Teamleder til Distrikt SYD i Hvidovre Hjemme- og Sygepleje
2650 Hvidovre
- Lokation
- 2650 Hvidovre
- Virksomhed
- Hvidovre Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 7. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 21. oktober 2026
- Kategori
- Teamleder
Om jobbet
Vil du være med til at forme fremtidens hjemme- og sygepleje i Hvidovre Kommune?
Distrikt syd søger en engageret og udviklingsorienteret teamleder, som sammen med vores sygeplejefaglige lederkollega skal stå i spidsen for et dedikeret team af medarbejdere.
Som teamleder indgår du i en ledelsesduo, hvor I sammen har ansvaret for den daglige drift, faglige udvikling, arbejdsmiljø og strategiske retning.
Vi står midt i en spændende tid med implementering af både Ældrereformen og Sundhedsreformen, og vi søger en leder, der kan omsætte ambitioner til handling og skabe følgeskab blandt medarbejderne.
Du bliver samtidig en del af en stærk og ambitiøs ledergruppe bestående af seks teamledere, 1 leder for kvalitet samt lederen af hjemme- og syygeplejen. Vi søger nu den sjette teamleder, som har lyst til at bidrage aktivt til et tæt ledelsesfællesskab, hvor sparring, fælles ansvar og udvikling er centrale værdier.
Om stillingen
Som teamleder i Distrikt Vest får du en central rolle i at sikre høj kvalitet i plejen og skabe de bedste rammer for både borgere og medarbejdere. Du bliver en del af en organisation, hvor samarbejde, tillid og udvikling er nøgleord.
Vi er stolte af, at vi ved det seneste ældretilsyn har opnået den højeste vurdering, kategori 1. Resultatet afspejler medarbejdernes høje faglighed, engagement og vores fælles fokus på kvalitet og udvikling. Som teamleder bliver du en vigtig medspiller i at fastholde og videreudvikle dette høje niveau.
Dine opgaver vil blandt andet være at
- Lede og udvikle medarbejdere i hverdagen
- Sikre høj faglig kvalitet og patientsikkerhed
- Bidrage til implementeringen af Ældrereformen og Sundhedsreformen
- Arbejde målrettet med arbejdsmiljø, trivsel og sygefravær
- Understøtte tværfagligt samarbejde på tværs af hjemme- og sygeplejen
- Sikre balance mellem drift, udvikling og økonomi
- Bidrage til en kultur præget af læring, innovation og faglig stolthed
Vi søger en leder, som
- Er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
- Har ledelseserfaring eller et stærkt ønske om at udvikle sig som leder
- Er synlig, nærværende og tydelig i sin ledelsesstil
- Kan motivere, involvere og skabe engagement blandt medarbejderne
- Trives med både drift og udviklingsopgaver
- Har forståelse for den kommunale sundheds- og ældreindsats
- Ser mulighederne i de kommende reformer og kan omsætte dem til konkrete forbedringer for borgere og medarbejdere
Vi tilbyder
- En spændende og meningsfuld lederstilling med stor indflydelse
- Et tæt samarbejde i en ledelsesduo
- En plads i en velfungerende ledergruppe bestående af seks teamledere, hvor fællesskab, udvikling og sparring prioriteres højt
- Dygtige og engagerede medarbejdere
- En arbejdsplads med høje ambitioner for kvalitet og udvikling
- Mulighed for faglig og personlig lederudvikling
- Et stærkt fokus på arbejdsmiljø og trivsel
Om Hvidovre Hjemme- og Sygepleje
I Hvidovre Hjemme- og Sygepleje arbejder vi hver dag for at skabe tryghed, sammenhæng og kvalitet for kommunens borgere. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem stærke fællesskaber, høj faglighed og inddragelse af medarbejdernes kompetencer og idéer.
I Distrikt syd er vi optaget af at udvikle fremtidens ældre- og sundhedsindsatser og ser implementeringen af Ældrereformen og Sundhedsreformen som en unik mulighed for at skabe endnu bedre løsninger for borgere og medarbejdere.
Vil du være med til at gøre en forskel? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte leder af Hjemme- og Sygeplejen, Gitte Risom, på telefon 61 81 33 30.
Ansøgningsfrist og samtaler
- Ansøgningsfrist: onsdag den 21. oktober
- 1. samtale: fredag den 23. oktober
- 2. samtale: onsdag den 28. oktober
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Teamleder til Distrikt SYD i Hvidovre Hjemme- og Sygepleje
Hvidovre Kommune · 2650 Hvidovre