Sundhedsplejerske søges til nyetableret spæd- og småbørnsindsats
8543 Hornslet
- Lokation
- 8543 Hornslet
- Virksomhed
- Syddjurs Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 20. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 13. november 2026
- Kategori
- Specialsygeplejerske
Om jobbet
Vil du være med til at skabe de bedst mulige udviklingsbetingelser for de yngste børn og deres familier? Har du en baggrund som sundhedsplejerske, og har du lyst til at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi sammen gør en forskel for børn og familier?
Så er du måske vores nye kollega i spæd- og småbørnsteamet.
Om stillingen
Vi søger en sundhedsplejerske på 30-37 timer pr. uge, som vil være med til at opbygge og udvikle vores nye spæd- og småbørnsindsats i et tæt tværfagligt samarbejde med Center for Børn, Unge og Familie. Indsatsen er målrettet gravide og familier med børn i alderen 0-6 år, hvor der er en større bekymring for barnets trivsel, udvikling og samspillet mellem barn og forældre. Formålet er at styrke den tidlige indsats og skabe bedre udviklingsbetingelser for barnet ved at arbejde tæt sammen med familien og omkring familiens samlede situation.
Indsatsen skal blandt andet have fokus på
- barnets udvikling, trivsel og regulering
- den tidlige tilknytning og samspillet mellem barn og forældre
- forældrenes forståelse af og respons på barnets behov
- familiens ressourcer og belastninger
- tidlig opsporing og håndtering af bekymringer
- at styrke forældrenes muligheder for at skabe trygge og udviklende rammer for barnet.
Den tværfaglige tilgang er central. Sundhedsplejersker og familiebehandlere bringer hver deres faglighed i spil og arbejder sammen om at skabe et fælles blik på barnet og familien.
En del af et større fagligt fællesskab
Spæd- og småbørnsindsatsen er en ny del af vores samlede tilbud i Center for Børn, Unge og Familie. Du bliver derfor ikke alene ansat til arbejdet i spæd- og småbørnsindsatsen. Du vil have 10 timer om ugen knyttet til spæd- og småbørnsindsatsen, mens dine øvrige timer vil bestå af almindeligt sundhedsplejerskearbejde. Det betyder, at du både får mulighed for at specialisere dig inden for spæd- og småbørnsområdet og samtidig er en del af den øvrige drift i Sundhedsplejen.
Du skal derfor trives med en hverdag, hvor opgaverne kan være forskellige, og hvor du både arbejder selvstændigt og sammen med kolleger på tværs af fagligheder og opgaver.
Om Sundhedsplejen
Sundhedsplejen er en del af Familieområdet i Syddjurs Kommune og arbejder for, at alle børn får den bedst mulige start på livet. Vi møder familierne tidligt gennem sundhedsfremmende, forebyggende og tværfaglige indsatser med fokus på trivsel, udvikling, tilknytning og forældreskab. Vores arbejde tager afsæt i Syddjurs Kommunes Familie-, Børne- og Læringspolitik, hvor tidlig indsats, stærke fællesskaber og sammenhængende forløb for børn og familier er centrale værdier.
Sundhedsplejen består af 19 sundhedsplejersker og en sekretær og er organiseret i en delt sundhedsplejeordning. Vi samarbejder tæt sammen med Center for Børn, Unge og Familie, myndighedsområdet, PPR og dagtilbud for at sikre helhedsorienterede og sammenhængende indsatser for børn og familier.
Dine opgaver
Som sundhedsplejerske vil du både indgå i spæd- og småbørnsindsatsen samt varetage øvrige sundhedsplejerskeopgaver i teamet, der dækker områderne Mols, Rønde og Ebeltoft og omegn.
I spæd- og småbørnsindsatsen vil dine opgaver blandt andet være
- at bidrage til understøttelse af barnets trivsel og udvikling ud fra et sundhedsfagligt perspektiv
- observation og understøttelse af samspillet mellem barn og forældre
- samtaler med forældre om barnets behov og udvikling; herunder vejledning
- at understøtte forældrene i at skabe udviklende og trygge rammer for barnet
- at indgå i tværfaglige møder og faglige vurderinger
- dokumentation og opfølgning på indsatsen
- tæt samarbejde med familiebehandlere og øvrige samarbejdspartnere.
I dine øvrige timer indgå i den øvrige opgaveløsning på spæd- og småbørnsområdet i Sundhedsplejen.
Vi arbejder med barnet og familien i centrum
I sundhedsplejen arbejder vi med barnet i centrum og med fokus på hele familiens trivsel, ressourcer og udviklingsmuligheder. Gennem en sundhedsfremmende, forebyggende og relationsskabende indsats understøtter vi barnets sundhed, trivsel og udvikling fra graviditeten og gennem de første leveår.
Vi har særligt fokus på barnets tidlige udvikling, tilknytning og samspillet mellem barn og forældre. Med afsæt i barnets behov og familiens forudsætninger understøtter vi forældrene i at forstå og imødekomme barnets signaler samt skabe trygge og udviklende rammer for barnets opvækst.
Målet er at styrke familiens handlekraft og mestring, så både barn og forældre trives, og barnet får de bedst mulige betingelser for en sund og tryg start på livet.
Vi forventer, at du
- er uddannet sundhedsplejerske med erfaring i arbejdet med spædbørn og familier. Du er fagligt velfunderet og kan omsætte din viden til praksis, så familierne oplever kvalitet, tydelighed og tryghed
- kan organisere din arbejdsdag, skabe overblik og tage lederskab i situationer, hvor det er nødvendigt. Du kan sætte en ramme – og fastholde den – så familier og kollegaer oplever, at samarbejdet om kerneopgaven er klart
- møder kolleger med positiv energi og bidrager aktivt til, at vi skaber plus-synergi. Du deler erfaringer – både når noget lykkes og når det ikke gør – og ser læring i fejl og forskellighed som en styrke.
