Plan- og Landdistriktsstyrelsen søger Jurist til området for korttidsudlejning og sommerhuslov
1577 København V
- Lokation
- 1577 København V
- Virksomhed
- Nykøbing F.
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 10. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 1. december 2026
- Kategori
- Specialkonsulent
Om jobbet
Vil du være med til at udvikle reglerne for sommerhuse og korttidsudlejning?
Hvordan omsætter vi politiske ønsker om et styrket tilsyn med korttidsudlejning til klare og anvendelige regler? Hvordan sikrer vi, at nye sanktionsmuligheder og oplysningspligter fungerer i praksis? Og hvordan håndterer vi de juridiske spørgsmål, der opstår, når ny lovgivning skal føres ud i livet?
Vi søger en jurist, der har lyst til at arbejde med udvikling og implementering af regler på sommerhuslovens område.
Om stillingen
Området er præget af betydelig politisk opmærksomhed og flere kommende regelændringer. Der er blandt andet lagt op til nye muligheder for at føre tilsyn med korttidsudlejning, styrkede sanktionsmuligheder og en indsats over for de såkaldte skyggehoteller. Samtidig rejser nye EU-regler og udviklingen på markedet for korttidsudlejning en række juridiske spørgsmål.
Du får en central rolle i arbejdet med at udvikle og implementere reglerne og sikre, at de kan anvendes i den konkrete myndighedsudøvelse. Det gør du i tæt samarbejde med kolleger, der både arbejder med lovgivning, tilsyn og den daglige sagsbehandling.
En del af dit arbejde bliver at bidrage til udarbejdelsen af lovforslag, bekendtgørelser og vejledninger på sommerhuslovens område, samt den sagsbehandlinger der følger af disse processer. Det indebærer blandt andet at undersøge juridiske problemstillinger, vurdere forskellige reguleringsmuligheder og omsætte politiske ønsker til klare og sammenhængende regler.
Arbejdet slutter imidlertid ikke, når reglerne er vedtaget. Du vil også være med til at sikre, at de bliver implementeret i styrelsens praksis og tilsyn. Det kan eksempelvis handle om at afklare rækkevidden af nye oplysningsbeføjelser, fastlægge rammerne for anvendelsen af sanktioner eller udarbejde vejledninger og principper for den konkrete sagsbehandling.
Vi har samtidig flere juridiske udviklingsopgaver inden for blandt andet regulering af erhvervsmæssig udlejning, skyggehoteller, camping og korttidsudlejning. Opgaverne indebærer både national lovgivning, EU-retlige spørgsmål og samarbejde med andre myndigheder.
Fra nye regler til konkret myndighedspraksis
En særlig del af stillingen er samspillet mellem regeludvikling og den konkrete forvaltning af sommerhusloven.
Vi arbejder med områder, hvor reglerne både skal kunne håndtere nye former for udlejning og give myndighederne de nødvendige redskaber til at føre tilsyn. Det stiller krav til, at vi får afklaret de juridiske rammer, inden nye beføjelser og arbejdsgange tages i brug.
Her får du en vigtig rolle i at sikre sammenhængen mellem lovgivning, vejledning og praksis. Du vil blandt andet skulle samarbejde med teamets sagsbehandlere om juridiske problemstillinger, udvikle grundlaget for nye afgørelsestyper og bidrage til en ensartet og retssikker myndighedsudøvelse. Det betyder også, at du vil få konkrete sager, som du har ansvaret for sagsbehandlingen af.
Det er vigtigt for os, at den juridiske udvikling sker med blik for virkeligheden. Derfor arbejder jurister og sagsbehandlere tæt sammen, og vi bruger erfaringerne fra konkrete sager til at identificere uklarheder og behov for ændringer i regler og praksis. Det betyder også, at du kommer til at have egne tilsyns- og ansøgningssager efter sommerhusloven.
Dine opgaver
Dine opgaver bliver blandt andet at
- Bidrage til udarbejdelse og ændring af love, bekendtgørelser og vejledninger på sommerhuslovens område.
- Undersøge juridiske problemstillinger og vurdere mulighederne for ny regulering, herunder spørgsmål om hjemmel, proportionalitet, retssikkerhed og EU-ret.
- Sikre den juridiske implementering af nye regler i styrelsens praksis, tilsyn og sagsbehandling. Herunder udvikle juridiske rammer, fortolkninger og retningslinjer for anvendelsen af nye oplysningsbeføjelser og sanktionsmuligheder.
- Udarbejde juridiske notater, beslutningsoplæg og bidrag til departementsbetjening.
- Konkret sagsbehandling af sager efter sommerhuslovens, herunder bidrage til juridisk kvalitetssikring og behandling af principielle eller komplekse sager.
Du vil få selvstændigt ansvar for juridiske opgaver og samtidig arbejde tæt sammen med dine kolleger om de større udviklingsprojekter. Den konkrete opgavefordeling vil afhænge af dine erfaringer og kompetencer.
Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. og har erfaring med juridisk arbejde, gerne fra centraladministrationen eller en anden offentlig myndighed.
Du har lyst til at arbejde med regeludvikling og juridiske problemstillinger, hvor løsningerne ikke altid er givet på forhånd. Du trives med at undersøge komplekse spørgsmål og kan omsætte dine juridiske vurderinger til klare anbefalinger og brugbare løsninger.
