Uddannelseschef til Design & Oplevelse på EK
- Lokation
- Remote
- Virksomhed
- Erhvervsakademi København
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 9. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 1. november 2026
- Kategori
- Afdelingschef, offentlig
Om jobbet
Kan du lede med nærvær, retning og udsyn i et ambitiøst chefteam?
Som uddannelseschef får du ansvar for uddannelser inden for oplevelse, service og turisme og mulighed for at udvikle både mennesker, faglige miljøer og en uddannelsesportefølje, der matcher erhvervenes behov.
Erhvervsakademi København (EK) har ca. 20.000 studerende fordelt på 13 uddannelsessteder i Region Hovedstaden. Vores erhvervsakademi- og bacheloruddannelser er organiseret i seks programområder. Design & Oplevelse er ét af dem, og her søger vi en ny uddannelseschef.
Oplevelses-, service- og turismeerhvervene er i hastig udvikling. Nye teknologier, ændrede markedsvilkår og nye behov hos gæster og kunder skaber nye jobfunktioner og stiller krav om nye og bredere kompetencer. Du skal derfor have ambitioner om at udvikle EK's uddannelsesportefølje, så den matcher erhvervenes behov og positionerer området som en stærk, proaktiv og relevant samarbejdspartner inden for både uddannelse og forskning.
Jobbet
Som uddannelseschef skal du lede din del af forretningen, bidrage til at skabe fremtiden og udvikle mennesker og faglige miljøer. Du får blandt andet ansvar for:
- Daglig drift og udvikling af de uddannelser, du får ansvar for, herunder tilrettelæggelse, bemanding og kvalitetssikring.
- Personaleledelse af adjunkter og lektorer med fokus på faglig og pædagogisk udvikling, stærke teams, lektorkvalificering og trivsel.
- Budget- og ressourceansvar for dine uddannelser inden for programområdets fælles rammer.
- At bidrage til den strategiske udvikling af uddannelsesporteføljen i tæt samarbejde med programchefen og de øvrige uddannelseschefer.
- Dialog og samarbejde med erhvervsliv og øvrige relevante samarbejdspartnere.
- Forankring og understøttelse af forsknings- og innovationsprojekter med tilknytning til uddannelserne.
- At ny teknologi og kunstig intelligens indarbejdes hensigtsmæssigt i uddannelserne.
Ledelse i et forpligtende fællesskab
Programområdet Design & Oplevelse har godt 70 engagerede adjunkter og lektorer og op mod 2.000 studerende. Området ledes af en programchef og tre uddannelseschefer. Vi har primært til huse i København og desuden en mindre afdeling i Lyngby. Du bliver en del af en stor uddannelsesorganisation med mange dygtige og erfarne kollegaer, hvor videndeling og samarbejde er en vigtig del af kulturen.
Design & Oplevelse består ligeligt af uddannelser og medarbejdere fra de to tidligere erhvervsakademier KEA og Cphbusiness, som blev lagt sammen i 2025. Det samme gælder ledelsen. Vi arbejder derfor fortsat målrettet på at skabe en tydelig fælles identitet med plads til forskellighed i uddannelser, fagligheder og ambitioner. Det kræver et forpligtende ledelsesfællesskab, hvor vi hjælper og beriger hinanden og løfter i flok. Nærvær i hverdagen er vigtigt, og hjemmearbejde er derfor mere undtagelsen end reglen.
Du har det daglige ansvar for dine uddannelser, mens programchefen har det overordnede strategiske, økonomiske og personalemæssige ansvar for programområdet.
EK's forskningsambitioner
EK vil være bindeled mellem forskning og praksis inden for vores faglige områder. Forskningen skal både sikre, at uddannelserne er opdateret med den nyeste viden, og skabe pålidelig og anvendelig viden for erhvervsliv og samfund. Vi samarbejder nationalt og internationalt med forskere, virksomheder og organisationer, og forskningen organiseres i lokalt forankrede projekter og strategiske, tværfaglige forskningsmiljøer.
Læs mere om forskning på EK: https://www.ek.dk/om-forskning
Din baggrund og kompetencer
Vi søger en engageret leder, der trives i krydsfeltet mellem faglig ambition, menneskelig nærhed og organisatorisk handlekraft. Du skal kunne forstå og sætte retning for uddannelser, der retter sig mod brancher i hastig forandring.
