Spildevandsoperatør

Lokation
8450 Hammel
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
22. oktober 2026
Ansøgningsfrist
20. november 2026
Kategori
Procesoperatør - fyldning af cylindere

Om jobbet

Har du energi og nysgerrighed, lærer vi dig resten

Er du udadvendt, har gåpåmod, teknisk forståelse og lyst til en hverdag, hvor du både skal bruge hovedet og hænderne i tæt samarbejde med dine kolleger? Så kan du være den nye kollega, vi leder efter i spildevandsdriften hos Favrskov Forsyning.

Vi leder først og fremmest efter den rigtige person: Du behøver ikke have erfaring med arbejde på et renseanlæg. Du kan have en håndværksmæssig eller teknisk baggrund eller komme fra industri, produktion, proces eller anden teknisk drift.

Din hverdag hos os

Som spildevandsoperatør er du med til at sikre, at vores seks renseanlæg, 200 pumpestationer og cirka 1.000 km kloakledninger fungerer hver dag. Du får en alsidig arbejdsdag, hvor du skal håndtere både faste opgaver og de udfordringer, som opstår undervejs. Du skal:

  • Føre tilsyn med og optimere den daglige drift
  • Fejlfinde og håndtere tekniske udfordringer
  • Udføre forebyggende vedligehold og mindre reparationer
  • Dokumentere dit arbejde og følge dine opgaver helt til dørs
  • Samarbejde med kolleger om at finde gode og holdbare løsninger

Din profil

Vi forventer, at du kan nikke genkendende til de fleste af nedenstående punkter

  • Er energisk, nysgerrig og har lyst til at tage fat
  • Trives med både selvstændige opgaver og samarbejdet med kolleger
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
  • Deler din erfaring med kolleger og bidrager med forslag til forbedringer i den daglige drift.

Du bliver en del af et hold

God spildevandsdrift er ikke en individuel disciplin. Hos os bliver du en del af et hold, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og bringer vores forskellige fagligheder i spil. Du får en grundig oplæring, gode muligheder for udvikling og frihed under ansvar i hverdagen.

Et arbejde, der gør en forskel

Favrskov Forsyning består af tre selskaber, hvor Favrskov Forsyning A/S ejer de to datterselskaber Favrskov Spildevand A/S og Favrskov Affald A/S. Alle selskaber er ejet af Favrskov Kommune.

Vores mål er at aflevere en bedre verden til de kommende generationer. Med fokus på bæredygtighed, forsyningssikkerhed og sundhed løser vi opgaver inden for affald, regnvand og spildevand.

Hos Favrskov Forsyning tilbyder vi spændende og meningsfulde opgaver i en virksomhed, hvor alle er lige vigtige. Du får frihed under ansvar, fleksibilitet og mulighed for at bidrage til den grønne omstilling. Vi lægger vægt på løbende kompetenceudvikling og et arbejdsmiljø præget af tillid, åbenhed og en uformel tone – på renseanlægget i Hammel, midt mellem Århus, Silkeborg og Randers.

Arbejdstid og vagtordning

Normal arbejdstid

Mandag–torsdag kl. 7.00–15.30

Fredag kl. 7.00–12.00

Vagtordning

Når du er kommet godt ind i jobbet og har lært vores anlæg at kende, får du mulighed for at blive en del af vagtordningen, som typisk omfatter én uges vagt 8-10 gange om året. Medarbejdere i vagtordningen har egen servicebil til og fra hjemmeadressen.

Sådan søger du

Så send os din ansøgning, CV og eventuelle relevante bilag hurtigst muligt. Ansøgningsfrist: 20. november 2026.

Vi holder samtaler løbende og forbeholder os mulighed for at afslutte rekrutteringen før ansøgningsfristens udløb, hvis vi finder den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftschef for spildevand, Henrik Kofoed Pedersen på tlf. 20873755 eller e-mail [email protected].

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Spildevandsoperatør

Favrskov Forsyning A/S · 8450 Hammel