Enhedssekretær til Naturstyrelsen Nordsjælland

Naturstyrelsen

3230 Græsted

Lokation
3230 Græsted
Virksomhed
Naturstyrelsen
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
14. september 2026
Ansøgningsfrist
22. oktober 2026
Kategori
Kontormedarbejder

Om jobbet

Er du en energisk og positiv person, som kan lide at arbejde på tværs af faggrupper og med mange forskellige opgaver? Har du nemt ved at veksle mellem overblik og detalje? Brænder du for at arbejde i en styrelse, hvor naturen er i højsædet? Så er stillingen som enhedssekretær hos Naturstyrelsen Nordsjælland måske noget for dig.

Naturstyrelsen Nordsjælland søger en enhedssekretær, der kan indgå i vores sekretariatsteam og være med til at løse de administrative opgaver knyttet til enheden og forvaltningen af statens arealer i Nordsjælland.

Opgaver og organisering

Naturstyrelsen Nordsjælland forvalter statens skov- og naturområder i Nordsjælland – i alt ca. 25.000 ha. Arealerne spænder over blandt andet de store områder i Gribskov og Tisvilde Hegn, Esrum Sø og Arresø. Forvaltningen har særligt fokus på natur og friluftsliv i en tæt befolket del af Danmark. Enhedskontoret er smukt beliggende midt i Gribskov. Her får du din daglige arbejdsplads. Enheden beskæftiger ca. 45 medarbejdere, heraf halvdelen på enhedskontoret.

Dine opgaver

Som sekretær på en stor enhed som vores er opgaverne alsidige, men helt centralt er det, at du skal fungere som en vigtig og samlende servicefunktion for medarbejdere, kunder og brugere – herunder telefonbetjening og post. Blandt opgaverne er også behandling af ind- og udgående fakturaer, rejseafregninger samt administration af lejemål. Endelig håndterer enhedssekretæren indkøb og indkøbsaftaler og varetager løbende praktiske opgaver og service omkring enhedskontoret, herunder dets fremtoning og det indre liv.

En sjov og afvekslende arbejdsdag, hvor du skal kunne lide at veksle mellem at møde mennesker og fordybe dig i opgaverne. Alt dette sker i tæt samarbejde med din forholdsvis nyansatte sekretærkollega.

Din profil

Om dig forventer vi, at du

  • Har en administrativ uddannelse og flere års erfaring inden for (gerne offentlig) administration, herunder med flair for tal, økonomi og regnskab.
  • Er opsøgende og tager ansvar for helheden, men også har lyst til selvstændig sagsbehandling.
  • Er serviceminded, struktureret, løsningsorienteret og effektiv.
  • Er kommunikerende samt klar og præcis i skrift og tale.
  • Er erfaren bruger af Office-pakken og god til at bruge IT i opgaveløsningen. Er du måske endda en, som en kollega kommer til for at få hjælp til opsætning af deres mobil, så vil det være en fordel.
  • Som menneske er en fleksibel og hjælpsom kollega – også når det går stærkt.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende stilling på en stor velfungerende enhed med engagerede og fagligt dygtige kolleger. Du får et stort selvstændigt ansvar for en bred vifte af opgaver og i kraft af din funktion et godt indblik i enhedens samlede aktiviteter. Som arbejdsplads tager vi aktivt ansvar for styrelsens mål og strategier. Vi løser vores opgaver effektivt og til tiden. Vi syntes selv, at vi har en rigtig god arbejdsplads, med en dialogpræget og flad struktur, hvor vi har en direkte omgangstone med respekt for hinanden og samtidig sørger for, at der også er plads til gode grin.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet er Naturstyrelsen Nordsjælland, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted. Bemærk, der er ikke offentlige transportmuligheder til arbejdsstedet.

Stillingen er varig, og arbejdstiden er 37 t/uge. Forventet starttidspunkt er 1. januar 2027.

Samtaler afholder vi 5. november 2026 på Naturstyrelsen Nordsjællands enhedskontor på ovenstående adresse.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos skovrider Søren Oldenburg, mobil 22 89 40 25 eller chefkonsulent Anna Thormann tlf. nr. 40 61 02 72.

Sådan søger du stillingen

Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, uddannelsesbrevis og CV senest den 22. oktober, kl. 12.00.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Enhedssekretær til Naturstyrelsen Nordsjælland

Naturstyrelsen · 3230 Græsted