Lærer/pædagog til autismeklasse i Heldagsafdelingen på Sanderumskolen

Odense Kommune

5250 Odense

Lokation
5250 Odense
Virksomhed
Odense Kommune
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
8. oktober 2026
Ansøgningsfrist
25. oktober 2026
Kategori
Grundskolelærer

Om jobbet

Lærer/pædagog til autismeklasse i Heldagsafdelingen på Sanderumskolen

  • Vil du være med til at gøre en forskel for børn med autisme gennem stærke relationer, tydelig struktur og høj faglighed?

På Sanderumskolen søger vi en engageret og specialpædagogisk interesseret lærer/pædagog til vores autismeklasse for skolestarterne i Heldagsafdelingen.

Heldagsafdelingen er et specialpædagogisk skoletilbud for børn med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder, socioemotionelle udfordringer og autisme. Afdelingen modtager elever fra hele Odense Kommune og består af engagerede lærere, pædagoger og pædagogiske medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe de bedste lærings- og udviklingsmuligheder for vores elever.

Vi tror på, at alle børn gør det bedste, de kan, og vi møder eleverne med nysgerrighed, respekt og høje forventninger til deres udvikling. Denne tilgang er fundamentet for vores arbejde i Heldagsafdelingen.

Du bliver en del af et tværprofessionelt team omkring en autismeklasse i indskolingen, hvor lærere og pædagoger samarbejder tæt om at skabe meningsfulde læringsfællesskaber og en tryg skolehverdag.

Eleverne har behov for voksne, der kan skabe overskuelighed og forudsigelighed, og som samtidig er nysgerrige på den enkelte elevs måde at forstå, kommunikere og være i verden på.

Dine arbejdsopgaver

Som lærer/pædagog i autismeklassen vil du have en central rolle i at udvikle og understøtte elevernes faglige, sociale og personlige udvikling.

Du vil blandt andet

  • Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning/pædagogiske aktiviteter med afsæt i elevernes individuelle læringsforudsætninger.
  • Skabe tydelige, rolige og forudsigelige læringsmiljøer med høj grad af struktur.
  • Anvende visuelle støttesystemer som piktogrammer, dags- og ugeskemaer, arbejdsplaner, sociale historier og andre understøttende redskaber.
  • Arbejde systematisk med alternativ og supplerende kommunikation (ASK) og understøtte elevernes kommunikative udvikling.
  • Tilpasse dit sprog til elevernes forståelsesniveau gennem korte, konkrete og visuelt understøttede budskaber.
  • Arbejde med elevernes sociale forståelse, selvregulering, følelsesmæssige udvikling og deltagelsesmuligheder i fællesskaber.
  • Understøtte elevernes trivsel gennem en anerkendende, mentaliserende og low arousal-inspireret tilgang.
  • Bidrage til udarbejdelse af mål, evalueringer og handleplaner i samarbejde med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Indgå aktivt i samarbejdet med afdelingens pædagoger, lærere, psykologer, tale-hørekonsulenter og øvrige samarbejdspartnere.

Vi søger en lærer/pædagog, der

  • Er uddannet lærer eller pædagog
  • Har erfaring med eller interesse for autismeområdet.
  • Har viden om eller lyst til at lære mere om autisme, kommunikation og specialpædagogik.
  • Har erfaring med eller interesse for brug af piktogrammer, visuelle støttesystemer og alternativ kommunikation.
  • Kan skabe tydelige rammer og samtidig møde børnene med varme, humor og anerkendelse.
  • Er stærk i relations arbejdet og ser samarbejdet med elever, forældre og kolleger som en naturlig del af opgaven.
  • Er reflekterende og nysgerrig på egen praksis.
  • Bidrager aktivt til fællesskabet og det tværprofessionelle samarbejde.

Vi tilbyder

  • Et fagligt stærkt specialpædagogisk miljø med høj grad af sparring og samarbejde.
  • Engagerede kolleger, der brænder for at skabe udvikling og trivsel for børn med særlige behov.
  • Mulighed for kompetenceudvikling inden for autisme, kommunikation og specialpædagogik.
  • En hverdag præget af humor, engagement og fælles ambitioner på elevernes vegne.
  • En arbejdsplads, hvor tværprofessionelt samarbejde er en naturlig del af hverdagen

Om Sanderumskolen

Sanderumskolen er en skole med ambitioner på alle børns vegne. I Heldagsafdelingen arbejder vi hver dag for at skabe deltagelsesmuligheder, læring og livsduelighed for børn og unge med særlige behov. Vi tror på, at udvikling sker i stærke relationer, tydelige fællesskaber og gennem høj faglighed.

Hvis du har lyst til at være en del af dette arbejde, glæder vi os til at høre fra dig.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

For yderligere oplysninger kontakt

Charlotte Jørgensen

Skoleleder på 4049 0887

Anne Bjerregaard Rasmussen

Afdelingsleder, Heldagsafdelingen på 2142 0592

Ansøgningsfrist: den 25. oktober

Indkaldelse til samtaler : den 26. oktober

Ansættelsessamtaler: den 28. oktober mellem kl. 11.00 og 15.00

Tiltrædelse: 1. december

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Lærer/pædagog til autismeklasse i Heldagsafdelingen på Sanderumskolen

Odense Kommune · 5250 Odense