Uddannelsespraktik for administrationsbachelorer Skatte- og Vækstministeriets koncern har muligheder til dig i Fredericia

Skattestyrelsen

Sydøstjylland

Lokation
Sydøstjylland
Virksomhed
Skattestyrelsen
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
24. september 2026
Ansøgningsfrist
30. oktober 2026
Kategori
Kontormedarbejder

Om jobbet

Vil du afprøve og udvikle din viden og færdigheder indenfor det administrative, drift, planlægning og udvikling? Motiveres du af at få ansvar, realistiske opgaver, mulighed for at bygge videre på din faglighed og måske muligheden for et studiejob på et senere tidspunkt? Så er en praktikplads hos os lige noget for dig.

Her får du mulighed for at afprøve og udfolde dine kompetencer inden for det administrative område i en stor, mangfoldig og politisk styret organisation. Dermed får du erfaring med arbejdet i det forvaltningsmæssige område i staten, og bidrager til at gøre politiske visioner til virkelighed.

En praktikplads, der rækker længere

Hos os kan du forvente et struktureret og udviklende forløb, hvor du får selvstændige opgaver, kobles på konkrete projekter og hvor du selv er med til at præge din udvikling. Vi tilstræber at sammensætte et forløb, der matcher de kompetencer, du ønsker at udvikle, så du står stærkere efter praktikforløbet.

Skatte- og Vækstministeriets koncern består af 9 specialiserede styrelser med afdelinger i 26 byer. Derfor kan der senere være muligheder for dig i enheder andre steder i landet eller enheder med andre specialer – f.eks. i form af et studiejob og evt. fast job efter uddannelsen. Vores erfaring er, at praktikanter får et stort udbytte af forløbet, når de går aktivt ind i praktikken og bidrager til opgaveløsningen, er nysgerrige, undrende og bruger kolleger og praktikvejledere undervejs. Du kommer her nemlig for at lære – vi forventer ikke, at du skal kunne alt på forhånd.

Caroline var under sin uddannelse som administrationsbachelor i praktik hos Center for Rekruttering og Personalejura i Administrations- og Servicestyrelsen. Hun havde et ønske om at opleve, hvordan en statslig organisation fungerer i praksis. I starten af hendes praktik fortalte hun:

”Jeg er i lønforhandlerteamet, og skal i gang med at lære hele processen omkring lønforhandlinger i hele Skatte- og Vækstministeriets koncern. I den forbindelse lære de relevante overenskomster at kende, indhente lønmandat, udarbejde lønudspil, indhente godkendelse af løn, udarbejde bekræftelser og bestille kontrakter, som sendes til nye medarbejdere”.

Caroline oplever, at administrationsbachelorer kan fungere i mange forskellige områder i Skatte- og Vækstministeriets koncern, da de med uddannelsen som administrationsbachelor bliver generalister og dermed opnår en bred organisationsforståelse, der kan anvendes i alle styrelserne. Caroline blev efter sin praktik ansat som studentermedhjælper i selvsamme kontor.

Dine muligheder i foråret 2027

De 9 styrelser, løser hver især opgaver inden for deres kerneområde. Lige nu tilbyder Skattestyrelsen i Fredericia praktikpladser for studerende, der læser en administrationsbachelor.

Persondata 8 - eKapital

I Skattestyrelsen i Fredericia vil du blive en del af Persondata 8 – eKapital, som primært arbejder med kontrol af tredjepartsdata, som Skattestyrelsen fx modtager fra banker, inkasso- og kviklånsvirkomheder, sommerhusudlejningsbureauer mm. Hverdagen er derfor præget af 1:mange-kontroller – altså komplekse kontroller, hvor fx en banks samlede kundedatabase bliver kontrolleret for, om de renteoplysninger, de har sendt ind via systemer, er korrekte.

Det betyder i praksis, at hverdagen er fyldt med store datasæt med tusindvis af rækker, stikprøveværktøjer, scoringsmodeller, skatteindberetningsloven, altså rigtig meget tal-, lov- og datanørderi.

Sådan kommer du i betragtning

Hvis du er interesseret i et praktikforløb i en af ovenstående styrelser som led i din uddannelse, skal du sende din uopfordrede ansøgning gennem dette stillingsopslag. Derefter forsøger vi at finde det bedste match ud fra dine ønsker og præferencer. Til dette har vi brug for en række oplysninger om dig, din uddannelse og dine forventninger.

Vi anbefaler, at du i din ansøgning bl.a. beskriver

  • Hvem du er
  • Hvad dine faglige interesser er
  • Hvad din motivation er for at komme i praktik i Skatte- og Vækstministeriets koncern
  • Hvilke kompetencer fra dit studie eller tidligere jobs du kan bidrage med
  • Hvilken type opgaver og emner, du er interesseret i at arbejde med i praktikken

Ud over den motiverede ansøgning, skal du også vedlægge dit CV og uddannelsesbevis, så vi kan se, at du er indskrevet på en uddannelsesinstitution. Søg via linket ”Søg stillingen” senest fredag den 30.10.2026. Samtaler afholdes løbende.

Praktisk information

Du skal være indskrevet på administrationsbachelor indenfor offentlig administration for at søge praktik i Skatte- og Vækstministeriets koncern.

Praktikforløbet varer typisk mellem 4-5 måneder og er ulønnet, da det er et krav for, at forløbet kan være meritgivende.

Vi indgår en praktikaftale i samarbejde med din uddannelsesinstitution.

Praktikforløbet vil være på Vendersgade 74, 7000 Fredericia.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist: d. 30. oktober 2026

Lokation: Vendersgade 74, 7000 Fredericia

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Uddannelsespraktik for administrationsbachelorer Skatte- og Vækstministeriets koncern har muligheder til dig i Fredericia

Skattestyrelsen · Sydøstjylland