Tekniker til nyt tilsynsteam med fokus på spildevandsudledning
5000 Odense C
- Lokation
- 5000 Odense C
- Virksomhed
- MILJØSTYRELSEN
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 7. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 21. oktober 2026
- Kategori
- Embedsmand
Om jobbet
Vil du være med til at skabe konkrete resultater for vandmiljøet og være en del af et nyt, fokuseret tilsynsteam i Miljøstyrelsen?
Vi søger en kollega med erfaring med tilsyn og sagsbehandling inden for spildevandsområdet, og som har lyst til at være med til at udvikle et stærkt og effektivt spildevandstilsyn.
I 2026 har vi samlet hele spildevandstilsynet i et nyt team på 8 medarbejdere. Teamet udfører både administrativ kontrol med landets renseanlæg og gennemfører fysiske tilsyn med renseanlæg og regnbetingede udledninger. Vi søger en medarbejder, der primært vil skulle udføre fysiske tilsyn på Fyn og i Jylland.
Om jobbet
Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor samarbejde og erfaringsudveksling er i fokus.
Dine opgaver vil bl.a. være
- Planlægning og gennemførelse af fysiske tilsyn på renseanlæg og overløbsbygværker.
- Dialog med forsyningsselskaber og andre relevante parter i forbindelse med tilsyn.
- Udarbejdelse af tilsynsnotater og opfølgning på tilsyn, fx tilsynsbreve, indskærpelser og politianmeldelser.
- Administrativ og databaseret kontrol af spildevandsudledninger.
- Håndtering og sagsbehandling af driftsforstyrrelser, uheld og klager.
- Bidrag til vejledning af kommuner og andre interessenter om reglerne på spildevandsområdet.
- Bidrag til faktuel viden ved pressehenvendelser samt understøttelse af Miljøstyrelsens direktion og departementet.
- Medvirke til at udvikle effektive arbejdsgange og et stærkt fagligt team.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger på det øvrige spildevandsområde, så tilsyn og vejledning understøtter hinanden.
Vi forventer, at du
- Har erfaring med tilsyn og sagsbehandling, gerne efter Miljøbeskyttelsesloven.
- Har en relevant uddannelse, fx biolog, ingeniør, miljøtekniker eller lignende.
- Har interesse for spildevandsområdet og lyst til at sætte dig ind i relevant lovgivning.
- Kan agere professionelt i myndighedsrollen og balancere dialog med korrekt myndighedsudøvelse.
- Trives med samarbejde og har lyst til at være med til at opbygge et nyt team.
- Kan fordybe dig i detaljer og samtidig bevare overblikket – også ved akutte hændelser.
- Skriver godt og arbejder systematisk.
- Har kørekort til personbil.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende stilling i et fagligt stærkt kontor, hvor du får mulighed for at være med i opbygningen af et nyt tilsynsteam og samtidig gøre en konkret forskel for vandmiljøet.
Du bliver en del af et godt arbejdsmiljø med høj faglighed, gode muligheder for sparring og plads til både faglig og social udvikling. Hverdagen er præget af mange forskellige opgaver og et højt tempo, men også af et stærkt kollegialt fællesskab og sociale aktiviteter. Vi er en pendlervenlig arbejdsplads med flextid og mulighed for hjemmearbejde.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Thomas Emil Jensen på tlf. 21 19 43 95 eller teamleder Hans Peter Birk Hansen på tlf. 21 99 61 81.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten), eller den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område (OAO–S - fællesoverenskomsten) samt tilhørende organisationsaftale for tekniske funktionærer mellem Finansministeriet og Teknisk Landsforbund eller i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt tilhørende organisationsaftale for jordbrugsteknologer/jordbrugsteknikere i staten samt forsøgsteknikere ved Aarhus Universitet.
Tjenestestedet vil være i WoodHub i Lerchesgade 35, Odense C.
Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.
Stillingen er på fuld tid. Forventet startdato er den 1. december 2026 eller tidligere efter aftale.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis m.m. senest onsdag den 21. oktober 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i Odense onsdag den 28. og/eller fredag 30. oktober 2026.
Du kan forud for en evt. samtale blive bedt om at forberede en case.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Rådgiver til ledelsesunderstøttelse ved Institut for Klinisk MedicinAarhus Universitet · Aarhus N, Aarhus NSe og ansøg
- C4 tekniker til Vedligeholdelsesområde Jordbaseret LuftforsvarSvanemøllens Kaserne · Brabrand, BrabrandSe og ansøg
- Miljøministeriet søger en generalist med interesse for fiskeri og havmiljøMiljøministeriets Departementet · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Fuldmægtig (barselsvikar) til akkreditering, vurderinger og administrative opgaverUddannelses- og Forskningsstyrelsen · Holbæk, HolbækSe og ansøg
- AC-fuldmægtig til ledelsesunderstøttelse inden for uddannelse ved Institut for FolkesundhedAarhus Universitet · Aarhus C, Aarhus CSe og ansøg
- Vil du omsætte viden til konkrete initiativer inden for kontrol, sikkerhed eller forretningsudvikling i Udlændingestyrelsen?US - Næstved · Næstved, NæstvedSe og ansøg
- AC-fuldmægtig til ledelsesunderstøttelse inden for HR og økonomi ved Institut for FolkesundhedAarhus Universitet · Aarhus C, Aarhus CSe og ansøg
- Vil du spille en central rolle i Forsyningstilsynets digitale løsninger og IT-understøttelse?Forsyningstilsynet · Frederiksværk, FrederiksværkSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Employees for warehouse in TaulovMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Production worker for company in GiveMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Senior Composite Process Technology Manager, FPRTMOMENT A/S · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- Senior Technical Project Manager i SvenstrupRandstad · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- produktionsmedarbejdere i MidtjyllandRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- arbejdsmiljøkoordinator (AMK) i SyddanmarkRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Principal Solution Advisor, SaaSSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Account ManagerARROW ECS DENMARK A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Tekniker til nyt tilsynsteam med fokus på spildevandsudledning
MILJØSTYRELSEN · 5000 Odense C