Studenterinstruktorer i Aftaleret

Lokation
Østjylland
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
25. oktober 2026
Ansøgningsfrist
23. november 2026
Kategori
Undervisningsassistent

Om jobbet

Ansøgningsfrist 23. nov. 23:59 CET

Forventet start 1. jan.

  • Juridisk Institut Bartholins Allé 16 8000 Aarhus C
  • Tidsbegrænset deltidsstilling 1. jan. 2027 - 31. dec. 2029 15 timer pr. uge ID: 171657

Søg stillingen

Ved Juridisk Institut på Aarhus BSS er et antal stillinger som studenterinstruktor ledige pr. 1. januar 2027. Stillingerne er tidsbegrænsede, og ansættelse sker normalt for tre år, evt. med mulighed for forlængelse. Arbejdsopgaver og timetal aftales med instituttet forud for hvert semester. Der kan ikke garanteres undervisning i hvert semester.

Stillingernes indhold

Stillingerne består primært af undervisning i faget dele af formueret, primært aftaleret, på 2. semester af den juridiske bacheloruddannelse.

Stillingerne omfatter ca. 46 konfrontationstimer pr. semester (3 timer pr. uge), hvortil kommer retning af 3 sæt skriftlige øvelsesopgaver i fagene aftaleret, erstatningsret og køberet. Opgaveretning aflønnes særskilt.

Undervisningens tidsmæssige placering fastlægges endeligt af Studienævnet, og det er ikke muligt at tage individuelle hensyn.

Kontakt

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til professor Susanne Karstoft, e-mail: e-mail.

Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-koordinator Cecilie Maria Hermansen, e-mail: e-mail.

Hvem er vi?

Juridisk Institut er en del af Aarhus BSS, Aarhus Universitet - et top 100 universitet. Aarhus BSS har opnået de prestigefyldte AACSB, AMBA og EQUIS-akkrediteringer. Vi har et dynamisk, ambitiøst og akademisk mangfoldigt forsknings- og undervisningsmiljø med knap 65 akademiske medarbejdere, et kompetent sekretariat med godt 10 teknisk-administrative medarbejdere og ca. 15 ph.d.- studerende.

På Juridisk Institut tilbyder vi undervisning og forskning af høj kvalitet inden for dansk, europæisk og international retsvidenskab. Vi vægter den praktiske anvendelighed af vores forskning for det danske retsliv højt. Vi ønsker at udvide og udvikle vores centrale forskningsområder og lægger stor vægt på, at vores forskning tager aktuelle juridiske problemer og udfordringer i samfund og erhvervsliv op til undersøgelse. I vores undervisning ønsker vi at bygge bro mellem teori og praksis, bl.a. ved at trække på eksterne lektorers praktiske erfaring.

Du kan læse mere om Juridisk Institut på: http://law.au.dk/.

Arbejdssted

Bartholins Allé 16, 8000 Aarhus C.

Kvalifikationskrav

Studerende, som har bestået bacheloruddannelsen, vil blive foretrukket.

Ansættelsen som studenterinstruktor er betinget af, at ansøgeren senest i begyndelsen af ansættelsesperioden gennemfører fakultetets kursus om holdundervisning for instruktorer/studenterundervisere, ved Center for Undervisning og Læring.

Formalia

  • Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og SUL (studenterundervisere).
  • Ansøgningen skal vedlægges studieindskrivningsbekræftelse samt karakterudskrift.
  • Ansøgning samt bilag sendes online via nedenstående link.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Aarhus Universitet

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge .

Spørgsmål til stillingen ?

Susanne Karstoft Professor, Juridisk Institut +4587165653 e-mail

Spørgsmål til ansøgning og proces ?

Administrationscenter Aarhus BSS - Aarhus BSS HR & Ph.d. +4593521402 e-mail

Søg stillingen Ansøgningsfrist: mandag den 23. nov. 2026 kl. 23:59 CET

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Studenterinstruktorer i Aftaleret

Aarhus Universitet · Østjylland