Teknisk projektleder til HVAC og VVS

Sweco Danmark A/S

Storkøbenhavn

Lokation
Storkøbenhavn
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
10. oktober 2026
Kategori
Projektleder

Om jobbet

Ansøgningsfrist

2026-11-22

Jobtitel

Teknisk Projektleder

Lokation

København

Søg stillingen

Vil du tage ansvar for HVAC- og VVS-projekter, hvor nye løsninger skal fungere i eksisterende bygninger? Hos Sweco leder du projektteamet, rådgiver kunden og følger projektet fra de første afklaringer til aflevering.

Du bliver en del af divisionen Eksisterende Byggeri og Specialer med mere end 300 kolleger. Vi rådgiver om bygninger, tekniske installationer og ejendomsudvikling med fokus på at renovere, forbedre og forlænge levetiden på den eksisterende bygningsmasse.

Om Renovering & Installationer

I Renovering & Installationer arbejder vi blandt andet for Novo Nordisk, Radiometer, Københavns Universitet, Region Hovedstaden, DR, ATP Ejendomme, Carlsbergfondet og flere kommuner. Det giver en varieret opgaveportefølje med forskellige bygninger, tekniske udfordringer og kundebehov.

Du får kolleger med specialistviden inden for tekniske installationer og adgang til sparring på tværs af Swecos fagdiscipliner. Vi deler viden og arbejder sammen om løsninger, der tager højde for både bygningen, brugerne og den fremtidige drift.

Din rolle

Som teknisk projektleder har du ansvar for den samlede leverance, projektets økonomi og aftalerne med kunden. Du leder projektteamet og udvikler og vurderer selv HVAC- og VVS-løsninger i samarbejde med kollegerne. Projekterne omfatter teknisk renovering og rådgivning om installationer i bygninger i drift, hvor løsningerne skal tage højde for både de eksisterende forhold og bygningens daglige brug.

  • udvikle og vurdere HVAC- og VVS-løsninger med afsæt i kundens behov og de eksisterende installationer
  • lede projektteamet og koordinere leverancer på tværs af fagdiscipliner
  • styre projektets økonomi, følge fremdriften og håndtere ændringer undervejs
  • være kundens kontaktperson og rådgive om løsninger og prioriteringer
  • udarbejde tilbud og afklare opgavens omfang, kontrakt og aftalegrundlag
  • skabe et godt samarbejde med kunder, entreprenører og øvrige interessenter
  • planlægge løsninger og udførelse med hensyn til bygningens drift, brugere og vedligehold

Du arbejder tæt sammen med kunden gennem projektet og holder den løbende dialog om behov, beslutninger og næste skridt. Du er med til at fastholde og udvikle samarbejdet ved at følge op på aftaler og sikre sammenhæng i rådgivningen.

Du bidrager samtidig til udviklingen af afdelingens ydelser med afsæt i de behov og muligheder, du møder hos kunderne.

Din erfaring og måde at arbejde på

Du har tidligere haft ansvar for projektøkonomi og kundedialog og kan selvstændigt drive et projekt gennem dets forskellige faser. Du har en faglig forståelse for HVAC og VVS, som gør dig i stand til selv at udvikle løsninger, vurdere tekniske valg og rådgive kunden om deres betydning for bygningens drift.

Din uddannelsesbaggrund kan eksempelvis være ingeniør, maskinmester eller tekniker. Vi lægger vægt på din erfaring med installationstekniske projekter og på din lyst til at udvikle både din faglighed og projektledelse.

Du skaber overblik, følger aftaler til dørs og tager fat i udfordringer, før de bremser projektet. Du lytter til kundens behov og gør tekniske spørgsmål forståelige. Samtidig inddrager du kollegernes viden og skaber klare rammer for samarbejdet i projektteamet.

Hos os får du

Du får en hverdag med varierede projekter og mulighed for at udvikle både din projektledelse og din tekniske faglighed. Du får stor frihed under ansvar og indflydelse på løsningsvalg, tilrettelæggelsen af projekterne og udviklingen af kundesamarbejderne.

Du har kolleger at sparre med, når du skal afprøve en idé eller vurdere en teknisk udfordring. Omgangstonen er uformel og præget af respekt og hjælpsomhed.

Kan du se dig selv som en del af Sweco?

Så skynd dig at sende os dit CV og andre relevante dokumenter på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte teamchef, Jan Urhammer tlf. nr.: 2723 6181.

Transforming Society Together

Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 22.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Teknisk projektleder til HVAC og VVS

Sweco Danmark A/S · Storkøbenhavn