Studenterstudievejleder for diplomingeniøruddannelserne i Elektronik, Elektrisk energiteknologi, Softwareteknologi og Sundhedsteknologi

Lokation
Østjylland
Arbejdstid
Studiejob
Opslået
26. september 2026
Ansøgningsfrist
23. oktober 2026
Kategori
Studievejleder

Om jobbet

Ansøgningsfrist 23. okt. 23:59 CEST

Forventet start 1. dec.

  • Administrationscenter Nat-Tech - Nat-Tech Vejledning og studieinformation, ST Ny Munkegade 120 8000 Aarhus C
  • Deltidsstilling 4 timer pr. uge ID: 169338

Søg stillingen

Har du lyst at få formidlingserfaring og samtidig hjælpe andre studerende med at forstå muligheder, regler og vigtige valg under deres uddannelse?

Så er muligheden her.

Vi søger pr. 1. december 2026 (eller snarest muligt herefter) en ny studenterstudievejleder fra diplomingeniøruddannelserne på Institut for Elektro- og Computerteknologi.

Du vil komme til at indgå i et team af 7 studenterstudievejledere (heraf er 5 studenterstudievejledere fra civilingeniøruddannelserne og 2 studenterstudievejledere fra diplomingeniøruddannelserne). I teamet vejleder I studerende på tværs af uddannelserne, men dit fokus er diplomingeniøruddannelserne i Elektronik, Elektrisk energiteknologi, Softwareteknologi og Sundhedsteknologi

Du vil blive en del af afdelingen Vejledning og Studieinformation, som består af 19 studenterstudievejledere og 14 akademiske medarbejdere. Afdelingen er en del af Administrationscenter Nat-Tech.

Jobbet

Du skal vejlede kommende, nuværende og tidligere studerende, herunder skal du

  • vejlede studerende ved vejledningssamtaler, via mail eller i livechatten
  • planlægge og afholde kollektive informations- og vejledningsarrangementer
  • deltage i diverse arrangementer som u-days, studiepraktik og workshops
  • bidrage til studieinformation om din uddannelse

Vi forventer, at du

  • er studerende på diplomingeniøruddannelsen i enten Elektronik, Elektrisk energiteknologi, Softwareteknologi eller Sundhedsteknologi
  • har lyst til at få dybere kendskab til uddannelserne på Institut for Elektroteknologi og Computerteknologi samt studieadministrative regler og procedurer
  • har lyst til at opbygge viden om og vejlede i de øvrige uddannelser på Technical Sciences
  • er empatisk og god til at lytte
  • er ansvarsbevidst og god til at samarbejde
  • er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt. Både ved personlige samtaler, oplæg i store forsamlinger og ved online arrangementer – der nogle gange optages

Vi kan tilbyde

  • et spændende, udfordrende og givende studiejob, der vil give dig et indgående kendskab til dit studie, samt praktisk erfaring med personlige samtaler og formidling
  • sidemandsoplæring ved jobstart og løbende råd og sparring hos de andre studievejledere, hos studieadministrationen og hos de uddannelsesansvarlige
  • 5 dages grunduddannelse i vejledning samt diverse temadage, der løbende holder dig opkvalificeret
  • et arbejde i et velfungerende team af studenterstudievejledere, hvor både faglig sparring og socialt samvær vægtes højt

Arbejdstid

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid udgør 4 timer, men det er vigtigt at bemærke, at der kan forekomme spidsbelastningsperioder. Dette kan især være i forbindelse med events, u-days og orienteringsmøder, hvor det forventes, at studenterstudievejlederne bidrager med ekstra arbejdstimer. Vi værdsætter fleksibilitet og engagement i disse situationer for at sikre en vellykket gennemførelse af begivenheder og møder.

Der kan indgås gensidig aftale omkring om antallet af timer i praktiksemestret, så både praktik og arbejdsopgaver kan tilgodeses.

Du vil have træffetid i den online studieservice-livechat og ved bookede samtaler med studerende svarende til cirka 2-3½ timer om ugen og dertil kommer diverse oplæg mv.

Dit arbejdssted vil være Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C

Ansøgning

Ansøgningsfristen er d. 23. oktober 2026. Ansøgningen skal indeholde cv, kort personlig ansøgning, studieudskrift (så vi kan se, hvor langt du er i dit studie), årskortnummer og telefonnummer. Ansøgningen skal sendes elektronisk via opslaget på: http://www.au.dk/om/stillinger/teknisk-administrative-stillinger/

Yderligere information kan fås hos studie- og trivselsvejleder Rikke Signe Tougaard på mail e-mail eller mobil 9352 2842.

Vi forventer at holde samtaler torsdag d. 29. oktober 2026.

Formalia

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten for studenterundervisere ved universiteter m.v. indgået mellem Skatteministeriet og Studenteransattes Landsforbund samt Foreningen af Danske Lægestuderende.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Spørgsmål til stillingen ?

Rikke Signe Tougaard Studie- og trivselsvejleder, Administrationscenter Nat-Tech - Nat-Tech Vejledning og studieinformation, ST +4593522842 e-mail

Spørgsmål til ansøgning og proces ?

Administrationscenter Nat-Tech - Nat-Tech HR +4522228426 e-mail

Søg stillingen Ansøgningsfrist: fredag den 23. okt. 2026 kl. 23:59 CEST

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Studenterstudievejleder for diplomingeniøruddannelserne i Elektronik, Elektrisk energiteknologi, Softwareteknologi og Sundhedsteknologi

Aarhus Universitet · Østjylland