Visitator/sagsbehandler til Team Selvudpeget i Visitation Nord
Storkøbenhavn
- Lokation
- Storkøbenhavn
- Virksomhed
- Københavns Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 44.983 kr./md. (DST 2024) — se lønguiden
- Opslået
- 11. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 23. oktober 2026
- Kategori
- Socialrådgiver
Om jobbet
Brænder du for myndighedsrollen, og har du lyst til at gøre en forskel for borgere, der har valgt selvudpegede hjælpere? Så har vi måske jobbet til dig.
Vi søger en engageret visitator/sagsbehandler til vores Team Selvudpeget, hvor du bliver en del af et fagligt stærkt og specialiseret team. Her arbejder vi med visitation og sagsbehandling af ordninger med selvudpegede hjælpere og har tæt kontakt med både borgere, pårørende og samarbejdspartnere.
Du kommer primært til at arbejde med sagsbehandling efter servicelovens § 94 for borgere under folkepensionsalderen og ældrelovens § 20 for borgere, der har nået folkepensionsalderen.
Om jobbet
Som visitator/sagsbehandler bliver du en vigtig del af arbejdet med at vurdere borgernes behov og muligheder for selvudpeget hjælper. Du skal kunne navigere sikkert i lovgivningen og samtidig have blik for den enkelte borgers situation, ønsker og ressourcer.
Du får en selvstændig rolle, men står aldrig alene. Vi lægger vægt på faglig sparring, samarbejde og en god dialog med både kolleger og borgere.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være
- Visitere og sagsbehandle ansøgninger om selvudpeget hjælper efter servicelovens § 94 og ældrelovens § 20
- Afholde hjemmebesøg og funktionsvurderinger med henblik på at afdække borgerens konkrete hjælpebehov
- Vurdere egnetheden af de hjælpere, som borgeren selv udpeger
- Udarbejde afgørelser og sikre præcis dokumentation og journalisering
- Rådgive og vejlede borgere og pårørende om ordningen og dens rammer
- Følge op på og revurdere eksisterende ordninger
- Indgå i et tæt tværfagligt samarbejde omkring borgerne
Vi arbejder i både Cura og Nexus, så din digitale systemforståelse bliver også en vigtig del af hverdagen.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du
- Er uddannet sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut
- Har erfaring med eller interesse for myndighedsrollen
- Har kendskab til serviceloven og gerne den nye ældrelov
- Har erfaring med Cura og/eller Nexus – eller har mod på hurtigt at lære systemerne at kende
- Er god til at kommunikere og skabe en god dialog med borgere og pårørende
- Kan stå fast på det faglige og lovgivningsmæssige grundlag samtidig med, at du møder borgeren respektfuldt og ordentligt
- Arbejder struktureret og kan bevare overblikket, også når der er mange forskellige opgaver og samarbejdsflader
Vi tilbyder
Hos os får du
- En spændende og specialiseret myndighedsopgave med stor selvstændighed
- Engagerede og fagligt dygtige kolleger
- Et tværfagligt arbejdsmiljø med mulighed for sparring
- En grundig introduktion til opgaver, arbejdsgange og IT-systemer
- Flekstid og arbejdstid placeret på hverdage i dagtimerne
- En arbejdsplads med fokus på faglighed, samarbejde og udvikling
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen med start den 1. december 2026.
Vi arbejder med flekstid, og arbejdstiden ligger på hverdage i dagtimerne.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter straffeattest og tager reference i forbindelse med ansættelsen.
Visitation Nord er beliggende på Helsingborggade 16, tæt på Svanemøllen Station.
Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling på en kommunal enhed, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Dette gælder ikke ved ansættelse på selvejende plejehjem. Læs mere om reference-tjek her.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Janne Hansen på 21 59 35 62.
Vi glæder os til at høre fra dig og læse din ansøgning.
Ansøgningsfrist: Søg via linket senest fredag den 23. oktober 2026
Vi afholder ansættelsessamtaler den 27. oktober 2026.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.
Ansøgningsfrist: d. 23. oktober 2026
Afdeling: Helsingborggade 16 2100 København Ø
Lokation: Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Vil du række ud til unge, der har brug for hjælp?Marselisborg · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Børne- og ungerådgiver til Ungeliv i Din Sociale Indgang City-Østerbro (barselsvikariat 37 timer ugentligt)Københavns Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Økonomisk sagsbehandler til YdelsesteamVallensbæk Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Vil du række ud til unge, der har brug for hjælp?Carelink Gruppen · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Erfaren sygedagpengekonsulent søges til København-NordsjællandMarselisborg · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Socialrådgiver med myndighedserfaring søges til Børne- og Ungdomspsykiatrien, til et barselsvikariatRegion Hovedstaden · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Socialrådgiver eller pædagog til varmestuen i HorsensKirkens Korshær · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Børne- og ungerådgiver til Ungeliv i Din Sociale Indgang City-Østerbro (barselsvikariat 37 timer ugentligt)Københavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- BYGGESAGSBEHANDLER TIL ALLERØD KOMMUNEAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Erfaren procesoperatør søges på natholdJobTeam A/SSe og ansøg
- Produktionsmedarbejder med fødevare-erfaring søges nær SkanderborgJobTeam A/SSe og ansøg
- Industritekniker søges til præcisionsarbejde nær HørningJobTeam Metal A/SSe og ansøg
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SSe og ansøg
- Maskinsnedker / Møbelsnedker søges til produktion af specialinventar nær Ikast (4-dages uge)JobTeam A/SSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Visitator/sagsbehandler til Team Selvudpeget i Visitation Nord
Københavns Kommune · Storkøbenhavn