- Du har relevant brancheerfaring inden for turisme, service og/eller oplevelse og et stærkt, aktivt netværk i de brancher, uddannelserne retter sig mod.
- Du har en formel lederuddannelse eller er i gang med en.
- Du kan udøve tæt og systematisk faglig ledelse med fokus på undervisernes kompetencer og opgaveløsning.
- Du arbejder proaktivt og vedholdende og kan omsætte strategiske mål til konkret driftsledelse og faglig udvikling.
- Du leder involverende og kan inddrage medarbejdernes input og faglige ressourcer, samtidig med at du sætter en tydelig fælles retning.
- Du har blik for ressourceanvendelse og kan bidrage til løbende at optimere uddannelseskvalitet og ressourceallokering.
- Du har erfaring med ledelse af vidensmedarbejdere og kan balancere individuel nærhed med fælles retning og kvalitet i opgaveløsningen.
- Du er en stærk kulturbygger, som fremmer fællesskab, videndeling og teamsamarbejde. Du kommunikerer klart og direkte og skaber psykologisk tryghed ved at være forudsigelig og ordentlig, også under pres og i svære samtaler.
- Du har interesse for og erfaring med at bringe ny teknologi og kunstig intelligens ind i et arbejdsfællesskab, gerne i et læringsmiljø.
Kendskab til erhvervsakademi- eller professionshøjskolesektoren er en fordel. Erfaring med pædagogisk udviklingsarbejde eller uddannelsesinstitutioner i forandring vil også blive værdsat.
Lyder det som dit næste job?
Søg jobbet ved at uploade CV, ansøgning og andre relevante dokumenter via knappen
Ansøgningsfristen er den 1. november 2026. Første samtale forventes afholdt kort efter ansøgningsfristen, og anden samtale forventes afholdt ultimo november 2026.
I forbindelse med anden samtale vil der indgå personlighedsprofil og besvarelse af en case.
Tiltrædelse forventes den 1. januar 2027.
Løn og øvrige ansættelsesvilkår aftales individuelt i henhold til Cirkulære om aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (Medst.nr. 101-25). Den forventede faste månedsløn er ca. 62.000 kr. ekskl. pension.
Læs cirkulæret: https://cirkulaere.medst.dk/media/2mvjzrmt/101-25.pdf
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte programchef Michael Huss Svejstrup på [email protected] eller telefon 27 62 42 11.
På Erhvervsakademi København får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen byder på et bredt udvalg af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Enhedschef til Jura i SundsvæsenetRegion Hovedstaden · Hillerød, HillerødSe og ansøg
- Enhedschef for Praksisøkonomi og AfregningRegion Hovedstaden · Hillerød, HillerødSe og ansøg
- Centerchef for Omsorg og Sundhed i Odsherred KommuneOdsherred Kommune · Højby, HøjbySe og ansøg
- Afdelingschef for regioner og demokrati i Økonomi- og IndenrigsministerietØkonomiministeriet · København K, København KSe og ansøg
- Afdelingschef til Natur, Miljø og Vej i Klima- og MiljøforvaltningenOdense Kommune · Odense, OdenseSe og ansøg
- Vil du være med til at opbygge og udvikle Forsvarets kapaciteter til beskyttelse imod droner?Svanemøllens Kaserne · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Chef for Ressourcedivisionen i Forsvarsministeriets Materiel- og IndkøbsstyrelseSvanemøllens Kaserne · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Afdelingsleder for Lokalplan II i landets næststørste kommuneAarhus Kommune · Brabrand, BrabrandSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Employees for warehouse in TaulovMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Production worker for company in GiveMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Senior Composite Process Technology Manager, FPRTMOMENT A/S · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- Senior Technical Project Manager i SvenstrupRandstad · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- produktionsmedarbejdere i MidtjyllandRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- arbejdsmiljøkoordinator (AMK) i SyddanmarkRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Principal Solution Advisor, SaaSSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Account ManagerARROW ECS DENMARK A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Uddannelseschef til Design & Oplevelse på EK
Erhvervsakademi København · Remote