Studentermedarbejder med interesse for sundhed, forebyggelse, projektudvikling og politik

Lokation
2600
Arbejdstid
Deltid
Deltidstimer
10–21 timer/uge
Opslået
8. oktober 2026
Ansøgningsfrist
6. november 2026
Kategori
Studentermedhjælp

Om jobbet

Studentermedarbejder med interesse for sundhed, forebyggelse,

projektudvikling og politik

Vil du bruge din faglighed til

at bidrage til bedre forebyggelse, nye indsatser og politikudvikling på

sundhedsområdet? Og få erfaring med projektudvikling, formidling og samarbejde

i krydsfeltet mellem viden, praksis og politik? Så er du måske vores nye

studentermedarbejder i Diabetesforeningen.

Om stillingen

Du bliver en del af vores afdeling

for Public Affairs & Fonde. Dine opgaver vil primært ligge i sekretariatet

for vores flagskibsprojekt, FORUM for Early Action on Cardiometabolic Diseases,

og i Team Fonde. Derudover vil du bidrage til Team Politiks arbejde med

politisk interessevaretagelse og kommunikation.

FORUM er et nationalt,

vidensbaseret samarbejde, der arbejder for tidligere og mere målrettet

forebyggelse af hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes blandt højrisikogrupper.

Vi samler viden fra forskning, praksis og civilsamfund og omsætter den til

analyser og anbefalinger, som kan bruges i både sundhedsvæsenet og politiske

beslutningsprocesser. FORUM drives i fællesskab af Diabetesforeningen og

Hjerteforeningen.

Som studentermedarbejder arbejder

du tæt sammen med sekretariatet og hjælper med at understøtte FORUMs faglige

arbejde, møder og aktiviteter. Du får indblik i, hvordan forskere,

sundhedsprofessionelle, kommuner og civilsamfund bidrager til at skabe et øget

fagligt og politisk fokus på forebyggelse og målet om at skabe flere sunde

leveår for danskerne.

I Team Fonde arbejder vi med at

udvikle projekter og partnerskaber og skaffe finansiering, så gode idéer kan

blive til konkrete indsatser. Vi samarbejder med blandt andre kommuner,

forskningsmiljøer og civilsamfund om at udvikle løsninger på udfordringer for

mennesker med diabetes og mennesker i risiko for at udvikle sygdommen. Du vil

også skulle bidrage til Team Politiks arbejde, fx med sundhedspolitisk

research, debatindlæg og tekster til Diabetesforeningens forskellige kanaler

samt gennemførelse af faglige og politiske arrangementer. Opgaverne varierer i

størrelse og karakter. Nogle kræver fordybelse og en god pen, andre kræver

overblik og praktisk sans. Du får løbende sparring og mulighed for at tage mere

ansvar, efterhånden som du lærer arbejdet at kende.

Skrivearbejde og vidensindsamling

vil fylde en del i din hverdag. Du vil også hjælpe med den koordinering og de

praktiske opgaver, der får projekter og samarbejder til at fungere.

Dine opgaver

Du vil blandt andet

  • Lave research og samle viden fra forskning,

rapporter og andre relevante kilder om sundhed, forebyggelse og ulighed i

sundhed

  • Bidrage til projektudvikling og fondsansøgninger ,

blandt andet ved at undersøge problemstillinger og finansieringsmuligheder

samt skrive og tilpasse tekster og øvrigt ansøgningsmateriale.

  • Understøtte arbejdet i FORUMs sekretariat

med mødeforberedelse, referater, koordinering og opfølgning.

  • Hjælpe med at planlægge og gennemføre møder,

konferencer og andre arrangementer .

  • Bidrage til kommunikation om projekterne og

Diabetesforeningens politiske mærkesager , fx tekster til hjemmeside,

nyhedsbreve og præsentationer.

Om dig

Du er i gang med en videregående

uddannelse, fx inden for folkesundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, en

sundhedsfaglig uddannelse eller kommunikation. Det vigtigste er, at du

interesserer dig for sundhed og forebyggelse og har lyst til at arbejde med

projektudvikling, politik, formidling og koordinering.

