Teknisk projektsælger / beregner til Eftex / Joris Ide

EFTEX ApS

7400 Herning

Lokation
7400 Herning
Virksomhed
EFTEX ApS
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
19. oktober 2026
Ansøgningsfrist
15. december 2026
Kategori
Bygningskonstruktør

Om jobbet

Har du en byggeteknisk baggrund, et godt blik for løsninger og lyst til at kombinere teknik, rådgivning og salg? Så er det måske dig, vi leder efter.

Eftex / Joris Ide er i positiv udvikling og vi søger derfor en engageret og selvstændig teknisk projektsælger/beregner, som får en central rolle i vores daglige arbejde med projekter, kunder og tekniske løsninger.

Hos os bliver du en vigtig del af processen, fra de første tegninger og projektmateriale til den færdige løsning. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kunder, rådgivere, entreprenører, samarbejdspartnere og kolleger og får gode muligheder for selv at præge din hverdag og udvikle rollen.

En del af vores samarbejde foregår på tværs af landegrænser og du vil derfor også få en international kontaktflade, hvor noget af kommunikationen vil foregå på engelsk.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Projektering og mængdeberegning på baggrund af byggeteknisk materiale
  • Teknisk rådgivning af kunder og samarbejdspartnere om produktvalg og montage
  • Udarbejdelse af tilbud og kalkulationer
  • Ordrebehandling og opfølgning på projekter
  • Dialog med kunder, rådgivere, entreprenører og øvrige samarbejdspartnere
  • Bidrage til at finde den rigtige tekniske og kommercielle løsning til det enkelte projekt
  • Samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere i både Danmark og udlandet

Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét. Vi sørger for en grundig introduktion til vores produkter, løsninger og arbejdsprocesser, så du bliver godt klædt på til opgaven.

Stillingen vil hurtigt give dig en central position i organisationen. Du får ansvar for dine egne opgaver og vil opleve, at dine beslutninger og din faglighed gør en konkret forskel, for både kunderne og virksomheden.

Vi har korte beslutningsveje og der er plads til selv at tage initiativ, komme med idéer og være med til at udvikle både løsninger og arbejdsmetoder.

Samtidig bliver du en del af Joris Ide, som giver adgang til en international organisation, stærke produkter og kompetencer, samt et bredt netværk af kolleger og samarbejdspartnere på tværs af Europa.

Vi forestiller os, at du

  • Har en byggeteknisk uddannelse eller erfaring – eksempelvis som bygningskonstruktør, byggetekniker, teknisk designer/tegner
  • Har god forståelse for byggeri, konstruktioner og tekniske tegninger
  • Har erfaring med projektering, beregning eller teknisk salg – gerne fra byggebranchen
  • Er fortrolig med Microsoft Office og gerne AutoCAD
  • Arbejder struktureret, med sans for detaljer
  • Kan arbejde selvstændigt, tage ansvar og følge opgaver helt til dørs
  • Har lyst til kundekontakt og trives med at finde gode løsninger i dialog med andre
  • Er serviceminded, professionel og god til at samarbejde
  • Har lyst til at kommunikere på engelsk, når samarbejdet med vores internationale kolleger kræver det

Det vigtigste for os er dog ikke din titel eller præcis hvilken uddannelse, du kommer med. Har du den rette byggetekniske forståelse, nysgerrighed og lyst til at lære, hører vi meget gerne fra dig.

Hvem er Eftex / Joris Ide?

Eftex er en veletableret virksomhed med omkring 30 års erfaring i byggebranchen. Vi udvikler, importerer og sælger tekniske løsninger til byggeriet og har specialiseret os i blandt andet løsninger til støbte etageadskillelser i beton, stål-/kompositløsninger og lyddæmpning.

Eftex er en del af Joris Ide, en international virksomhed med stærke kompetencer inden for stål og byggeløsninger. Joris Ide har aktiviteter i mere end 15 lande og mere end 2.700 medarbejdere. Det internationale samarbejde giver os adgang til et stærkt produktprogram, faglig viden og kompetencer på tværs af landegrænser.

For dig betyder det, at du får det bedste fra to verdener: en lokal virksomhed med korte beslutningsveje og stor mulighed for indflydelse – kombineret med styrken og mulighederne i en international organisation.

Vi holder til i HI-Park i Hammerum ved Herning, hvor vi har både kontor og lager.

Hos Eftex bliver du en del af et team af kompetente og engagerede kolleger, hvor vi lægger vægt på både faglighed, ansvar og et godt socialt arbejdsmiljø.

Lyder det som noget for dig?

Hvis du har lyst til at blive en del af en virksomhed i positiv udvikling, hvor du får ansvar, kundekontakt og mulighed for at bruge din byggetekniske faglighed i praksis, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, eller kunne du bare tænke dig at høre lidt mere om Eftex / Joris Ide og jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Henrik eller Klaus for en uforpligtende samtale.

Du er også meget velkommen til at tage kontakt, hvis du er nysgerrig på stillingen, men er i tvivl om, hvorvidt din baggrund passer præcis til det, vi søger.

Du kan kontakte CEO Henrik Christensen 24 44 05 57

Eller Klaus Andersen 42 16 04 70

Send din ansøgning og CV til Eftex / Joris Ide.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Teknisk projektsælger / beregner til Eftex / Joris Ide

EFTEX ApS · 7400 Herning