Vil du hjælpe professionelle landbrug med at optimere driftsøkonomien?

Lokation
Fyn
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
30. september 2026
Ansøgningsfrist
19. oktober 2026
Kategori
Husdyrrådgiver

Om jobbet

Ansøgningsfrist

  • oktober 2026

Søg stillingen Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger en medarbejder til vores Økonomiafdeling, som er dygtig til budgetter og analyser og har lyst til at hjælpe vores kunder med at optimere deres driftsøkonomi. Vi sikrer dig grundig oplæring og gode muligheder for at udvikle dig til en selvstændig rådgiver og sparringspartner for landets dygtigste landbrugsvirksomheder.

Om stillingen

I Patriotisk Selskab rådgiver vi professionelle landbrug om alt fra økonomi og planteavl til miljø og jura. I vores Økonomiafdeling søger vi endnu en kollega til at rådgive vores kunder om økonomistyring og mulighederne for at optimere driften.

Som deres fortrolige sparringspartner kommer du helt tæt på kunderne, der er kendetegnet ved høj faglighed og stort engagement i økonomien.

Nogle af dine opgaver bliver

  • Budgetter og budgetopfølgning
  • Analyser og benchmark – du bliver bl.a. oplært i vores Virksomhedsanalyse og Maskinanalyse
  • Power BI-rapportering
  • Rådgivning af kunder om økonomistyring og optimering af driften

Der kan også være mulighed for andre økonomiopgaver efter behov og interesse.

Økonomiafdelingen er vores største afdeling, og du vil således få mange kompetente kolleger at sparre med. Du får en grundig oplæring og gode muligheder for at udvikle dig såvel fagligt som personligt. Samtidig vil du blive involveret i tværfaglige projekter med dygtige kolleger fra vores øvrige afdelinger, fx planteavls- og miljøkonsulenter.

Om dig

Du har en relevant uddannelse i økonomi som fx agrarøkonom, jordbrugsøkonom eller jordbrugsteknolog.

Uanset uddannelsesbaggrund er det væsentligt for os, at du har indsigt i landbrugsdrift. Vores kunder har individuelle behov, som sjældent passer i en prædefineret skabelon, så du skal have lysten til at sætte dig ind i deres situation og finde de rigtige løsninger til dem.

Som menneske er du

  • Resultatorienteret, struktureret og har fokus på at levere kvalitet
  • Udadvendt og i dit rette element, når du kommunikerer med kunderne
  • Fleksibel og trives i en varieret hverdag, hvor du på nogle tider af året har nok at se til og på andre arbejder mere opsøgende.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en arbejdsplads med høj trivsel, stærkt sammenhold og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Vi tilbyder bl.a.

  • En fleksibel arbejdsdag med flextid og en høj grad af frihed
  • Dygtige og engagerede kolleger, der gerne deler viden og sparrer
  • Gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling
  • En grundig introduktion og onboarding, så du kommer godt fra start
  • En arbejdsplads med højt til loftet, faglige ambitioner og plads til et godt grin i hverdagen

Derudover har vi kantineordning, kunstforening og en aktiv personaleforening.

Sådan ansøger du

Du behøver ikke at sende en ansøgning. Send blot dit CV (uden CPR-nr.).

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Thomas Skøtt på tlf. 2779 2039.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Vil du hjælpe professionelle landbrug med at optimere driftsøkonomien?

Patriotisk Selskab · Fyn