Sygeplejerske til Ungehjemmet Bifrost
Nordjylland
- Lokation
- Nordjylland
- Virksomhed
- Region Nordjylland
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 11. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 22. oktober 2026
- Kategori
- Sygeplejerske
Om jobbet
”Vil du gøre en forskel for unge med svær selvskadende adfærd?”
Om Ungehjemmet Bifrost
Ungehjemmet Bifrost, et nyetableret døgnbehandlingstilbud beliggende på Brandevej i Aalborg Øst, danner rammen om en integreret, tværsektoriel indsats, hvor samarbejdet mellem tilbud og Aalborg Universitetshospital – psykiatriområdet er tæt og koordineret.
Målgruppen er normaltbegavede unge i alderen 14–22 år med svær selvskadende adfærd – ofte med komorbiditet.
Det faglige fundament er mentaliseringsbaseret miljøterapi (MBMT) med relationsarbejde som bærende element. Derudover arbejdes systematisk med Low Arousal 2 (LA2) og Motiverende Interview (MI). Tilbuddet er etableret i henhold til Barnets Lov § 43, stk. 1, nr. 6 og stk. 3 samt Servicelovens § 107 og med afsæt i Den Danske Kvalitetsmodel.
Vil du med på rejsen?
Vi søger ikke bare en medarbejder – vi søger en medskaber – en fagligt stærk, reflekteret og engageret, professionel fagperson, der vil være med til at skabe et højt specialiseret socialpædagogisk døgntilbud, hvor tryghed, struktur og udvikling går hånd i hånd.
Vi tilbyder dig
- Muligheden for at være med til at præge kultur, struktur og faglighed på et spritnyt tilbud
- Et onboardingforløb, mentorordning og uddannelse i de tre faglige metoder
- Løbende supervision og systematisk kompetenceudvikling
- En fast struktur og rytme i hverdagen, der understøtter refleksion og mentalisering – også i pressede situationer
- Tydelig retning og retningslinjer, så du ved, hvad der forventes
- Et stærkt tværfagligt miljø med høj specialisering
- Medindflydelse på arbejdstilrettelæggelsen
- Et engageret og lærende fællesskab med fokus på trivsel for både unge og medarbejdere
Vi søger dig, der er en faglig stærk og erfaren sygeplejerske og gerne har indsigt i arbejdet med unge med svær selvskadende adfærd. Du trives i et specialiseret miljø, møder unge, pårørende og samarbejdspartnere professionelt og positivt, og ser både faglig og personlig udvikling som en naturlig del af arbejdet. Du har stærke relations- og mentaliseringsevner, kan bevare ro og overblik i akutte situationer og arbejder engageret og loyalt med de fælles faglige tilgange og metoder, som du omsætter i praksis.
Du motiverer og inddrager de unge i behandlingsprocessen og understøtter deres selv- og medbestemmelsesret på en måde, så deres håb og drømme kommer til udtryk.
Du har som sygeplejerske på Ungehjemmet Bifrost et særligt ansvar for den sundhedsfaglige indsats og koordinering, herunder sikre systematisk observation, vurdering og opfølgning på de unges helbreds- og sundhedstilstand samt iværksætte og løbende justere den sundhedsfaglige udredning i samarbejde med ledelsen.
