Alsidig administrativ medarbejder til entreprenør virksomhed

Lokation
2610 Rødovre
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
26. oktober 2026
Ansøgningsfrist
20. december 2026
Kategori
Administrativ assistent

Om jobbet

Har du styr på administration, sans for god kommunikation og lyst til en hverdag med mange forskellige opgaver? Så er du måske vores nye kollega.

Hos RIK Byg Indeklima søger vi en administrativ medarbejder, der kan holde overblikket, følge op og få hverdagens store og små opgaver til at hænge sammen.

Du får ansvar for kontorets daglige drift og en tæt kontakt til ledelsen, projektlederne og vores håndværkere. Samtidig får du en bred kontaktflade til kunder, leverandører og samarbejdspartnere.

Hvem er vi?

RIK Byg Indeklima ApS arbejder med renovering og løsninger, der skaber et sundere indeklima for private og erhverv. Vi er et hold af erfarne fagfolk, der lægger vægt på godt håndværk, høj kvalitet og god service. Fra vores base i Rødovre løser vi blandt andet opgaver inden for fugt, skimmel, sanering og kælderrenovering.

Dine opgaver

Du kommer blandt andet til at arbejde med

  • Daglig administration og kontakt: Telefon, fællesmail og dialog med medarbejdere, kunder, leverandører og samarbejdspartnere.
  • Personaleadministration: Opstart og fratrædelse af medarbejdere, ferie- og fraværsregistrering samt vedligeholdelse af personalehåndbog og medarbejderoplysninger.
  • Rekruttering og kurser: Udarbejdelse af jobopslag og koordinering af undervisning og kurser.
  • Koordinering og kontordrift: Overblik over firmabiler, arbejdstøj, indkøb, arrangementer og de praktiske opgaver, der får kontoret til at fungere.
  • Administrative opgaver i e-regnskab: Hjælp til medarbejderne samt opgaver vedrørende fakturaer og kontakt til bogholderiet.

Hvem er du?

Vi ser gerne, at du har erfaring fra en lignende administrativ stilling – meget gerne fra håndværker- eller byggebranchen. Kendskab til e-regnskab er et stort plus.

Du arbejder selvstændigt og struktureret, tager ansvar og følger dine opgaver til dørs. Du kan prioritere, når flere har brug for din hjælp, og du trives med både faste rutiner og opgaver, der opstår undervejs.

Du møder mennesker imødekommende og hjælpsomt og tager hånd om både administrative og praktiske opgaver. Når en kollega kommer med et spørgsmål eller en udfordring, hjælper du med at finde en løsning og følger op, når der er brug for det.

Du er god til at formulere dig på dansk, er fortrolig med IT og har lyst til at lære nye systemer. Samtidig behandler du fortrolige personaleoplysninger med omtanke.

Om stillingen

Du får en varieret hverdag med en bred kontaktflade og mulighed for at bruge dine administrative og koordinerende evner. Din indsats er med til at skabe sammenhæng mellem kontoret og arbejdet ude på projekterne.

  • Arbejdstid: 37 timer om ugen.
  • Arbejdssted: Rødovre.
  • Tiltrædelse: Snarest muligt.

Vil du være vores nye kollega?

Send din ansøgning og dit CV til [email protected]

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rune Berg på tlf. 28598974

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Alsidig administrativ medarbejder til entreprenør virksomhed

RIK Byg Indeklima ApS · 2610 Rødovre