Tech Lead og platformarkitekt til Mar-tech
Storkøbenhavn
- Lokation
- Storkøbenhavn
- Virksomhed
- JP/Politikens Hus A/S
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 30. september 2026
- Ansøgningsfrist
- 19. oktober 2026
- Kategori
- Softwarearkitekt
Om jobbet
Vil du sætte den tekniske retning for en fælles Martech-platform på tværs af nogle af Danmarks stærkeste mediebrands?
I JP/Politikens Hus opbygger vi et centralt Martech-team, som skal skabe bedre og mere sammenhængende kundeoplevelser på tværs af Politiken, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Watch Medier.
Vi søger en erfaren Tech Lead og Platformarkitekt, som kan sætte den tekniske retning og samtidig bidrage aktivt til udviklingen af vores Martech-platform.
Rollen
Som Tech Lead og Platformarkitekt får du ansvar for den samlede tekniske leverance og retning i Martech-teamet. Du skal sikre sammenhæng mellem kundedata, identitet, tracking, integrationer og aktivering, så platformen fungerer som et samlet produkt frem for en række enkeltstående systemer.
Et centralt mål er at udvikle fælles og genbrugelige byggeklodser, som kan anvendes på tværs af brands, kanaler og kunderejser. Rollen indebærer faglig ledelse, men ikke personaleansvar. Du skal kunne omsætte forretningsbehov til robuste platformløsninger, træffe tydelige tekniske valg og sikre, at platformen gør produktteams og kommercielle teams i stand til at arbejde hurtigt, sikkert og selvstændigt.
Dit ansvar
- Sætte og vedligeholde den tekniske retning for Martech-platformen.
- Udvikle platformen som et sammenhængende produkt med klare standarder, genbrugelige byggeklodser og gode selvbetjeningsmuligheder.
- Drive arkitekturarbejdet inden for kundedata, identitet, tracking, integrationer og aktivering.
- Definere principper og grænseflader for, hvordan Martech-platformen spiller sammen med Data Platform og øvrige produktplatforme.
- Sikre, at løsninger er robuste, skalerbare, sikre og kan anvendes på tværs af flere teams og brands.
- Etablere standarder for APIer, events, schemas, datakontrakter, versionsstyring og integrationer.
- Følge tekniske beslutninger fra analyse og design til implementering, drift og løbende forbedring.
- Fagligt lede teamets specialister gennem sparring, design- og kodegennemgang samt tydelige tekniske valg.
- Formidle tekniske valg og konsekvenser klart til både specialister, produktledelse og kommercielle beslutningstagere.
Dine første store opgaver
- Lede vurderingen og fastlæggelsen af den fremtidige Martech-arkitektur.
- Fastlægge principperne for platformens kundedata, identitet, tracking og aktivering i samspil med Data Platform.
- Etablere tekniske standarder og klare grænseflader for events, schemas, datakontrakter og integrationer.
- Være teknisk retningsgiver for migreringen af en medietitel til den fælles Martech-platform.
- Opbygge fælles byggeklodser som kundesegmenter, identitetsdata, scoringer, events og aktiveringsintegrationer.
- Etablere en enkel og sikker ramme for afprøvning af nye segmenter, datakilder og aktiveringsmuligheder.
Vi forestiller os, at du
- Har solid erfaring med software-, integrations- eller platformarkitektur.
- Har udviklet platforme eller fælles tekniske kapabiliteter, som anvendes af flere teams.
- Har praktisk erfaring med APIer, events, integrationer, automatisering og moderne softwareudvikling.
- Kan designe tydelige grænseflader og abstrahere kompleksitet, så andre teams kan arbejde sikkert og selvstændigt.
- Har erfaring med Git, pull requests, test, kodegennemgang og løbende teknisk kvalitetssikring.
- Har arbejdet med kundedata, identitet, events, tracking, samtykke eller beslægtede domæner.
- Har erfaring med større tekniske ændringer eller migreringer på tværs af flere teams.
- Trives som teknisk sparringspartner og faglig leder og kan løfte kvaliteten i andres arbejde.
- Kan veksle mellem strategiske beslutninger, teknisk sparring og eget bidrag til komplekse implementeringer.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med
Martech-, CDP- eller marketing automation-platforme, gerne Bloomreach Engagement eller tilsvarende. Erfaring med eventdrevne arkitekturer, cloudbaserede integrationsløsninger og platforme som Kafka, Snowplow, Snowflake, dbt eller Hightouch er også relevant. Det samme gælder erfaring fra medier, abonnement, e-handel eller andre forretninger med mange digitale kundekontakter.
Derfor skal du vælge rollen
Du får mulighed for at præge en ny funktion med stor strategisk betydning for JP/Politikens Hus. Du bliver teknisk nøgleperson i opbygningen af en fælles Martech-platform, der skal understøtte kundeoplevelser, produktudvikling og kommerciel vækst på tværs af koncernen.
Du får stor indflydelse på teknologi, arkitektur og arbejdsformer og mulighed for fortsat at være tæt på teknologien. Samtidig bliver du en del af en åben og uformel arbejdsplads med høj grad af frihed og ansvar, faglige og sociale fællesskaber, pension og sundhedsforsikring.
Som en del af vores mediehus-familie kan vi tilbyde en dynamisk og inspirerende arbejdsplads, der står midt i en rivende digital udvikling. Teresa Torres og Marty Cagans produkttanker er vores forbilleder.
Praktisk
Arbejdsstedet er på Rådhuspladsen i København. Ansøgningsfrist: Mandag 19. oktober kl 12.00 Spørgsmål til stillingen: Produktchef Svenn Andersen, [email protected] Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.
Ansøgningsfrist: d. 19. oktober 2026
Lokation: JP/Politikens Hus
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Softwarearkitekt til forskningscloud-tjenester ved SDU eScience CenterSyddansk Universitet (University of Southern Denmark - SDU) · Fyn, FynSe og ansøg
- Arkitekt - Konsulent til AI i IT-leverancekædenPublicis Denmark A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Senioringeniørleder, TilgængelighedSiteimprove A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Hoved Data Platform Ingeniør (Danmark, Ballerup)Novo Nordisk A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Løsningsarkitekt til Købstædernes ForsikringKØBSTÆDERNES FORSIKRING, GENSIDIG · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Systemarkitekt, softwareDEIF A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- AI-løsningsarkitekt til at forme fremtiden for detailhandelsteknologiSalling Group A/S · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Software ArkitektDIS/CREADIS - Dansk IngeniørService A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- BYGGESAGSBEHANDLER TIL ALLERØD KOMMUNEAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Erfaren procesoperatør søges på natholdJobTeam A/SSe og ansøg
- Produktionsmedarbejder med fødevare-erfaring søges nær SkanderborgJobTeam A/SSe og ansøg
- Industritekniker søges til præcisionsarbejde nær HørningJobTeam Metal A/SSe og ansøg
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SSe og ansøg
- Maskinsnedker / Møbelsnedker søges til produktion af specialinventar nær Ikast (4-dages uge)JobTeam A/SSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Tech Lead og platformarkitekt til Mar-tech
JP/Politikens Hus A/S · Storkøbenhavn