Tre socialvejledere søges til nyt botilbud i Solrød Kommune
Østsjælland
- Lokation
- Østsjælland
- Virksomhed
- Solrød Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 41.993 kr./md. (DST 2024) — se lønguiden
- Opslået
- 11. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 27. oktober 2026
- Kategori
- Børnehavepædagog
Om jobbet
Vil du være med til at skabe et nyt botilbud og sætte dit præg på faglighed, kultur og arbejdsgange fra begyndelsen?
Trives du med relationsarbejde, fagligt ansvar og en hverdag, hvor du sammen med borgerne skaber struktur, stabilitet og nye muligheder?
Så er du måske en af vores tre nye socialvejledere på Solbækken.
Vi søger tre socialvejledere til faste fuldtidsstillinger i vores nye botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108.
Vær med til at skabe Solbækken
Solbækken er et nyt botilbud med fire pladser for voksne med psykiske vanskeligheder, psykisk sårbarhed, social udsathed og nedsat hverdagsmestring. Borgerne har behov for en stabil boligramme og en sammenhængende socialpædagogisk indsats, som er mere omfattende end den støtte, der kan tilbydes i egen bolig.
Som socialvejleder bliver du en del af det team, der skal opbygge Solbækken og skabe en tryg og meningsfuld hverdag for borgerne. Du får derfor mulighed for at præge både den faglige praksis, samarbejdsformen og kulturen på det nye tilbud.
En socialpædagogisk hverdag tæt på borgerne
Borgerne kan blandt andet have vanskeligheder med at strukturere hverdagen, fastholde en bolig, indgå i relationer og håndtere daglige livsvilkår. Nogle kan desuden have et begrænset netværk, lettere kognitive sårbarheder, problematisk brug af rusmidler eller hoarding-adfærd.
Solbækken er ikke et behandlings- eller misbrugstilbud, men samarbejder med relevante eksterne tilbud, når borgeren har behov for behandling.
Arbejdet tager udgangspunkt i den enkelte borgers håb, ønsker, ressourcer og mål. Du skal kunne støtte, motivere og skabe struktur – og samtidig give borgeren mulighed for at udvikle egne færdigheder og tage større ansvar for sit liv.
Dine primære opgaver bliver at
- Opbygge stabile og tillidsfulde relationer til borgerne.
- Understøtte struktur, hverdagsmestring, sociale relationer og deltagelse i fællesskaber.
- Observere og reagere fagligt på ændringer i borgernes trivsel og støttebehov.
- Samarbejde med kolleger, myndighed, behandlingspsykiatri og øvrige samarbejdspartnere.
- Dokumentere indsatsen og arbejde systematisk med mål og progression i KMD Nexus.
Vores faglige fundament
På Solbækken arbejder vi recoveryunderstøttende, rehabiliterende og relationsbaseret. Vi møder borgeren som et menneske med egne erfaringer, ressourcer og muligheder og lægger vægt på tryghed, kontinuitet og indflydelse på eget liv.
Vi arbejder blandt andet med Motiverende Samtale, social færdighedstræning, harm reduction og støtte ved hoarding-adfærd. Metoderne anvendes fleksibelt og med udgangspunkt i den enkelte borgers situation.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du
- Har en relevant socialfaglig uddannelse, eksempelvis som pædagog.
- Har erfaring med eller interesse for socialpsykiatri og arbejdet med mennesker i udsatte positioner.
- Er rolig, tydelig og vedholdende og kan skabe struktur uden at overtage ansvaret fra borgeren.
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage aktivt til det faglige fællesskab.
- Kan bevare overblikket i komplekse situationer og tilpasse støtten til den enkelte borger.
Det er en fordel, hvis du
- Har erfaring med borgere med psykiske og psykosociale vanskeligheder.
- Har kendskab til recoveryorienteret rehabilitering.
- Har erfaring med MI, social færdighedstræning, harm reduction eller støtte ved hoarding-adfærd.
- Har erfaring med dokumentation og målrettet opfølgning på socialfaglige indsatser.
- Har kendskab til KMD Nexus.
Om os
Solbækken bliver en del af Handicap og Socialpsykiatri i Solrød Kommune. Du bliver både en del af det nye team på Solbækken og af et større socialfagligt miljø med erfaring inden for socialpsykiatri, botilbud og socialpædagogisk støtte.
Vi lægger vægt på ordentlighed, faglig refleksion og et stærkt kollegialt fællesskab. Hos os skal der være plads til forskellige perspektiver, åben dialog og humor – også når opgaverne er komplekse.
Vi tilbyder
- Mulighed for at være med til at opbygge et nyt botilbud.
- Indflydelse på tilbuddets faglige praksis, kultur og arbejdsgange.
- Et meningsfuldt og varieret arbejde tæt på borgerne.
- Et stærkt fagligt fællesskab med mulighed for sparring, supervision og kompetenceudvikling.
- Engagerede kolleger og kort vej fra idé til handling.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast fuldtidsstilling.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse med mulighed for forhandling efter kvalifikationer. Lønintervallet ligger på 29.500 –40.300 kr. afhængig af uddannelse, kvalifikationer og erfaring. Dertil kommer pension.
Arbejdet tilrettelægges efter borgernes behov, og der må derfor forventes arbejde på skiftende tidspunkter, herunder aften- og weekendarbejde.
Ansøgning og samtaler
Ansøgningsfrist: Tirsdag den 27. oktober kl. 23.59
Samtaler: Vi har løbende samtaler
Tiltrædelse: Tirsdag den 1. december kl. 23.59
Arbejdssted: Solbækken, Flasken 1, 2680 Solrød Strand
Hvis du vil høre mere om stillingen, eller om Solbækken generelt, er du velkommen til at kontakte Kenneth Winther Stormgaard, faglig koordinator på telefonnummer: +45 40123877
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.
Afdeling: Handicap og Socialpsykiatri
Ansøgningsfrist: 27 October 2026
Placering: Solrød Center 1, 2680, Solrød Strand
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Er du klar på en spændende og aktiv hverdag med en masse glade og dejlige børn?Vallensbæk Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Pædagog til børnehaven i Børnehuset KlatretræetHelsingør Kommune · Nordsjælland, NordsjællandSe og ansøg
- Kære pædagog med stort P og kære garvede socialfaglige “schweizerkniv"Thisted Kommune · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- Børnehuset Krudtuglen søger erfaren daglig leder.Krarup Friskole, Reventlowskolen · Ringe, RingeSe og ansøg
- Vil du være med til at præge fremtidens pædagogik? Dynamisk pædagog søges til Bengerds HuseRingsted Kommune · Vestsjælland, VestsjællandSe og ansøg
- Pædagog til skole og SFO2 – 37 timerIshøj Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Pædagogisk medarbejder til Modtagecenter SandholmRøde Kors · Nordsjælland, NordsjællandSe og ansøg
- Pædagog til børnehaven RævedalsvejAalborg Kommune · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- BYGGESAGSBEHANDLER TIL ALLERØD KOMMUNEAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Erfaren procesoperatør søges på natholdJobTeam A/SSe og ansøg
- Produktionsmedarbejder med fødevare-erfaring søges nær SkanderborgJobTeam A/SSe og ansøg
- Industritekniker søges til præcisionsarbejde nær HørningJobTeam Metal A/SSe og ansøg
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SSe og ansøg
- Maskinsnedker / Møbelsnedker søges til produktion af specialinventar nær Ikast (4-dages uge)JobTeam A/SSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Tre socialvejledere søges til nyt botilbud i Solrød Kommune
Solrød Kommune · Østsjælland