- kan udtrykke dig klart, konstruktivt og respektfuldt – også i svære samtaler med familier og kollegaer. Du tager ansvar for, at din kommunikation altid understøtter et professionelt og løsningsorienteret samarbejde
- er nysgerrig på din egen faglige udvikling, deltager aktivt i supervision og ser sparring som en naturlig del af at udvikle både dig selv og teamet
Vi tilbyder
- muligheden for at være med til at opbygge en ny tværfaglig spæd- og småbørnsindsats
- et meningsfuldt arbejde med høj faglighed og tydelig retning
- et tæt tværfagligt samarbejde med både kolleger i Center for Børn, Unge og Familie samt myndighedsafdelingen
- engagerede og kompetente kolleger med stor viden og erfaring inden for arbejdet med børn og familier i udsatte positioner
- en arbejdsplads præget af god energi og et højt fagligt niveau
- fleksible arbejdstider
- supervision og løbende faglig sparring
- en spændende, udfordrende og afvekslende hverdag
- mulighed for både at udvikle specialiserede kompetencer inden for spæd- og småbørnsområdet og arbejde bredt som sundhedsplejerske.
I Syddjurs Kommune er du ikke kun ansat til din faglighed – men også til at bidrage aktivt til vores arbejdsfællesskab.
Organisering af spæd- og småbørnsindsatsen
Fra Sundhedsplejen indgår to sundhedsplejersker med hver 10 timer i indsatsen.
Fra Center for Børn, Unge og Familie indgår tre familiebehandlere med hver 10 timer i indsats. Én af de tre medarbejdere fra Center for Børn, Unge og Familie vil desuden have en koordinerende funktion og samtidig arbejde 10 timer som familiebehandler i spæd- og småbørnsindsatsen.
Koordinatoren vil blandt andet bidrage til at skabe sammenhæng i indsatsen, understøtte koordineringen mellem faglighederne og være med til at sikre en fælles faglig retning.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte leder af Sundhedsplejen Malene Thomsen på tlf.: 2119 2054 eller pr. mail: [email protected]. Du kan også kontakte faglig koordinator Anne Sofie Holm Christensen tlf.: 2029 6680 eller pr. mail: [email protected] for at få yderligere oplysninger om stillingen.
Ansøgningsfrist: 13. november 2026.
Vi glæder os til at høre, hvordan du med din faglighed og personlighed kan være med til at styrke spæd- og småbørnsindsatsen samt vores arbejdsfællesskab.
Se i øvrigt https://www.syddjurs.dk/da/borger/boern-unge-og-familie/sundhedsplejen/
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.
Vi har et Samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; Samtaler , Fællesskab, Handlekraft, Ansvar og Udvikling.
Se glimt af vores samarbejde på tværs af vores arbejdspladser her
Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag .
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Oversygeplejerske til aferesen i celleterapienheden i afdelingen for klinisk immunologi på RigshospitaletRegion Hovedstaden · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Sygeplejerske med specialuddannelse i borgernær sygepleje til Frederiksberg Kommunes helheldspleje og sygepleje på FinsensvejFrederiksberg Kommune · Frederiksberg, FrederiksbergSe og ansøg
- Sundhedsplejerske med blik for både børn, familier og fællesskaberHøje-Taastrup Kommune · Taastrup, TaastrupSe og ansøg
- Intensiv Sygeplejerske søges til Intermediært AfsnitRegion Hovedstaden · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Klinisk sygeplejespecialist til Psykiatrisk Center Sct. HansRegion Hovedstaden · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Anæstesisygeplejerske søges til Sygehusenheden Ærø, OUH Svendborg SygehusRegion Syddanmark · Sydøstjylland, SydøstjyllandSe og ansøg
- Sundhedsplejerske til Modtagecenter Sandholm i Allerød (deltid)Dansk Røde Kors (Center Jelling) · Birkerød, BirkerødSe og ansøg
- Anæstesisygeplejerske søges til Sygehusenheden Ærø, OUH Svendborg SygehusRegion Syddanmark · Ærø, ÆrøSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Sygeplejerske til psykiatrisk sengeafsnit N2Region Nordjylland · Brønderslev, BrønderslevSe og ansøg
- Skab mere liv i livetVesthimmerlands Kommune · Aalestrup, AalestrupSe og ansøg
- Teknisk velfunderet kollega søges til anlægsoverslag og økonomiske analyserVejdirektoratet - Middelfart · Skanderborg, SkanderborgSe og ansøg
- Arbejdstilsynet i Grønland søger tilsynsførende til tilsyn med virksomheders arbejdsmiljøArbejdstilsynet · København Ø, København ØSe og ansøg
- Musikterapeut til Hospice Fyn, 20 timer ugentligtHospice Fyn · Odense SV, Odense SVSe og ansøg
- Kontorchef til Minister- og Ledelsessekretariatet i Sundheds- og Kirkeministeriets departementIndenrigs- og Sundhedsministeriet · København K, København KSe og ansøg
- Læser du filosofi og videnskabsteori på RUC? Brug dine erfaringer til at hjælpe en medstuderende godt gennem studiet som studiementorOLIVIA DANMARK A/S · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
- Bliv pædagogisk medarbejder på aftenvagt i Blomsterhusene – det tager kun 15 minutter!Gentofte Kommune · Gentofte, GentofteSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Sundhedsplejerske søges til nyetableret spæd- og småbørnsindsats
Syddjurs Kommune · 8543 Hornslet