Studiejob: AI-studentermedhjælper

Cand

Østjylland

Lokation
Østjylland
Virksomhed
Cand
Arbejdstid
Studiejob
Opslået
26. september 2026
Kategori
IKT-konsulent

Om jobbet

Har du interesse for AI, automatisering og IT, og synes du, det er spændende at forstå, hvordan en virksomhed arbejder, og hvordan teknologien kan gøre arbejdsgangene smartere? Så er det måske dig, vi leder efter.

Hvem er Cand?

Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.

Studiejobbet

Du bliver en del af en virksomhed, hvor AI allerede spiller en central rolle. Sammen med virksomhedens eksisterende AI-medarbejder kommer du blandt andet til at arbejde videre med udviklingen af en ny projekthåndteringsplatform, som skal understøtte virksomhedens projektarbejde og indeholde en række forskellige AI-agenter.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være

  • Arbejde praktisk med AI og afprøve nye AI-værktøjer og løsninger
  • Bidrage til udviklingen af virksomhedens nye projekthåndteringsplatform
  • Arbejde med AI-agenter, automatisering og procesoptimering
  • Kortlægge og forstå arbejdsgange på tværs af organisationen
  • Tale med medarbejdere om deres arbejdsprocesser og identificere muligheder for optimering
  • Arbejde med løbende IT-opgaver, herunder vedligeholdelse og IT-sikkerhed
  • Hjælpe med at undersøge, teste og implementere nye idéer og teknologier

Det er en rolle, hvor der løbende vil komme nye opgaver, idéer og muligheder. Den konkrete platform er et aktuelt fokusområde, men du kommer derfor også til at arbejde med mange forskellige AI- og IT-relaterede projekter over tid.

Vi leder efter dig, der

  • Er nysgerrig på AI og har lyst til at arbejde med teknologien i praksis
  • Har en god forståelse for processer og arbejdsgange
  • Er struktureret og detaljeorienteret
  • Kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger og omsætte dem til konkrete løsninger
  • Har gåpåmod og lyst til at eksekvere frem for kun at analysere
  • Er god til at tale med forskellige mennesker og stille de rigtige spørgsmål
  • Har interesse for, hvordan økonomi og nøgletal indgår i virksomhedens projekter

Har du erfaring eller undervisning inden for IT-projektledelse og procesforståelse, er det en stor fordel. Det samme gælder, hvis du allerede har arbejdet praktisk med AI, automatisering eller digitale værktøjer.

Virksomheden

Du bliver en del af en veletableret, østjysk teknik- og installationsvirksomhed med omkring 200 medarbejdere og hovedsæde i Silkeborg. Her får du en spændende og vigtig rolle i virksomhedens arbejde med AI og digitalisering, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med virksomhedens AI & Digitaliseringsspecialist og være med til at omsætte nye muligheder til konkrete løsninger.

Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling

Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Studiejob: AI-studentermedhjælper

Cand · Østjylland