Dine særlige opgaver vil bl.a. være
- Medicinhåndtering; medansvar for korrekt håndtering, dispensering og administration af medicin, at sikre overholdelse af gældende lovgivning og lokale instrukser samt at oplære og vejlede kollegaer i medicinhåndtering
- Dokumentation og kvalitetssikring; atdokumentere i relevante systemer, at sikre tilbuddet lever op til kravene fra Styrelsen for Patientsikkerhed og sammen med tilbuddets anden sygeplejerske være tovholder for arbejdet med utilsigtede hændelser (UTH) herunder løbende sagsbehandling og organisatorisk læring heraf
- Tværfagligt samarbejde; i samarbejdet med ledelsen at sikre tilbuddet har fokus på hvilke sundhedsopgaver tilbuddet kan og må løse - herunder beskrivelse af faggruppers ansvar og kompetencefordeling, at sikre et godt samarbejde med samarbejdspartnere under sundhedsloven fx praktiserende læger, hjemmesygepleje, hospitaler og psykiatriområdet samt at deltage i møder og koordinere den sundhedsfaglige indsats på tværs af sektorer
- Sundhedsfaglig sparring og undervisning; at vejlede og oplære pædagogisk personale i sundhedsfaglige problemstillinger, at bidrage til sundhedsfaglig kompetenceudvikling i personalegruppen – fx vejledning og undervisning i førstehjælp samt sikre implementering af relevante sundhedsfaglige retningslinjer, procedurer og instrukser
- Forebyggelse og sundhedsfremme; atarbejde med forebyggelse af tegn på sygdom samt understøtte de unges egenomsorg og mestring
Dine opgaver vil i øvrigt være at tilrettelægge og gennemføre individuelle behandlingsindsatser med afsæt i kommunens bestilling, være kontaktperson for et antal unge og samarbejde tæt med dine kolleger i kontaktteamet og det øvrige pædagogiske personale og ledelse i et tværfagligt miljø, hvor vi spiller hinanden gode. Vi forventer, at du arbejder både dag-/aften- og weekendvagter, som vi tilrettelægger på en måde, så du kan varetage dine særlige opgaver.
Du har weekend arbejde hver anden weekend.
Kan du se dig selv som sygeplejerske på Ungehjemmet Bifrost - og vil du gerne vide endnu mere? …. så tøv ikke med at kontakte mig på tlf. 22115294 eller på mail [email protected].
Derudover kan du følge Området for Socialpsykiatri på Instagram, LinkedIn, Facebook eller kigge på Ungehjemmet Bifrost og Området for Socialpsykiatri (rn.dk) Du kan også få et billede af Specialsektoren ved at klikke på: Specialsektoren
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer.
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentligt.
Processen
- Ansøgningsfristen er den 22.10.2026
- Ansættelsessamtalerne forventes afholdt den 27.-29.10.2026
- Forud for samtalen fremsendes en case, som skal forberedes og fremlægges til samtalen
- Ved tilbud om ansættelse tages referencer samt indhentes børne- og straffeattest
- Forventet opstart i jobbet er så hurtigt som muligt
Jeg glæder mig til at møde dig
Bedste hilsner Christina Ladehoff
Tilbudsleder på Ungehjemmet Bifrost
Ansøgningsfrist: d. 22. oktober 2026
Lokation: Specialsektoren
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Kvalitetsfaglig udviklingskonsulentViborg Kommune · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Tværgående sygeplejerske til Plejehjemmet KildegårdenSkanderborg kommune · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Erfaren fertilitetssygeplejerske eller jordemoder med flair for kvalitet, processer og udviklingCryos International - Denmark ApS · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Sygeplejerske med specialuddannelse i borgernær sygepleje til Frederiksberg Kommunes helheldspleje og sygepleje på FinsensvejFrederiksberg Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Har du lyst til at blive vores nye sygeplejerske i dagvagt?Ringsted Kommune · Vestsjælland, VestsjællandSe og ansøg
- Afsnitsleder søges til regionens sundheds- og omsorgspladser i Søborg, Afdeling for Borgernær SundhedRegion Hovedstaden · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Sygeplejerske søges til barselsvikariat eller fast stilling?Vesthimmerlands Kommune · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- Hos Hjemme- og sygeplejen i RødvigStevns Kommune · Sydsjælland & Øer, Sydsjælland & ØerSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Gulvsliber søges til Netto EntrepriseNETTO ENTREPRISESe og ansøg
- Efterskolelærer til Hjemly Idrætsefterskole – vil du udvikle unge mennesker og dygtige fodboldspillere?Hjemly Fri- & Idrætsefterskole · Ringe, RingeSe og ansøg
- Kirketjener i RandersSct Peders Sogn, Randers · Randers C, Randers CSe og ansøg
- CE-chauffør søges – 190 kr. i timen- Kolding24Group ApS · Kolding, KoldingSe og ansøg
- GTM-ingeniørpraktikant - HebnoHebno · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- BYGGESAGSBEHANDLER TIL ALLERØD KOMMUNEAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Sygeplejerske til Ungehjemmet Bifrost
Region Nordjylland · Nordjylland