Tyrkisktalende mentor/jobkonsulent søges – freelance

Lokation
4600 Køge
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
29. september 2026
Ansøgningsfrist
25. november 2026
Kategori
Mentor

Om jobbet

Alsted Consulting søger en engageret og erfaren tyrkisktalende mentor/jobkonsulent til freelanceopgaver for kommuner på Københavns Vestegn.

Vi arbejder med borgere, der har behov for en individuel og målrettet indsats for at komme tættere på arbejdsmarkedet. Fokus er på progression, afklaring og jobskabelse med det overordnede mål, at borgeren opnår størst mulig tilknytning til arbejdsmarkedet og så vidt muligt bliver selvforsørgende.

Dine opgaver

Som mentor/jobkonsulent får du ansvar for egne borgerforløb og arbejder blandt andet med

  • Individuelle mentorsamtaler og støtte til progression
  • Beskæftigelsesrettet afklaring og udvikling
  • Kontakt til virksomheder og etablering af virksomhedspraktik og job
  • Opfølgning på praktik- og arbejdsforløb
  • Vurdering og beskrivelse af borgerens arbejdsevne, herunder arbejdstid, stabilitet, arbejdsintensitet og skånehensyn
  • Udarbejdelse af statusrapporter og arbejdsevnebeskrivelser til kommunen
  • Løbende samarbejde med sagsbehandlere, virksomheder og øvrige relevante samarbejdspartnere

Vi søger dig, der

  • taler tyrkisk og dansk
  • har erfaring med mentorarbejde, beskæftigelsesindsats, jobformidling eller lignende
  • har stærke relationelle kompetencer og er god til at skabe tillid – også hos borgere i udsatte eller komplekse livssituationer
  • arbejder selvstændigt, struktureret og målrettet
  • har blik for borgerens ressourcer, begrænsninger og udviklingsmuligheder
  • har erfaring med at udarbejde professionelle statusrapporter og arbejdsevnebeskrivelser
  • kan skabe kontakt til virksomheder og arbejde aktivt med praktik, job og selvforsørgelse
  • har egen bil og mulighed for at køre til opgaver på Vestegnen

Vi tilbyder

Der er tale om freelancearbejde , hvor opgavemængden kan variere afhængigt af de kommunale borgerforløb.

Selvom du arbejder selvstændigt med dine borgerforløb, bliver du en del af et fagligt fællesskab i Alsted Consulting.

Vi tilbyder

  • Betalte netværksmøder hvert kvartal
  • Faglig sparring efter behov
  • Supervision efter behov
  • Stor selvstændighed og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet
  • Et fagligt miljø med fokus på kvalitet, relationer og konkrete resultater for borgerne

Vi lægger vægt på, at indsatsen omsættes til handling og progression. Målet kan være virksomhedspraktik, udvikling og afklaring af arbejdsevnen, ordinære timer, fleksjob eller anden relevant beskæftigelsesrettet afklaring.

Ansøgning og yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte

Johnny Alsted

Telefon: 28 14 30 14

Send din ansøgning og CV til [email protected] .

Vi ser frem til at høre fra dig.

Alsted Consulting

Drømmen er tættere på end du tror

Opnå job eller uddannelse gennem mentor- og jobafklaringsforløb

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Tyrkisktalende mentor/jobkonsulent søges – freelance

Alsted Consulting v/Johnny Alsted · 4600 Køge