Sygeplejerske til Neurologisk Rehabilitering, AUH

Region Midtjylland

8200 Aarhus N

Lokation
8200 Aarhus N
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
20. oktober 2026
Ansøgningsfrist
10. november 2026
Kategori
Sygeplejerske

Om jobbet

Vil du være en del af et afsnit, hvor sygepleje, rehabilitering og tværfagligt samarbejde går hånd i hånd? Motiveres du af at følge patienters udvikling tæt og bidrage til, at mennesker med senhjerneskade genvinder funktioner, selvstændighed og livskvalitet?

Så har vi måske den rette stilling til dig.

Vi søger en sygeplejerske, gerne med erfaring inden for neurologi eller rehabilitering, men vigtigst af alt med interesse for området, til et 3 måneders vikariat med tiltrædelse pr. 15. november 2026 eller snarest herefter.

Hvem er vi?

Neurologisk Rehabilitering er en del af Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og består af 10 sengepladser. Her modtager vi primært patienter med erhvervet senhjerneskade efter stroke.

Hos os bliver du en del af et engageret tværfagligt team bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Vi arbejder ud fra en fælles forståelse af, at de bedste resultater skabes sammen med patienten og på tværs af fagligheder.

Træning og udvikling indgår som en naturlig del af patientens hverdag og integreres i den sygepleje, vi leverer gennem hele døgnet.

Sygeplejen

Som sygeplejerske vil du møde patienter med mange forskellige behov og forløb. Nogle er hos os i kort tid, mens andre har længere rehabiliteringsforløb med komplekse problemstillinger.

Du vil blandt andet

  • planlægge og udføre sygepleje og behandling i tæt samarbejde med det tværfaglige team
  • understøtte patientens rehabilitering og arbejde målrettet med patientens egne mål
  • følge patientens udvikling og løbende tilpasse indsatsen
  • samarbejde med pårørende, kommuner og øvrige samarbejdspartnere om det videre forløb
  • bidrage til sammenhængende patientforløb og gode overgange mellem sektorer.

Vi forestiller os, at du

  • har erfaring med neurologisk rehabilitering eller interesse for området
  • trives i et tæt tværfagligt samarbejde
  • ser muligheder frem for begrænsninger og møder patienter og kolleger med engagement
  • ønsker at udvikle din faglighed og bidrage til den fælles udvikling af afsnittet
  • værdsætter et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og lykkes sammen.

Derfor skal du vælge os

Hos os får du

  • introduktion til afsnittet tilpasset dine erfaringer
  • mulighed for følgedage med ergo- og fysioterapeuter
  • engagerede kolleger med høj faglighed og stor lyst til at samarbejde
  • en arbejdsplads med fokus på læring, udvikling og fælles refleksion
  • mulighed for at arbejde med både akut sygepleje, rehabilitering og komplekse patientforløb.

Stillingen indebærer weekendarbejde hver 2. eller 3. weekend i varierende vagtlag.

Vi er stolte af vores stærke fællesskab og vores kultur, hvor det er naturligt at hjælpe hinanden. Vi tror på, at trivsel og faglig kvalitet hænger tæt sammen, og vi arbejder hver dag for at skabe begge dele.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Sygeplejerske til Neurologisk Rehabilitering, AUH

Region Midtjylland · 8200 Aarhus N