.

Om KFUM’s Sociale Arbejde

Mølholmhus er en del af KFUM’s Sociale Arbejde, som driver sociale tilbud for mennesker i udsatte livssituationer over hele landet.

Hos os er mennesket altid vigtigere end systemet. Vi tror på, at mennesker skal mødes med respekt, håb og mulighed for udvikling – og at stærke faglige fællesskaber er afgørende for at lykkes med den opgave.

Har du spørgsmål til stillingen , er du velkommen til at kontakte afdelingsleder ved KFUM’s Sociale Arbejde Mette Beck Frost på [email protected]/20425031.

Ansøgningsfrist

Samtaler forventes afholdt d. 17. november 2026 på Mølholmhus i Vejle.

Tiltrædelse: 1. januar 2027

Arbejdssted: Mølholmhus, Brummersvej 4, 7100 Vejle

Stillingen: Fuldtid

Løn- og ansættelsesvilkår: Bestyrelsen forventer at tiltræde SL's overenskomst. Løn fastsættes efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist: d. 27. oktober 2026

Lokation: Region Syddanmark

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Stedfortræder til Mølholmhus

KFUM´s Sociale Arbejde · Sønderjylland