Vi forestiller os, at du

  • Har en god pen og kan tilpasse dine tekster

til forskellige formål og modtagere - fra fondsansøgninger og referater

til tekster om projekterne.

  • Er god til at sætte dig ind i nyt stof og

kan finde, samle og formidle relevant viden med blik for de væsentligste

pointer.

  • Arbejder struktureret og har blik for detaljen ,

så der er styr på materialer, aftaler og opfølgning.

  • Tager initiativ og får opgaver fra hånden ,

både når det gælder skrivearbejde og praktiske opgaver omkring møder og

arrangementer.

  • Er nysgerrig og en god samarbejdspartner ,

der har lyst til både at lære og bidrage og søger sparring undervejs.

Du er fortrolig med Office-pakken

og kan bruge Word og PowerPoint til at lave overskuelige tekster og

præsentationer. Du kan læse fagligt materiale på engelsk og har erfaring med at

bruge AI-værktøjer i dit arbejde. Erfaring med projektarbejde, fondsansøgninger

eller planlægning af arrangementer er en fordel, men ikke et krav.

Du må gerne bruge AI til din

ansøgning. Skriv blot, at du har gjort det, og fortæl os til samtalen, hvad du

brugte det til og hvordan.

Hvem er vi?

Diabetesforeningen er en af landets største

patientorganisationer. Vi kæmper for at komme diabetes til livs både på vegne

af mennesker med diabetes, deres pårørende og vores samfund. Vi arbejder for at

opdage sygdommen i tide, forebygge at den udvikler sig - og hver eneste dag

løfte livskvaliteten for dem, der har sygdommen inde på livet.

Hos os er arbejdskulturen tillidsbaseret, ambitiøs og

innovativ. Vi omsætter hurtigt viden til handling - til gavn for vores

medlemmer - og vi værner om arbejdsglæden i hverdagen.

Som medarbejder hos os

  • Bidrager du

til vækst og udvikling - tværfagligt samarbejde og fælles

fremdrift med udgangspunkt i strategien

  • Er du

ambitiøs, målrettet og på forkant - og sætter en høj standard for både

dig selv, dine kolleger og opgaveløsningen

  • Tænker du

helhedsorienteret, strategisk og innovativt - og følger opgaver helt til dørs med

blik for sammenhænge, forandring og bedre løsninger

  • Deler du

viden og giver feedback - fordi vi udvikler os i fællesskab og

bliver klogere sammen

  • Tager du

ansvar for trivsel - både din egen og dine kollegers

Vi søger dig, der vil være en aktiv del af en kultur,

hvor vi løfter i flok, tør udfordre status quo - og arbejder med både hjerte og

handlekraft for vores medlemmer.

Du får din daglige gang i Glostrup

og arbejder tæt sammen med FORUMs sekretariat, Team Fonde og Team Politik. Du

bliver en del af et lille studenterteam, hvor I deler opgaverne og sparrer med

hinanden.

I FORUM bliver du også en del af

et samarbejde på tværs af Diabetesforeningen og Hjerteforeningen.

Diabetesforeningen arbejder sammen

om det fælles formål at skabe bedre liv med diabetes og et sundere Danmark.

Arbejdskulturen er tillidsbaseret, ambitiøs og innovativ. Vi omsætter viden til

handling, og vi værner om arbejdsglæden i hverdagen. Vi arbejder struktureret

og ambitiøst med at bruge AI klogt i vores opgaveløsning.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på ca. 20 timer om

ugen. Vi tilrettelægger arbejdstiden i dialog med dig og tager hensyn til

undervisning og eksamensperioder. Din løn fastsættes efter, hvor langt du er i

din uddannelse.

Dit arbejdssted er Stationsparken

24 i Glostrup.

Vi ønsker stillingen besat fra 1.

januar 2027 eller hurtigst muligt derefter.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning, CV og

karakterudskrift via linket senest 6. november 2026. Vi forventer at holde

samtaler i uge 47.

Du kan få mere at vide om

stillingen hos Signe Riis Andersen, politisk chef, på 24947525.

Læs mere om Diabetesforeningen på

www.diabetes.dk

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Studentermedarbejder med interesse for sundhed, forebyggelse, projektudvikling og politik

Diabetesforeningen "Danish Diabetes Association" · 2600