Vicekontorchef til tilsynet med kreditrisiko i de største kreditinstitutter
1401 København
- Lokation
- 1401 København
- Virksomhed
- FINANSTILSYNET
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 12. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 8. november 2026
- Kategori
- Souschef
Om jobbet
Vil du være med til at sætte retningen og sikre fremdrift i tilsynet med kreditområdet i de største danske penge- og realkreditinstitutter? Så søger vi dig som vicekontorchef for kreditteamet i Kontor for kreditrisiko.
Kreditrisiko er et af de mest centrale risikoområder i den finansielle sektor. Historisk har kreditområdet været årsag til væsentlige tab i danske pengeinstitutter, blandt andet under finanskrisen. Samtidig står de største kreditinstitutter for en stor del af udlånet i Danmark og har derfor stor betydning for dansk økonomi.
Som vicekontorchef for kreditteamet får du dermed ansvar for opgaver med betydelig kompleksitet og stor samfundsmæssig betydning. Du får en central rolle i at sætte retningen, skabe fremdrift og præge udviklingen af området.
Hvad kan du forvente?
Du bliver faglig leder for et team af specialister og en del af kontorets ledergruppe. Du får ansvar for den daglige prioritering, koordinering og faglige retning i teamet.
Kreditteamet er en del af Kontor for kreditrisiko, som har i alt 18 medarbejdere, hvoraf 9 er i kreditteamet.
Kreditteamet har blandt andet ansvar for
- tilsynet med kreditområdet i de største danske kreditinstitutter, herunder
- inspektioner af kreditrisiko, nedskrivninger og governance på kreditområdet
- regelmæssige møder med ledelser og nøglepersoner på kreditområdet
- årlige risikovurderinger af kreditområdet
- løbende udvikling af regler, vejledninger og tilsynsmetoder for kreditrisici, herunder nedskrivninger på udlån, i takt med markedsudviklingen.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte
- ressource- og opgaveplanlægning
- koordinering på tværs af medarbejdere og processer
- videreudvikling af strategi og metoder for tilsynet med kreditrisiko, herunder nedskrivninger
- faglig sparring med kolleger
- kvalitetssikring og sikring af en ensartet linje
- bidrag til medarbejdernes og teamets udvikling
- sikring af et konstruktivt samarbejde med andre kontorer i Finanstilsynet.
Hvad lægger vi vægt på?
Den ideelle kandidat har solid erfaring med kreditrisiko, kreditstyring og/eller nedskrivninger og har gerne arbejdet med regulering eller tilsyn. Det er vigtigt, at du kan koordinere ressourcer, styre processer og skabe fremdrift i et fagligt stærkt miljø. Du skal kunne overskue komplekse problemstillinger og samtidig sikre høj kvalitet i leverancerne inden for aftalte tidsrammer.
Vi lægger vægt på, at du
- er vant til at tage ansvar
- kan koordinere opgaver i et fagligt miljø
- kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og mundtligt
- kan skabe fremdrift på flere processer samtidigt
- evner at holde fokus på det store billede
- har blik for udviklingsmuligheder i processer og metoder
- kan skabe gode relationer – både internt og eksternt.
Derudover forestiller vi os, at du
- har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. økonom (cand.polit., cand.oecon., cand.merc. eller lignende) eller bankuddannet suppleret med HD i finansiering
- har kreditmæssig erfaring fra den finansielle sektor.
Hvad er dine ansættelsesvilkår?
Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Du vil blive indplaceret som chefkonsulent med et funktionstillæg. I forbindelse med ansættelse skal du vise straffeattest.
Ansættes du i stillingen, bliver du underlagt en aftale om karens, som betyder, at skulle du efterfølgende tage ansættelse i en virksomhed, du har ført tilsyn med, eller en tilknyttet virksomhed, eller i visse nærmere angivne interesse-/brancheorganisationer, så skal der være en pause på tre måneder mellem ansættelserne. Hvis karensperioden bliver aktuel, vil der blive udbetalt lønkompensation.
Finanstilsynet er en attraktiv og moderne arbejdsplads, hvor der er et højt aktivitetsniveau, men også en uformel stemning og et rart arbejdsmiljø. Hos os kommer du tæt på den finansielle sektor, arbejder med aktuelle og nærværende problemstillinger, og du vil opleve, at din indsats gør en forskel. Vi lægger vægt på, at du løbende får mulighed for både faglig og personlig udvikling. Derudover har vi en aktiv personaleforening og forskellige sportsklubber, og vi prioriterer i det hele taget at have et godt socialt miljø på tværs af huset. Tiltrædelse efter aftale.
Sådan søger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest søndag den 8. november 2026 . Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.
Spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til kontorchef Rune Fuglsang Smet på 61 93 07 21.
Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR Partner Iben Rolsted Schulin-Zeuthen på 91 33 70 80.
Vi forventer at holde samtaler i uge 46-48. I forbindelse med 2. samtale vil der blive anvendt test.
Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Bliv souschef i Pilekrogen - socialpsykiatrisk botilbud - Gentofte KommuneGentofte Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Souschef søges til forlængelseskontoret: Vi søger dig, der har styr på detaljen, ser det store billede og leder med tillidValby SIRI · Valby, ValbySe og ansøg
- Roskilde Internat søger souschef med stærke kompetencer inden for ledelse og driftDyrenes Beskyttelse · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
- Souschef med ansvar for stabil drift, sikkerhed og compliance i Digitaliseringsstyrelsens Kontor for eID og AppsDigitaliseringsstyrelsen · København K, København KSe og ansøg
- Souschef til Ledelse og Økonomi i AnkestyrelsenAnkestyrelsen · København SV, København SVSe og ansøg
- Bliv souschef i børnehuset Snerlen. Har du lyst til at tage det næste skridt.Center for Børn, Unge og Familier · Helsingør, HelsingørSe og ansøg
- Næstkommanderende til J1 personel ved Operativ StøttekommandoSvanemøllens KaserneSe og ansøg
- Anerkendende og uhøjtidelig indskolingsleder og souschef til Ellebjerg SkoleKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- BYGGESAGSBEHANDLER TIL ALLERØD KOMMUNEAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Erfaren procesoperatør søges på natholdJobTeam A/SSe og ansøg
- Produktionsmedarbejder med fødevare-erfaring søges nær SkanderborgJobTeam A/SSe og ansøg
- Industritekniker søges til præcisionsarbejde nær HørningJobTeam Metal A/SSe og ansøg
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SSe og ansøg
- Maskinsnedker / Møbelsnedker søges til produktion af specialinventar nær Ikast (4-dages uge)JobTeam A/SSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Vicekontorchef til tilsynet med kreditrisiko i de største kreditinstitutter
FINANSTILSYNET · 1401 København