Studentermedhjælper til Informationssikkerhed & Beredskab

Kredsløb A/S

Østjylland

Lokation
Østjylland
Virksomhed
Kredsløb A/S
Arbejdstid
Studiejob
Opslået
3. oktober 2026
Ansøgningsfrist
25. oktober 2026
Kategori
Juridisk rådgiver

Om jobbet

Har du en erhvervsjuridisk baggrund og lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem jura, sikkerhed og kritisk infrastruktur? Så er dette et studiejob, hvor du får hænderne i reelle opgaver fra dag ét.

Bliv en del af et stærkt team i et dynamisk miljø

En afdeling med høj trivsel tager godt imod dig

Informationssikkerhed & Beredskab har ansvaret for, at Kredsløb kan levere forsyning sikkert og stabilt — også når noget går galt. Vi arbejder med governance, risikostyring, compliance, informationssikkerhed, leverandørstyring og beredskab på tværs af hele organisationen, og vi rådgiver ledelse og bestyrelse.

Som forsyningsvirksomhed er vi omfattet af en kompleks regulering — NIS2, CER-direktivet, beredskabskrav i forsyningssektoren, GDPR, AI Act mv. Vores opgave er at omsætte krav til noget, forretningen faktisk kan bruge.

Funktionen er lille og arbejder tæt sammen, og du får derfor et bredt indblik og et reelt ansvar frem for perifere opgaver.

Dine opgaver

Du bliver en del af det daglige arbejde og understøtter funktionens programmer og drift. Konkret kommer du blandt andet til at:

  • Udarbejde og vedligeholde politikker, procedurer, retningslinjer og aktionskort — herunder versionsstyring og dokumenthierarki
  • Understøtte gap-analyser og kontroldokumentation ift. NIS2, CER og ISO 27001
  • Bistå med risikovurderinger og vedligeholdelse af risikoregistre
  • Gennemgå sikkerheds- og databeskyttelseskrav i leverandøraftaler samt understøtte leverandørvurderinger
  • Indsamle data til ledelses- og bestyrelsesrapportering (KPI'er og status på programmer)
  • Følge den regulatorisk udvikling og udarbejde korte notater til intern brug
  • Producere awareness-materiale og understøtte intern træning

Opgaverne tilpasses din baggrund og dine interesser — er du stærkest i det juridiske, får du mere kontrakt- og regulering, brænder du for sikkerhed og teknologi, trækker vi dig den vej.

Stillingen er på cirka 8 timer om ugen, og arbejdstiden kan tilrettelægges fleksibelt efter aftale.

Vi forestiller os at du

  • Læser HA(jur.) og er i gang med din bachelor (typisk 4.–6. semester) eller din kandidat — fx cand.merc.(jur.), erhvervsjura eller jura. Andre relevante uddannelser med juridisk eller sikkerhedsfagligt tyngdepunkt kan også komme i spil.
  • Har interesse for informationssikkerhed, databeskyttelse, governance eller beredskab. Erfaring er ikke et krav — nysgerrighed og vilje til at læse dig ind i stoffet er.
  • Er struktureret og detaljeorienteret og kan skabe overblik i store mængder materiale.
  • Kan formulere dig klart og kort på skrift — både på dansk og engelsk — og kan oversætte komplekse krav til forståeligt sprog.
  • Kan arbejde selvstændigt, følger opgaver til dørs og siger til, når noget er uklart.
  • Er fortrolig med Office-pakken og SharePoint.

Vi forventer ikke, at du kender NIS2 eller ISO 27001 på forhånd. Det lærer du her.

Har du en grøn indstilling?

Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 25. oktober 2026. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Oliver Takacs Sørensen på 2327 7221, hvis du vil vide mere om stillingen.

Forventet tiltrædelse er hurtigst muligt.

Afdeling: HSE

Ansøgningsfrist: 25 October 2026

Placering: Karen Blixens Boulevard, 7, 8220, Aarhus, Denmark

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Studentermedhjælper til Informationssikkerhed & Beredskab

Kredsløb A/S · Østjylland