Stud.jur. til kontoret Hav- og Fiskeritilskud i Nørresundby

MILJØSTYRELSEN

9400 Nørresundby

Lokation
9400 Nørresundby
Virksomhed
MILJØSTYRELSEN
Arbejdstid
Deltid
Deltidstimer
15 timer/uge
Opslået
20. oktober 2026
Ansøgningsfrist
8. november 2026
Kategori
Studentermedhjælp

Om jobbet

Kunne du tænke dig at arbejde tæt på politiske aftaler og beslutninger, i et kontor der udmønter tilskudsmidler, sikrer understøttelse af et bæredygtigt fiskeri og har politisk bevågenhed? Så tilbyder vi et spændende job, hvor du får erhvervserfaring ved siden af dit studie.

I kontoret Hav- og Fiskeritilskud arbejder vi for et bæredygtigt fiskeri- og akvakulturerhverv. Vi er i gang med at implementere en ny politisk aftale og søger en stud.jur., der bl.a. kan bidrage til at realisere de politiske initiativer.

Du får muligheden for at bringe dine kompetencer i spil i en styrelse, der til daglig varetager kontrol, tilskud og regulering i det danske fiskerierhverv.

Hvis du har lyst til at arbejde med et bredt og spændende regelkompleks med varierende opgavetyper, er det måske dig, vi mangler. Vi går op i at skabe balance mellem arbejde og fritid og værner om et godt kollegafællesskab, hvor vi hjælper hinanden, og hvor vores professionelle forvaltning er i højsædet.

Dine arbejdsopgaver

Som stud.jur. vil dine opgaver bestå af at hjælpe og understøtte dine kolleger, som sidder med forskelligartede opgaver. Der vil i den forbindelse blive taget hensyn til dine kompetencer, således at opgaverne relaterer sig til dig og din faglighed.

Opgaverne kan fx bestå af bidrag til tilskudsordninger og bidrag til udarbejdelse af disse ordningers bekendtgørelser, at levere input til besvarelse af lettere juridiske problemstillinger i enkeltstående sager, opgaver vedr. kontrol og forvaltning, aktindsigtssager og administrative opgaver. Du vil komme igennem et oplæringsforløb, hvor du vil blive introduceret til dine opgaver og kolleger.

Din profil

  • Studerer jura eller erhvervsjura og er på minimum 5. semester.
  • Behersker office-pakken.
  • Er serviceminded og trives i en afvekslende hverdag med variation i opgavetyperne.
  • Har gode samarbejdsevner og kan indgå i en arbejdsplads i centraladministrationen.
  • Arbejder struktureret, kan lide udfordringer og er klar på at byde ind, hvor der er behov.

Vi tilbyder dig

  • En arbejdsplads, hvor der er plads til udvikling og ansvar, og hvor opgaverne kan tilpasses din profil, og hvor langt du er på din uddannelse.
  • At lære embedsværket, herunder relevant direktions- og departementsbetjening.
  • At indgå i et kontor med en bred opgaveportefølje og faglighed, hvor der videndeles på tværs, og der fremtidssikres et bæredygtigt fiskeri.
  • Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid, herunder også hensyntagen til eksamensperioder.
  • Mulighed for at anvende viden fra dit studie i praksis.
  • En arbejdsplads med kollegialt sammenhold, faglighed og udvikling i fokus.

Om os

Kontoret består af en kontorchef og to funktionsledere og er fordelt på to teams: Team Politik & Design, som du bliver en del af samt team Havnatur. Kontoret er fordelt på to lokationer: Nørresundby, hvor team Politik & Design sidder i nyindrettede storrumskontorer, samt Odense, hvor team Havnatursidder.

Vi sætter faglighed, samarbejde og kollegaskab højt, hvor der er rum til nye ideer og at præge sine arbejdsopgaver. Vi har desuden et tæt samarbejde til resten af styrelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK). Du skal være studieaktiv, for at være ansat som studentermedhjælper.

Den ugentlige arbejdstid er på 15 timer.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet er Miljøstyrelsen, Lindholm Brygge 31, 9400 Nørresundby.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jessica Christiansson på tlf. 72 27 56 04.

Der vil blive indhentet straffeattest og eventuelt referencer.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV, seneste eksamensbevis og evt. indskrivningsbevis senest den 8. november 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 47. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Stud.jur. til kontoret Hav- og Fiskeritilskud i Nørresundby

MILJØSTYRELSEN · 9400 Nørresundby