Ungetilsynsførende til Ungetilsynet i Næstved, Tilsyn og Ungetilsyn Øst

Lokation
4700 Næstved
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
19. oktober 2026
Ansøgningsfrist
4. november 2026
Kategori
Socialrådgiver

Om jobbet

Vi søger en ungetilsynsførende, så har du interesse inden for området med udsatte børn og unge, og vil du være en del af en enhed i Danmarks Fængsler, som fører tilsyn med, at børn og unge følger den afgørelse, som Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet? Så er her chancen.

Om jobbet

Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelser om forbedringsforløb og straksreaktioner for børn og unge mellem 10-17 år, som har begået personfarlig kriminalitet eller andre alvorlige kriminelle handlinger.

Aktiviteter i forbedringsforløbet eller straksreaktionen, som nævnet har truffet afgørelse om, skal i praksis tilvejebringes og understøttes af barnets/den unges kommune, men for at sikre, at nævnets afgørelser bliver efterkommet af alle parter, har man oprettet Ungetilsynet.

I praksis betyder det, at når Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse, udpeges der en ungetilsynsførende fra ungetilsynet, som fører tilsyn med efterlevelsen af afgørelsen i to spor:

Et personfokuseret tilsyn, hvor der føres tilsyn med, at barnet/den unge følger og gennemfører sit forbedringsforløb og en eventuel straksreaktion.

Et organisatorisk tilsyn, hvor der føres tilsyn med, at kommunen iværksætter de foranstaltninger, der er truffet afgørelse om skal være indeholdt i forbedringsforløbet.

Du vil blive en del af ungetilsynets enhed i Næstved, hvor der pt. er 8 ansatte ungetilsynsførende samt en administrativ medarbejder. Enheden i Næstved dækker geografisk politikredsene Midt- og Vestsjællands politi og Sydsjælland og Lolland-Falster politi.

Dine opgaver

Du vil som ungetilsynsførende skulle

  • føre kontrol med, at barnet/den unge overholder straksreaktionen og forbedringsforløbet, og at kommunen iværksætter de besluttede foranstaltninger
  • have løbende kontakt med barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne, herunder gennemføre et tilsynssamtaleforløb, hvori det bl.a. vurderes, om forbedringsforløbet virker efter hensigten
  • have et tæt myndighedssamarbejde med nævn, kommune, politi samt med frivillige aktører.

Derudover skal

  • du bidrage til, at ungetilsynet har en effektiv og ensartet opfølgning på Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser, herunder foretage indskærpelser og indberetninger af barnet/den unge, hvis afgørelsen ikke bliver efterlevet
  • du samarbejde omkring sagerne med de andre ungetilsynsførende i enheden
  • dit arbejde leve op til de fælles krav for vejledning, opfølgning og dokumentation, som gælder på området.

Om dig

Du har en interesse inden for området, og du har lyst og mod på at føre tilsynssamtaler med børn og unge i et struktureret forløb, samt kontrollere at børnene/de unge efterlever de foranstaltninger, der er fastsat af Ungdomskriminalitetsnævnet.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med udsatte børn og unge og har erfaring med at samarbejde på tværs af myndighedsområder.

Vi forventer, at du

  • er struktureret og er klar på at samarbejde
  • har et psykisk overskud og dermed kan rammesætte din opgave over for barnet/den unge, forældremyndighedsindehaverne og kommunerne
  • har gode skriftlige kompetencer og trives med en høj grad af dokumentation med fokus på overholdelse af tidsfrister og måltal
  • har blik for at samarbejde med de andre ungetilsynsførende, de andre lokale ungetilsynsenheder, kredskontoret og de relevante myndigheder uden for Danmarks Fængsler.

Det er nødvendigt, at du har kørekort, da du må forvente en del transport i forbindelse med dine opgaver. Ungetilsynet har et antal fælles tjenestebiler, der kan bruges til formålet.

Du kan læse mere om indsatsen på Ungetilsyn - Danmarks Fængsler

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Stillingen ønskes besat den 1. januar 2027 eller snarest muligt derefter.

Arbejdstiden vil foregå i dagtimerne, men det må forventes, at der kan forekomme aften- og weekendarbejde i mindre omfang.

Hvis du er uddannet socialrådgiver, sker ansættelse og aflønning i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for socialrådgiver i staten. Link til organisationsaftale

Hvis du er uddannet pædagog, sker ansættelse og aflønning i henhold til LC/CO10- fællesoverenskomsten og organisationsaftale for pædagoger m.fl. i Danmarks Fængsler. Link til organisationsaftale

Hvis du i forvejen er ansat som uniformeret tjenestemand, vil der være mulighed for, at du kan bevare din tjenestemandsansættelse. Lønindplacering sker i henhold til lønaftalen mellem Danmarks Fængsler og Fængselsforbundet i Danmark.

Hvis du har en anden uddannelsesmæssig baggrund, sker ansættelse og aflønning i henhold til relevant overenskomst sammenholdt med stillingsindholdet.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.

Arbejdsstedet er Ungetilsyn Næstved, Møllegade 3C 1. sal, 4700 Næstved.

Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.

Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 4. november 2026.

Vi forventer at afholde samtaler fredag den 6. november 2026.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Danmarks Fængsler ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Koordinerende enhedsleder Marianne Thim Clausen på tlf. 7255 5314.

Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst

Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

I alt ca. 2300 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Ungetilsynsførende til Ungetilsynet i Næstved, Tilsyn og Ungetilsyn Øst

DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN · 4700 Næstved