Veddelev Børnehus søger pædagogmedhjælpere til både børnehaven og vuggestuen
4000 Roskilde
- Lokation
- 4000 Roskilde
- Virksomhed
- Roskilde kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 30. september 2026
- Ansøgningsfrist
- 21. oktober 2026
- Kategori
- Pædagogmedhjælper
Om jobbet
Er du ambitiøs på børnenes vegne og kan du se dig selv fordybet i leg på gulvet samt udvise naturlig omsorg og interesse for det enkelte barn, er det lige dig, vi leder efter. I Veddelev Børnehus - og i Roskilde Kommune - tager vi udgangspunkt i stærke fællesskaber og et ressourceorienteret børne- og menneskesyn, med afsæt i, at ”mennesket gør det godt, hvis det kan.” Denne tilgang møder vi både børn, forældre og kollegaer med i det daglige pædagogiske arbejde. Vi tager udgangspunkt i barnets perspektiv med fokus på nærværende voksne, der gennem relationer og leg skaber en tryg og omsorgsfuld hverdag for børnene.
Veddelev Børnehus er en integreret daginstitution med børn fra 0-6 år. Vi har én vuggestuegruppe med børn fra 0-3 år, samt to aldersintegreret børnehavegrupper med børn fra 3-6 år.
Vi søger tre pædagogmedhjælpere til faste stillinger på 35-37 timer med start mellem 1. november 2026 og 1. januar 2027. Den ene stilling vil være i vuggestuen, den anden i børnehaven, og den tredje stilling vil have en flyverfunktion, hvor man ikke har en fast stue. I Veddelev Børnehus samarbejdes der på tværs af stuer og afdelinger, og det forventes at man både kan arbejde og hjælpe til i vuggestue og børnehave, hvis det ses som meningsfuldt ud fra et børneperspektiv og ud fra de faglige ressourcer i huset uanset, hvilken stilling man ansættes i.
Det kreative og fantasifulde udtryk er i højsæde i vores tilgang og aktiviteter i børnehuset. Kreativitet i Veddelev Børnehus er ikke lig med et produkt eller en klippeaktivitet ved bordet. Kreativitet i Veddelev Børnehus kan også være dans, bevægelse, teater, musik eller at følge børnenes udtryk og interesser. Vi arbejder oftest tematiseret med udgangspunkt i det, der optager børnene i det daglige.
Vi har en stor legeplads med plads til gemmelege, fodbold, fordybende og uforstyrrede lege, og med plads til at slippe fantasien løs. Vi går ofte ture ned til fjorden, besøger gederne og følger naturens gang over året. Dette gør sig gældende både for vuggestuen og børnehaven.
Veddelev Børnehus rummer en helt særlig stemning, varme og sjæl samt en stabil og imødekommende personalegruppe. Du vil komme til at samarbejde med en personalegruppe, som har begge ben på jorden, har erfaring og er fagligt funderet i deres pædagogiske praksis. Vi er ikke bange for at tale om det, der er svært eller kan bøvle i hverdagen, og vi reflekterer over og justerer løbende på vores pædagogiske praksis, ud fra de faglige dialoger i hverdagen.
Omsorg, nærvær, tryghed og velkendte rutiner er et vigtigt omdrejningspunkt for det pædagogiske arbejde i Veddelev Børnehus. Derfor er det vigtigt, at du udviser naturlig omsorg, befinder dig godt i at være på gulvet og i øjenhøjde med børnene, samtidig med at du også kan skabe en struktureret pædagogisk ramme sammen med de øvrige medarbejder på stuen. Vi forventer ligeledes, at du kan tage initiativ, være igangsættende på egen hånd, og at du bidrager med dine input og idéer til den pædagogiske praksis.
I din ansøgning hører vi gerne om dine tanker og refleksioner omkring
- Hvorfor det netop er arbejdet i en daginstitution, der optager dig og er interessant for dig.
- Hvordan du kan se dig selv i en hverdag, hvor der både er struktureret og spontane aktiviteter, faste rutiner og samtidig tid til at følge børnenes spor og interesser.
- Hvordan du tager ansvar og handler selvstændigt, men samtidig også samarbejder med dine kollegaer om den pædagogiske praksis.
- Hvordan du bruger dine kollegaer eller din leder, når du bliver usikker, nysgerrig eller har brug for hjælp.
Du er velkommen til at kontakte os og høre mere om stillingen. Kontakt pædagogisk leder, Birgitte Pihl Mathiassen, på tlf. 23471258 eller 46314955.
Læs mere om os på vores hjemmeside Veddelev Børnehus - Roskilde Kommune
Ansøgningsfristen er onsdag den 21. oktober 2026. Der vil blive afholdt samtaler mandag d. 26. oktober fra kl. 9.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer, hvis vi peger på dig til stillingen.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- BYGGESAGSBEHANDLER TIL ALLERØD KOMMUNEAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Erfaren procesoperatør søges på natholdJobTeam A/SSe og ansøg
- Produktionsmedarbejder med fødevare-erfaring søges nær SkanderborgJobTeam A/SSe og ansøg
- Industritekniker søges til præcisionsarbejde nær HørningJobTeam Metal A/SSe og ansøg
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SSe og ansøg
- Maskinsnedker / Møbelsnedker søges til produktion af specialinventar nær Ikast (4-dages uge)JobTeam A/SSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Veddelev Børnehus søger pædagogmedhjælpere til både børnehaven og vuggestuen
Roskilde kommune · 4000 Roskilde