Sygeplejerske søges til Det Udekørende Område, Ærø Kommune

Ærø Kommune

5970 Ærø

Lokation
5970 Ærø
Virksomhed
Ærø Kommune
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
19. oktober 2026
Ansøgningsfrist
12. november 2026
Kategori
Sygeplejerske

Om jobbet

Skab en hverdag med mening – både som sygeplejerske og øbo

Drømmer du om et sygeplejefagligt arbejde, hvor du kommer tæt på borgerne, får ansvar og har gode kolleger i ryggen? Og kunne du tænke dig at kombinere et meningsfuldt arbejdsliv med livet på en af Danmarks smukkeste øer?

Så har vi måske jobbet til dig!

I Det Udekørende Område i Ærø Kommune får du mulighed for at bruge hele din sygeplejefaglighed. Du kommer tæt på borgerne, følger deres forløb og oplever, hvordan din indsats gør en reel forskel i deres hverdag. Du får ansvar og mulighed for at arbejde selvstændigt, men du står aldrig alene.

Vi er et engageret sygeplejefagligt team, der arbejder tæt sammen med hjemmeplejen og de rehabiliterende terapeuter. Vi bringer vores forskellige fagligheder i spil og samarbejder med borgerne om at skabe sammenhængende forløb og den bedst mulige støtte i hverdagen.

Vores opgaver spænder bredt. Ud over de udekørende sygeplejeopgaver varetager vi også sygepleje i vores to sygeplejeklinikker og dækker de sygeplejefaglige opgaver på øens to plejecentre. Det giver en alsidig hverdag med mulighed for at bringe din faglighed i spil på tværs af forskellige rammer og borgerforløb.

Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når vi lytter til borgerens ønsker, deler vores viden og finder løsninger sammen på tværs af faggrupper. Derfor prioriterer vi faglig sparring, samarbejde og et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og lykkes sammen.

Samtidig bliver du en del af et fagligt fællesskab på en ø med smukke omgivelser, nærvær og overskuelige afstande.

Hos os får du faglighed, frihed og kolleger i ryggen

Vi tilbyder en alsidig hverdag med både akutte og planlagte sygeplejeopgaver. Du møder borgere med kroniske sygdomme, komplekse problemstillinger og behov for palliativ pleje. Du får desuden mulighed for at arbejde med sygepleje i klinikkerne og på plejecentrene.

Det kræver faglighed, overblik og evnen til at se det enkelte menneske – og netop det giver dig mulighed for at udvikle dig som sygeplejerske.

Vi ønsker, at du kan bringe dine kompetencer i spil og samtidig udvikle nye. Derfor har du mulighed for at fordybe dig i et fagligt ressourceområde, eksempelvis diabetes eller KOL, med relevante kurser og efteruddannelse.

Når du bliver en del af vores team, får du

  • en selvstændig og afvekslende hverdag med ansvar, faglige udfordringer og mulighed for at gøre en mærkbar forskel.
  • en alsidig sygeplejefaglig hverdag på tværs af borgernes hjem, vores to sygeplejeklinikker og øens to plejecentre.
  • mulighed for faglig fordybelse, kurser og efteruddannelse inden for et ressourceområde.
  • et stærkt arbejdsfællesskab med engagerede kolleger, høj faglighed, humor og tværfagligt samarbejde.
  • tæt samarbejde med hjemmeplejen og de rehabiliterende terapeuter om borgernes samlede behov og forløb.
  • ugentlig monofaglig refleksionstid, hvor vi drøfter faglige problemstillinger og udvikler vores praksis sammen.
  • et individuelt introduktions- og oplæringsforløb med udgangspunkt i dine erfaringer og kompetencer.
  • en mentor, der støtter dig i at blive fortrolig med opgaverne, kollegerne og din nye arbejdsplads.
  • en arbejdsplads i udvikling, hvor kvalitet, samarbejde og borgerens behov er i centrum.

En god start – med dig i centrum

Det er vigtigt for os, at du får en god og tryg start, uanset om du kommer med mange års erfaring eller er nyuddannet.

Vi tilrettelægger dit introduktions- og oplæringsforløb med udgangspunkt i dine erfaringer og kompetencer. Du bliver tilknyttet en mentor, som hjælper dig godt ind i opgaverne, giver dig mulighed for løbende sparring og støtter dig i at finde dig til rette på arbejdspladsen.

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag. Til gengæld prioriterer vi, at du får de bedste forudsætninger for at lykkes i jobbet og blive en del af fællesskabet.

Vi søger dig, der vil gøre en forskel

Måske har du mange års erfaring. Måske er du nyuddannet og klar til at udvikle dig. Det vigtigste er, at du har lyst til at bruge din faglighed, tage ansvar og være en del af et fællesskab, hvor vi spiller hinanden gode.

Vi forestiller os, at du

  • møder borgerne med respekt, nærvær og interesse for det enkelte menneskes liv og ønsker.
  • trives med både akutte, kroniske og palliative sygeplejeopgaver.
  • arbejder selvstændigt og samtidig værdsætter faglig sparring og tværfagligt samarbejde.
  • tager ansvar, bevarer overblikket og er nysgerrig på faglig udvikling.
  • ser værdien i at samarbejde på tværs af faggrupper og inddrage borgeren i løsningerne.
  • bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og ved, at vi lykkes bedst sammen.

En arbejdsplads med gode forbindelser – også til fastlandet

Vi kører ud fra Ærøskøbing Sygehus, som ligger tæt på havnen og færgeforbindelsen til Svendborg. Det giver en central og praktisk placering for dig, der pendler fra fastlandet.

Bor du ikke på Ærø, behøver det altså ikke være en hindring. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og tager gerne en dialog om, hvordan arbejdstid og pendling kan hænge sammen med din hverdag og færgetiderne.

Du får mulighed for at kombinere et meningsfuldt sygeplejefagligt arbejde med livet på en ø, hvor naturen og de smukke omgivelser altid er tæt på.

Praktisk information

  • Stillingen er på 37 timer med start den 1. januar 2027.
  • Sidste ansøgningsfrist er fredag den 12. november 2026 kl. 12:00.
  • Samtale forventes afholdt tirsdag den 17. november 2026.

Løn

Månedslønnen for denne type stilling ligger typisk på mellem kr. 30.918 og 45.363 ved fuldtidsansættelse. I lønnen er indregnet faste tillæg, men ikke pension og særlig feriegodtgørelse. Derudover kan der være arbejdstidsbestemte tillæg og/eller andre særydelser. Den endelige løn forhandles med den faglige organisation ud fra overenskomstens bestemmelser og individuelle relevante kompetencer.

Kom og oplev os, før du beslutter dig

Du behøver ikke sende en ansøgning for at finde ud af, om vi er det rette match.

Vi tilbyder en følgedag, hvor du kan komme med ud i hverdagen, møde dine måske kommende kolleger og få et indblik i sygeplejeopgaverne og det tværfaglige samarbejde i Det Udekørende Område – både i borgernes hjem, i sygeplejeklinikkerne og på plejecentrene.

Vi vil gerne give dig mulighed for at mærke efter, om vores arbejdsplads er det sted, hvor du kan se dig selv, trives og udvikle dig.

Er du nysgerrig? Så kontakt os, og lad os tage en uforpligtende snak om dine muligheder hos os.

Har du ønsker til arbejdstid eller spørgsmål til stillingen, tager vi gerne en dialog.

Vi glæder os til at møde dig – og måske byde dig velkommen som vores nye kollega!

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Sygeplejerske søges til Det Udekørende Område, Ærø Kommune

Ærø Kommune · 5970 Ærø