Tax Manager
Storkøbenhavn
- Lokation
- Storkøbenhavn
- Virksomhed
- MINDWEISS A/S
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 30. september 2026
- Ansøgningsfrist
- 30. november 2026
- Kategori
- Skatterådgiver
Om jobbet
Ansøgningsfrist: 30-11-2026
På vegne af vores kunde RÖDL søger vi en TAX MANAGER, der vil arbejde bredt med skat i et stærkt fagligt og internationalt miljø. Du får ansvar for rådgivning, compliance og kvalitetssikring og bliver en del af et skatteområde i vækst med gode muligheder for faglig udvikling og indflydelse.
Som TAX MANAGER , hos RÖDL får du en varieret hverdag med ansvar for en bred vifte af skatterelaterede problemstillinger. Du arbejder selvstændigt med rådgivning, compliance og kvalitetssikring og har samtidig tæt kontakt med både kunder, revisorer og kolleger i skatteafdelingen.
Du får blandt andet ansvar for at
- udarbejde og gennemgå skattepligtige indkomstopgørelser for selskaber
- gennemføre compliance reviews og kvalitetssikre revisorernes skatterelaterede arbejde
- identificere og vurdere skattemæssige risici samt sikre overholdelse af gældende skattelovgivning
- rådgive om selskabsbeskatning og internationale skatteforhold
- gennemføre tax due diligence og rådgive i forbindelse hermed
- sparre med revisorer og øvrige kolleger om skatterelaterede problemstillinger
- rådgive kunder med udgangspunkt i deres konkrete behov og forhold.
Du bliver en del af RÖDLs skatteområde og refererer til den ansvarlige partner for skat. Du indgår i et mindre, specialiseret team med tæt faglig sparring og et naturligt samarbejde på tværs af skat og revision. Samtidig bliver du en del af RÖDLs internationale organisation, hvor videndeling og samarbejde på tværs af landegrænser fylder stadig mere.
Bred erfaring inden for skatterådgivning
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som eksempelvis cand.merc.aud., cand.merc.jur, cand.jur. eller tilsvarende og har opbygget flere års erfaring med skatterådgivning, gerne fra et revisionsfirma, et skatterådgivningshus eller Skattestyrelsen. Du arbejder sikkert på både dansk og engelsk og er fortrolig med IT og relevante digitale systemer. Kendskab til tysk er en fordel, da RÖDL har tætte relationer til hovedkontoret i Tyskland og et tæt samarbejde på tværs af den internationale organisation.
Rådgivende profil med fokus på samarbejde
På det personlige plan forestiller vi os, at du er åben, imødekommende og samarbejdsorienteret. Du tager ansvar for dine opgaver, arbejder selvstændigt og motiveres af et fagligt miljø, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen. Samtidig har du en rådgivningsorienteret tilgang og formår at gøre komplekse skattemæssige problemstillinger konkrete og anvendelige for kunderne.
Om
RÖDL er en international rådgivningsvirksomhed med mere end 6.000 medarbejdere og 117 kontorer fordelt på 50 lande. Virksomheden blev grundlagt i Nürnberg i 1977 og rådgiver i dag inden for blandt andet skat, revision, jura, advisory, IT og Business Process Outsourcing.
I Danmark har RÖDL kontor i København og beskæftiger omkring 28 medarbejdere. Den danske organisation arbejder tæt sammen på tværs af fagområder og indgår samtidig som en integreret del af den internationale RÖDL-organisation. Det giver adgang til et stærkt globalt netværk, specialiseret viden og et tæt samarbejde med kolleger på tværs af landegrænser.
Ansøg
Lyder ovenstående spændende og som noget for dig? Så hører vi meget gerne fra dig. Du søger stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” og uploade dit CV. Vi afholder samtaler løbende, og annoncen lukkes, når den helt rigtige kandidat er fundet. Vi lægger vægt på dine kompetencer, kvalifikationer og ambitioner. Derfor opfordrer vi dig til at undlade alder, billede, nationalitet og civilstand i dit CV.
Rekrutteringsprocessen varetages af MINDWEISS på vegne af RÖDL.
Søg stilling
jobid: 144062
Ansøgningsfrist
30-11-2026
Firma
RÖDL
Store Kongensgade 40H, 2.sal
København 1264 København
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Tax Manager
MINDWEISS A/S · Storkøbenhavn