To pædagoger til Solhøjs mellemgruppe – med tid til forberedelse og kolleger at udvikle fagligheden med
2640 Hedehusene
- Lokation
- 2640 Hedehusene
- Virksomhed
- Høje-Taastrup Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 41.993 kr./md. (DST 2024) — se lønguiden
- Opslået
- 21. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 15. november 2026
- Kategori
- Børnehavepædagog
Om jobbet
Vil du være tæt på børnenes leg og udvikling – og have tid til at forberede, drøfte og udvikle din pædagogiske praksis? I Solhøj får du begge dele. Her er forberedelse en fast del af hverdagen, og du får pædagogkolleger tæt på, som du kan dele både idéer, spørgsmål og hverdagens udfordringer med.
Vi søger to uddannede pædagoger til vores mellemgruppe, som er børn mellem cirka 2 og 4 år. Sammen med dine kolleger skal du skabe en hverdag, hvor børnene møder trygge voksne, får mod på at udforske og oplever, at de er en del af fællesskabet.
Din faglighed skal kunne mærkes i børnenes hverdag
Vi er optagede af, hvordan vores pædagogiske valg gør en forskel i både de planlagte aktiviteter og hverdagens små situationer. Hos os skal du blandt andet:
- skabe trygge relationer og understøtte børnenes leg, nysgerrighed og udvikling
- arbejde med børnene i mindre grupper, med fokus på kvalitet frem for kvantitet
- tilrettelægge aktiviteter og læringsmiljøer med afsæt i børnegruppens behov og interesser
- hjælpe børnene ind i fællesskaber og skabe forskellige muligheder for at deltage
- følge børnenes trivsel og udvikling og justere praksis sammen med kollegerne
- samarbejde med forældrene om det, der har betydning for deres barn.
Du får mulighed for at bringe dine egne faglige interesser i spil. Måske brænder du for sprog, motorik, natur eller musik. Vi er nysgerrige på, hvad du vil bidrage med, og hvordan vi sammen kan omsætte det til gode oplevelser for børnene.
Forberedelse er en del af arbejdet
God pædagogik kræver tid til at tænke, planlægge og følge op. Derfor får du
- skemalagt tid til opgaver uden for børnetiden
- en fast forberedelsesdag hver fjerde uge
- en mentor, som hjælper dig ind i huset og opgaverne
- tæt faglig sparring med dine pædagogkolleger
- mulighed for relevant efteruddannelse, eksempelvis sprogvejlederuddannelse, kurser eller diplommoduler.
Det giver dig mulighed for at kvalificere dine idéer, forberede forældresamarbejdet og arbejde videre med det, du og dine kolleger får øje på i børnegruppen.
Et hus med åbne døre og forskellige faglige perspektiver
Solhøj er en integreret daginstitution i Hedehusene for børn fra 0–6 år med både almen- og specialgrupper. Mange forældre ønsker en plads til deres barn hos os, og vi har venteliste. Den tillid er vi glade for, og vi arbejder hver dag for at leve op til den gennem nærvær, faglighed og et tæt samarbejde med familierne.
Vi tilpasser organiseringen til børnegruppen og er i gang med en ændring fra to vuggestuegrupper og én børnehavegruppe til én vuggestuegruppe, én mellemgruppe og én børnehavegrupper.
Vi har åbne døre mellem stuerne og samarbejder på tværs af huset. Du bliver en del af en personalegruppe med 11 pædagoger, tre pædagogmedhjælpere, lønnede pædagogstuderende, en køkkenansvarlig og en pædagogisk leder.
Arbejdet med forskellige børnegrupper giver os viden og perspektiver, som vi bruger på tværs. Vi spørger hinanden til råds, deler erfaringer og undersøger sammen, hvad der kan hjælpe det enkelte barn og børnefællesskabet videre.
Udenfor har vi en stor legeplads, boldbane, bålplads, urtehaver og vores egen lille skov. Her er plads til at gå på opdagelse, bruge kroppen og følge børnenes nysgerrighed.