Vi lægger vægt på, at du
- Har en solid juridisk metode og kan arbejde selvstændigt med komplekse retlige problemstillinger.
- Har erfaring med eller interesse for lovgivningsarbejde, regeludvikling og offentlig forvaltning.
- Arbejder struktureret og kan skabe fremdrift i opgaver med flere interessenter og hensyn.
Erfaring med lovforberedende arbejde, EU-ret eller tilsyns- og sanktionsregler vil være en fordel, men det vigtigste er din juridiske faglighed og evne til at omsætte den til praksis.
Om ansættelsen
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. februar 2027 eller snarest muligt.
Ansættelse sker som special- eller chefkonsulent afhængigt af dine kvalifikationer og erfaring og sker efter gældende overenskomst for akademikere i staten. I forbindelse med ansættelsen er der afhængig af kvalifikationer mulighed for at forhandle et kvalifikationstillæg.
Om os
Plan- og Landdistriktsstyrelsen er en myndighed under By-, Land- og Transportministeriet. Vi har blandt andet ansvar for sommerhusloven og reglerne om udlejning til ferie- og fritidsformål. Styrelsen har medarbejdere i København og Nykøbing Falster.
Du bliver en del af et team, hvor vi arbejder med mange forskellige opgaver inden for sommerhusloven, fra lovarbejde og ministerbetjening til behandling af ansøgnings- og tilsynssager samt henvendelser fra borgere og kommuner.
Vi har hver vores ansvarsområder og selvstændige opgaver, men vi lægger samtidig stor vægt på at hjælpe hinanden, dele viden og bruge hinanden til faglig sparring i hverdagen. Hver uge mødes vi for at drøfte særligt komplekse sager og juridiske problemstillinger, så vi i fællesskab kan finde gode løsninger og sikre en ensartet og opdateret praksis på tværs af teamet.
Vi interesserer os også for, hvordan det går med teamets samlede opgaveløsning, og følger løbende vores fælles fremdrift. Indimellem afsætter vi en uge til en målrettet fælles indsats, hvor vi koncentrerer os om en bestemt type sager og hjælper hinanden med at komme godt i mål. På den måde kombinerer vi det selvstændige ansvar med et tæt fagligt samarbejde og en fælles interesse i at skabe gode resultater.
Du kan læse mere om Plan- og Landdistriktsstyrelsen på www.plst.dk .
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte kontorchef Frederik Bay Tom-Petersen på telefon 40 15 35 32, hvis du vil høre mere om stillingen og opgaverne.
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis senest 1. december 2026 via knappen "Søg stilling". Vi forventer at holde samtaler i starten af december.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset personlig baggrund.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Vil du sikre, at Hærens nye luftværn virker – fra første levering og mange år frem?Svanemøllens Kaserne · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Attachéer til at repræsentere Erhvervsministeriet i BruxellesErhvervsministeriet Departementet · København K, København KSe og ansøg
- Strategisk finansieringsmedarbejder til et verdensførende kvanteberegningsprogramKøbenhavns Universitet · Kbh. Ø, Kbh. ØSe og ansøg
- Bliv en del af Forsvarets cyberoperationerSvanemøllens Kaserne · København K, København KSe og ansøg
- Bliv en del af udviklingen af Forsvarets Supply ChainSvanemøllens Kaserne · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Projektkonsulent (tidsbegrænset) til dataunderstøttet kapacitets- og ressourcestyringRegion Sjælland · Køge, KøgeSe og ansøg
- Studenterkoordinator til Ledelses- og KommunikationssekretariatetKøbenhavns Professionshøjskole · København V, København VSe og ansøg
- Forskningsrådgiver til ekstern forskningsfinansiering på Frederiksberg Campus, KUKøbenhavns Universitet · Frb. C, Frb. CSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Chauffør søges til alsidigt job med ansvar og patientkontakt – SilkeborgJKS a/s, Aalborg · Silkeborg, SilkeborgSe og ansøg
- Ungeadviser til Vindmøllen hos Jobcenter EsbjergEsbjerg Kommune · Esbjerg Ø, Esbjerg ØSe og ansøg
- Lærer søges til hospitalsundervisningen i Dagafsnittet i Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland, EsbjergEsbjerg Kommune · Esbjerg N, Esbjerg NSe og ansøg
- Social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper søges til plejehjemmet solgården, team demens.Esbjerg Kommune · Bramming, BrammingSe og ansøg
- Vil du gøre en forskel for mennesker med håb, drømme og potentialer? Pædagog, social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent eller engageret ufaglært til Botilbuddet Farupvej 8C i RibeEsbjerg Kommune · Ribe, RibeSe og ansøg
- Teknisk servicemedarbejder til specialbørnehaven KornvangenEsbjerg Kommune · Esbjerg Ø, Esbjerg ØSe og ansøg
- Spændende fast stilling som pædagog i Specialbørnehaven KornvangenEsbjerg Kommune · Esbjerg Ø, Esbjerg ØSe og ansøg
- Bakkeskolen søger en engageret dansk- og kristendomslærer til udskolingen i en tidsbegrænset stilling til 30 juniEsbjerg Kommune · Esbjerg Ø, Esbjerg ØSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen søger Jurist til området for korttidsudlejning og sommerhuslov
Nykøbing F. · 1577 København V