Vågne nattevagter til nyt § 107 botilbud

Egedal Kommune

3650 Ølstykke

Lokation
3650 Ølstykke
Virksomhed
Egedal Kommune
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
16. oktober 2026
Ansøgningsfrist
4. november 2026
Kategori
Socialpædagog

Om jobbet

Nogle arbejdspladser bliver man en del af, andre får man lov til at bygge fra bunden - og den mulighed kan du nu få.

Til januar 2027 åbner Engbo, Egedal Kommunes nye botilbud for unge voksne med autisme og psykiske funktionsnedsættelser. Vi søger 2 medarbejdere til vores vågne nattevagter, som har lyst til at være med helt fra begyndelsen. Hos os er nattevagten mere end blot et tilsyn – du bliver en del af den samlede indsats omkring beboerne og skal bidrage til at skabe tryghed og stabilitet mellem nat og dag.

Om Engbo

På Engbo møder vi unge voksne, som ofte har oplevet nederlag, ensomhed, psykiske udfordringer eller vanskeligheder med at finde deres plads i voksenlivet. Fælles for dem er, at de har et udviklingspotentiale. De kommer ikke til Engbo for at blive boende, men for at udvikle sig og blive i stand til at leve et selvstændigt liv i egen bolig.

Vores opgave er derfor at skabe de rammer og læringsmuligheder, der gør dem i stand til på sigt at leve et så selvstændigt liv i egen bolig som muligt.

Det kræver medarbejdere, der kan kombinere faglighed med tålmodighed, struktur med fleksibilitet og støtte med troen på, at mennesker kan mere, end de selv tror.

Hvad bliver din opgave?

Som nattevagt har du ansvar for at sikre rolige og trygge nattetimer for beboerne.

Du skal blandt andet

  • Understøtte beboere, der har brug for støtte i løbet af natten
  • Observere og dokumentere relevante forhold
  • Sikre sammenhæng mellem natte- og dagindsatsen
  • Håndtere akutte situationer professionelt og roligt
  • Bidrage til struktur, forudsigelighed og tryghed
  • Indgå i dokumentation og opfølgning på mål og indsatser

Arbejdet kræver faglig dømmekraft, selvstændighed og evnen til at skabe ro i situationer, der kan opleves uoverskuelige for beboerne.

Fagligheden på Engbo

Vi arbejder ud fra et fælles fagligt fundament med afsæt i

  • Strukturpædagogik
  • Low Arousal
  • Recovery
  • Kognitive tilgange
  • ADL-træning
  • Social færdighedstræning
  • FIT

Fælles for vores metoder er, at vi arbejder målrettet med progression og udvikling, og at vi løbende undersøger, om vores indsats faktisk hjælper borgerne videre.

Hvem søger vi?

Vi forestiller os, at du

  • Har en social-, sundheds- eller pædagogfaglig uddannelse
  • Har erfaring med autisme, psykiatri eller beslægtede målgrupper
  • Trives med selvstændigt ansvar
  • Arbejder struktureret og systematisk
  • Kan bevare overblik i akutte situationer
  • Er stærk i skriftlig dokumentation
  • Ser nattevagten som en aktiv del af den pædagogiske indsats

Derfor skal du vælge Engbo

Hos os får du ikke bare en stilling. Du får mulighed for at sætte dit aftryk på et helt nyt tilbud fra første dag. Du bliver en del af et tværfagligt fællesskab med fokus på faglig udvikling og samarbejde. Og du bliver en del af et sted, hvor ambitionen er klar:

At hjælpe mennesker til at skabe og leve deres eget liv.

Om stillingerne

Vi søger 2 medarbejdere som vil indgå i vores nattevagtsordning. Som udgangspunkt er det en 7/7 ordning – dvs. man arbejder en hel uge og holder en uge fri.

Tiltrædelse er pr 1. januar 2027

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, Engbo eller vores faglige tilgang, er du velkommen til at kontakte Mischa Rastad Andersson på mail: [email protected] eller på tlf. 2343 2847

Ansøgningsfrist: 4. november 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 9., 10. og 11. november 2026

Vi glæder os til at høre, hvordan du med din faglighed og dine erfaringer kan bidrage til at skabe Engbo sammen med os.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Vågne nattevagter til nyt § 107 botilbud

Egedal Kommune · 3650 Ølstykke