Uddannelsesleder til Læreruddannelsen Skive
7800 Skive
- Lokation
- 7800 Skive
- Virksomhed
- VIA University College
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 8. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 4. november 2026
- Kategori
- Uddannelsesleder
Om jobbet
Vil du stå i spidsen for en læreruddannelse med stærke lokale samarbejder og gode udviklingsmuligheder?
Her får du mulighed for sammen med dygtige lederkollegaer og medarbejdere at skabe rammerne for et attraktivt studie- og arbejdsmiljø samt sætte aftryk på fremtidens lærerstuderende.
Vi søger pr. 1. januar 2027 en erfaren og udviklingsorienteret leder, der kan se muligheder, men også løse små og store problemer, tænke visionært og fortsætte arbejdet med udviklingen af både den skolebaserede og ordinære læreruddannelse i Skive, såvel som udviklingen af læreruddannelsen i hele VIA. Det vil sige også i Aarhus, Silkeborg, Holstebro og Nr. Nissum. En leder som både har forståelse for uddannelser, undervisning og studier – og også forståelse for økonomi og drift.
Afvekslende opgaver og bredt ledelsesansvar
Opgaverne som uddannelsesleder er alsidige og spænder bredt. Overordnet får du ansvar for at arbejde med strategisk udvikling og ledelse af både Læreruddannelsen i VIA og det lokale udbudssted i Skive. Opgaverne nedenfor vedrører således både den samlede læreruddannelse i VIA og det konkrete udbud i Skive.
Opgaverne er eksempelvis
- Undervisnings- og studieledelse – herunder arbejde med studieordninger, årsplaner, prøver og eksamen, fastholdelse, frafald m.m.
- Kvalitetsarbejde, udarbejdelse af strategiske handleplaner
- Rekruttering og markedsføring
- Personaleledelse og udvikling, medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde
- Samarbejde med studerende, undervisere og studieadministrationen i dagligdagen samt med råd og udvalg
- Udarbejdelse af budgetter, opfølgning på regnskab m.m. i samarbejde med økonomipartner
Du bliver fuldtidslederen på stedet og skal i det daglige samarbejde med praktikkoordinator og faglig-pædagogisk koordinator, studievejleder, ledelsespartner samt det øvrige personale på matriklen.
Du bliver desuden en del af ledelsesteamet for hele Læreruddannelsen i VIA, bestående af uddannelsesledere for Silkeborg, Holstebro og Nr. Nissum, Aarhus samt hf Nørre Nissum, økonomipartner, samt uddannelsesdekanen, som du refererer til.
Du vil desuden komme til at indgå i det nationale samarbejde omkring Læreruddannelsen i regi af Danske Professionshøjskoler og Læreruddannelsens Ledernetværk (LLN).
Når du starter i stillingen, vil du få tilknyttet en erfaren leder som mentor og sparringspartner, der hjælper dig godt ind i både opgaverne og organisationen.
Vores forventninger til dig er, at
- du har erfaring med uddannelsesledelse og forståelse for både uddannelse og ledelse af undervisere/vidensmedarbejdere – indsigt i folkeskole og/eller læreruddannelse er en fordel
- du har en relevant uddannelse også gerne en lederuddannelse
- du er både udviklingsorienteret og vedholdende i det daglige arbejde
- du er samarbejdsorienteret, en god kommunikator både mundtlig og på skrift, herunder skal du være læreruddannelsens ansigt udadtil i medier og andre kommunikationsplatforme
- du kan agere i stor kompleksitet og træffe beslutninger både hurtigt og langsomt – afstemt efter hvad konteksten kræver
- du kan involvere og delegere i samarbejde med medarbejdere og studerende
- du har erfaring med og sans for samarbejde med lokale interessenter på uddannelsesområdet
Om os
Læreruddannelsen Skive er fysisk placeret Dalgas Allé 20 med gode studiefaciliteter, herunder moderne undervisningslokaler og veludviklede faglokaler og har 109 studerende og 8 undervisere.
Læreruddannelsen Skive har en erfaren og engageret undervisergruppe, der har et godt samarbejde i det daglige. Der er desuden et meget stærkt samarbejde med lokale skoler omkring praktik og praksis i de omkringliggende kommuner. Læreruddannelsen i Skive opstartede august 2025 en skolebaseret læreruddannelse, som fungerer side om side med den ordinære uddannelse – udvikling og konsolidering af begge tilbud er fortsat et indsatsområde.
Læreruddannelsen Skive er i sit dækningsområde desuden et centrum for uddannelse, efter-, videreuddannelses- og kursusaktiviteter, foredrag og andre kulturelle arrangementer.
Læreruddannelsen Skive er en del af et levende uddannelsesmiljø, hvor også sprogcenteret og Mercantec har aktiviteter.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Stillingen er en fast stilling uden højeste arbejdstid.
Hovedarbejdssted vil som udgangspunkt være på Dalgas Alle 20, Skive. Der må forventes en del aktiviteter i hele Region Midtjylland, hvorfor kørekort og egen bil er et krav.
Vi forventer tiltrædelse den 1. januar 2027 eller hurtigst muligt herefter.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesdekan Elsebeth Jensen på telefon 87 55 30 15.
Ansøgningsfrist
Deadline for ansøgning er onsdag d. 4. november 2026.
Vi forventer at afholde samtaler onsdag d. 11. november og 2. samtaler onsdag d. 18. november 2026.
VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her .
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Udviklingsorienteret og relationel uddannelsesleder til fremtidens sygeplejerskeuddannelse i HorsensVIA University College · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Udviklingsorienteret og relationel uddannelsesleder til fremtidens sygeplejerskeuddannelse i HorsensVIA University College · Horsens, HorsensSe og ansøg
- Vil du stå i spidsen for PPR i Ringsted Kommune?Ringsted Kommune · Vestsjælland, VestsjællandSe og ansøg
- Uddannelsesleder til Byggeriuddannelserne i VIA, Campus Aarhus CVIA University College · Aarhus C, Aarhus CSe og ansøg
- Enhedschef for Kvalitetssikring og Uddannelsesudvikling på Roskilde UniversitetRoskilde Universitet · Østsjælland, ØstsjællandSe og ansøg
- Uddannelsesleder til Aarhus Gymnasium, TilstAARHUS TECH · Aarhus N., Aarhus N.Se og ansøg
- ZBC søger uddannelsesleder til gymnasiet i SlagelseZBC · Slagelse, SlagelseSe og ansøg
- Ser du mere end data? SOSU H søger en leder til Center for elevrettede resurser, der ser menneskene bag tallene og mønstrene i dataSOSU H · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Employees for warehouse in TaulovMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Production worker for company in GiveMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Senior Composite Process Technology Manager, FPRTMOMENT A/S · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- Senior Technical Project Manager i SvenstrupRandstad · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- produktionsmedarbejdere i MidtjyllandRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- arbejdsmiljøkoordinator (AMK) i SyddanmarkRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Principal Solution Advisor, SaaSSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Account ManagerARROW ECS DENMARK A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Uddannelsesleder til Læreruddannelsen Skive
VIA University College · 7800 Skive