Studentermedhjælper til Den Boligsociale Helhedsplan i Bispehaven

Lokation
Storkøbenhavn
Arbejdstid
Studiejob
Opslået
30. september 2026
Ansøgningsfrist
19. oktober 2026
Kategori
Socialarbejder

Om jobbet

Har du lyst til at skabe gode fællesskaber og gøre en konkret forskel for beboere i Bispehaven i Århus? Så er det måske dig, vi leder efter.

Den Boligsociale Helhedsplan i Bispehaven søger en udadvendt og engageret studentermedhjælper , der har lyst til at være med til at fastholde og udvikle sociale og kompetencegivende fællesskaber i Fælleshuset Bispehaven.

Stillingen er på ca. 12 timer om ugen , primært fordelt på 3-4 dage mandag-torsdag i tidsrummet kl. 9.00-13.00. Stillingen er tidsbegrænset til udgangen af 2026 med tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi tilbyder

  • et meningsfuldt studiejob, hvor du kan gøre en konkret forskel for beboere i Bispehaven
  • erfaring med boligsocialt arbejde og med at arbejde i et mangfoldigt boligområde
  • mulighed for at få praktisk erfaring med fællesskabsdannelse, koordinering og relations arbejde
  • grundig oplæring og løbende sparring
  • en arbejdsplads, hvor du bliver en del af et engageret boligsocialt team.

Om jobbet

Som studentermedhjælper bliver du en del af det Boligsociale team.

Du kommer til at arbejde tæt på beboerne og være med til at skabe rammer, hvor de kan styrke deres faglige, sproglige og sociale kompetencer. Samtidig skal du være med til at understøtte fællesskaber, naboskab og engagement blandt beboerne.

I Fælleshuset findes allerede en række kompetencegivende aktiviteter og sociale fællesskaber, som faciliteres af undervisere. Din opgave bliver blandt andet at: understøtte, koordinere og videreudvikle disse aktiviteter.

Dine opgaver

Du kommer blandt andet til at

  • starte et beboerværtskorps op i Fælleshuset, herunder rekruttering, guidning og oplæring af beboerværter
  • understøtte og vedligeholde de kompetencegivende aktiviteter i Fælleshuset
  • være med til at skabe struktur, kontinuitet og god stemning omkring de eksisterende sociale fællesskaber
  • tage initiativ til nye aktiviteter og løsninger, når du ser et behov og hvis timerne rækker.

Vi forestiller os, at du

  • har lyst til at arbejde med mennesker og trives med en mangfoldig beboergruppe
  • har erfaring med eller interesse for at skabe og understøtte sociale fællesskaber – gerne blandt voksne
  • har erfaring med eller interesse for at arbejde med udsatte voksne
  • er struktureret og kan bevare overblikket, når du har flere opgaver i gang
  • kommunikerer venligt, tydeligt og respektfuldt
  • kan arbejde selvstændigt, tager initiativ og følger dine opgaver til dørs
  • har lyst til at være en synlig og imødekommende del af hverdagen i Fælleshuset.

Det er ikke afgørende, at du kan det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med mennesker, tage ansvar og være med til at skabe positive fællesskaber.

Ansøgning

Send din ansøgning og cv senest 19. oktober 2026. Samtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Malene Lassen-Struck på telefon 30 84 50 64 .

Du kan læse mere om Fælleshuset på hjemmesiden https://dab-lejerbo.dk/oestjysk-bolig/bispehaven-1406-0/faelleshuset/

Om DAB-Lejerbo

DAB-Lejerbo er med 95.000 lejemål i 75 kommuner og mere end 100 boligorganisationer i administration den største aktør i den almene sektor. Vi er over 400 administrative medarbejdere og 1.200 driftsansatte og har – i en overgangsperiode – hovedkontorer både i Valby og på Frederiksberg. For os handler boligadministration om mere end bygninger – det handler om menneskers hjem og om at styrke beboerdemokratiet.

Se mere på DAB-Lejerbo

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Studentermedhjælper til Den Boligsociale Helhedsplan i Bispehaven

DAB - Dansk Almennyttig Boligselskab · Storkøbenhavn