Vi søger dig, der vil bidrage og udvikle dig sammen med os
Du er uddannet pædagog og kan sætte ord på dine faglige overvejelser og omsætte dem til handling. Du møder børnene med omsorg og nysgerrighed og har blik for både det enkelte barns behov og det fællesskab, barnet er en del af.
Du tager ansvar for samarbejdet med kolleger og forældre. Du deler dine observationer og idéer, spørger, når du er i tvivl, og er åben for andres perspektiver.
Du kan være nyuddannet eller have flere års erfaring. Vi er optagede af din faglighed, dit engagement og din lyst til at være med til at udvikle hverdagen i Solhøj.
Mød os til åbent hus den 28. oktober 2026
Det er lettere at få en fornemmelse af en arbejdsplads, når man har været der. Derfor inviterer vi interesserede ansøgere til åbent hus den 28. oktober 2026 kl. 15.30–17.00 .
Kom og se vores rammer, mød nogle af dine kommende kolleger og stil spørgsmål om jobbet, børnegruppen og vores måde at arbejde på. Vi vil også meget gerne høre, hvad der er vigtigt for dig i dit næste job.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer i forbindelse med ansættelsen.
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. december eller efter aftale.
Ansøgningsfristen er søndag den 15. november 2026, og vi forventer at holde samtaler løbende.
Kontakt gerne pædagogisk leder Pia Vang Poulsen på 30 69 74 30, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Pædagog til Trekløverskolen, afdeling SjørslevSilkeborg Kommune · Kjellerup, KjellerupSe og ansøg
- Vuggestuen i Pelikanen søger en uddannet pædagog eller pædagogisk assistent, da vi har fået en større tilskrivning af børn.Frederiksberg Kommune · Frederiksberg, FrederiksbergSe og ansøg
- PædagogFuresø Kommune · Farum, FarumSe og ansøg
- Engageret pædagog til skole og fritid på Damhusengens SkoleKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Socialfaglige medarbejdere til PilebakkenAssens Kommune · Assens Kommune, Assens KommuneSe og ansøg
- Bliv en del af et fantastisk udviklende fællesskab i ØnskeøenNæstved Kommune · Næstved, NæstvedSe og ansøg
- Det handler om børn! Skolepædagog søges til MaglehøjEgedal Kommune · Ølstykke, ØlstykkeSe og ansøg
- Så er det nu, hvis du vil med på JungleholdetEgedal Kommune · Smørum, SmørumSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Alsidige tømreropgaver i Odsherredet - opstart hurtigst muligtJob Team Vestsjælland v/ Bo BødkerSe og ansøg
- Alsidige mureropgaver venter i SlagelseJob Team Vestsjælland v/ Bo BødkerSe og ansøg
- Faglært murer søges til kvalitetsarbejde i Nykøbing SjællandJob Team Vestsjælland v/ Bo BødkerSe og ansøg
- AFDELINGSLEDER TIL RUSMIDDELCENTER AARHUSAarhus Kommune · Aarhus C, Aarhus CSe og ansøg
- Ergoterapeut til Børneterapien i Høje-Taastrup KommuneHøje-Taastrup Kommune · Taastrup, TaastrupSe og ansøg
- Brænder du for at gøre en forskel? Holmehusene søger pædagog, ergoterapeut og sundhedsfagligt personale.Ringkøbing-Skjern Kommune · Ringkøbing, RingkøbingSe og ansøg
- GENOPSLAG - Børne- og ungerådgiver søges til fast stilling i Center for Børn og Unge i Næstved Kommune – HandicapteametNæstved Kommune · Næstved, NæstvedSe og ansøg
- Daginstitutionen Hvissingegården søger en pædagog til vores Juniorhus 32- 37 timer.Glostrup Kommune · Glostrup, GlostrupSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
To pædagoger til Solhøjs mellemgruppe – med tid til forberedelse og kolleger at udvikle fagligheden med
Høje-Taastrup Kommune · 2640 Hedehusene