Sygeplejersker søges til Sundhedscenteret i Upernavik i 2027
Grønland
- Lokation
- Grønland
- Virksomhed
- Det Grønlandske Sundhedsvæsen
- Arbejdstid
- Vikariat · Fuldtid
- Opslået
- 26. september 2026
- Ansøgningsfrist
- 15. december 2026
- Kategori
- Sygeplejerske
Om jobbet
Til dig, der savner tid til patienterne og glæden ved faget
Vi søger sygeplejersker til Upernavik Sundhedscenter gennem hele 2027.
Vikariaterne er på minimum 8 uger, men der er også mulighed for længere ansættelsesperioder.
I Upernavik får du mulighed for at bruge din sygeplejefaglige erfaring i en hverdag, hvor du kommer tæt på patienterne og får ansvar for mange forskellige typer patientforløb.
Du møder patienter i alle aldre og livssituationer og bliver en del af et sundhedscenter, hvor faglighed, selvstændighed og tæt tværfagligt samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
En hverdag med faglig bredde
Som sygeplejerske på Upernavik Sundhedscenter får du en varieret arbejdsdag med både planlagte og akutte opgaver.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte
- Sygeplejekonsultationer og opfølgning
- Skadestue- og akutarbejde
- Pleje, observation og behandling af indlagte patienter
- Telefonkonsultationer, visitation og rådgivning
- Vagtarbejde
- Tværfagligt samarbejde omkring patientforløb
- Du får mulighed for at arbejde selvstændigt og bruge dine kliniske kompetencer bredt. Samtidig bliver du en del af et team, hvor vi sparrer med hinanden og løfter opgaverne i fællesskab.
Upernavik Sundhedscenter
Sundhedscenteret har 14 sengepladser samt ambulatorium og skadestue. Derudover har vi eget laboratorium og medicinudlevering til byens borgere.
De mange funktioner samlet på ét sted giver en alsidig arbejdsdag og mulighed for at følge patienterne gennem forskellige dele af deres forløb.
Vi søger dig, der
- Er autoriseret sygeplejerske
- Har en bred sygeplejefaglig interesse
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Trives med en arbejdsdag, hvor opgaver og prioriteringer kan ændre sig
- Har gode samarbejdsevner
- Kommunikerer tydeligt og respektfuldt
- Er fleksibel og løsningsorienteret
- Har IT-kompetencer på brugerniveau
Erfaring fra skadestue, akutmodtagelse eller anden akut sygepleje er en fordel.
Det er en fordel, hvis du taler både grønlandsk og dansk, men det er ikke et krav.
Hvem er vi?
Du bliver en del af et engageret og tværfagligt team, hvor vi arbejder tæt sammen omkring patienterne og hjælper hinanden på tværs af faggrupper.
Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, faglig sparring og gode patientforløb.
Vores fælles værdier er: Åbenhed · Troværdighed · Respekt · Ansvarlighed
Værdier, som vi aktivt arbejder efter i hverdagen.
Til dig, der også gerne vil opleve Grønland
Upernavik ligger i Nordvestgrønland omgivet af hav, fjelde, øer og isbjerge.
Et vikariat gennem året giver mulighed for meget forskellige oplevelser. Vinteren byder på mørketid, nordlys, sne og hundeslæder, mens sommeren byder på midnatssol, sejlads og et helt andet liv mellem øerne.
Her får du mulighed for at kombinere et fagligt udfordrende arbejde med oplevelsen af hverdagen i et mindre grønlandsk lokalsamfund.
Ansættelsesperiode
Vi søger sygeplejersker løbende gennem hele 2027.
Minimumsperioden er 8 uger, og vi hører meget gerne fra dig, hvis du har mulighed for at blive i en længere periode.
Skriv gerne i din ansøgning, hvilken periode i 2027 du har mulighed for at arbejde i Upernavik.
Måske er 2027 året, hvor din sygeplejefaglighed skal lidt længere nordpå.
Upernavik
Upernavik er smukt beliggende op af et fjeld og en af de nordligst beliggende byer i Grønland. Her bor ca. 3000 indbyggere fordelt i Upernavik by og de tilhørende bygder. Byen er speciel med sine ni bygder, hvilket betyder at de fleste af borgerne i området bor i bygderne. Om vinteren kan du bl.a. køre hundeslæde på isen, opleve nordlyset samt dage, hvor solen ikke kommer over horisonten. I sommermånederne er fiskeri, hvalsafari og sejlture populært. Fra maj til august kan du også opleve midnatssolen.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk
Startdato: D. 1. januar 2027 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 15. december 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Ledende Regions koordinator for Upernavik og Qaanaaq Sundhedscenter, Jill Jensen. Tlf. +299 52 52 95 eller på mail: [email protected]
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Har du gennemført en relevant diplomuddannelse eller anden efter- og videreuddannelse, kan dette efter gældende overenskomst danne grundlag for kvalifikationstillæg.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Kvalitetsfaglig udviklingskonsulentViborg Kommune · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Tværgående sygeplejerske til Plejehjemmet KildegårdenSkanderborg kommune · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Erfaren fertilitetssygeplejerske eller jordemoder med flair for kvalitet, processer og udviklingCryos International - Denmark ApS · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Sygeplejerske med specialuddannelse i borgernær sygepleje til Frederiksberg Kommunes helheldspleje og sygepleje på FinsensvejFrederiksberg Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Har du lyst til at blive vores nye sygeplejerske i dagvagt?Ringsted Kommune · Vestsjælland, VestsjællandSe og ansøg
- Afsnitsleder søges til regionens sundheds- og omsorgspladser i Søborg, Afdeling for Borgernær SundhedRegion Hovedstaden · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Sygeplejerske søges til barselsvikariat eller fast stilling?Vesthimmerlands Kommune · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- Hos Hjemme- og sygeplejen i RødvigStevns Kommune · Sydsjælland & Øer, Sydsjælland & ØerSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Sygeplejersker søges til Sundhedscenteret i Upernavik i 2027
Det Grønlandske Sundhedsvæsen · Grønland