Hverdagsvagter og faglig bredde – bioanalytikere søges i Silkeborg

Region Midtjylland

8600 Silkeborg

Lokation
8600 Silkeborg
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
29. september 2026
Ansøgningsfrist
18. oktober 2026
Kategori
Bioanalytiker

Om jobbet

Er du bioanalytiker med lyst til afveksling, patientkontakt og et stærkt fagligt fællesskab? Vi søger to engagerede bioanalytikere til vores team i Silkeborg. Begge er faste stillinger og i den ene stilling har du mulighed for at forme fremtidens bioanalytikere som klinisk vejleder.

Bliv en del af noget større

I Blodprøver og Biokemi i Silkeborg arbejder vi med mennesker – hele vejen rundt. Nogle dage møder du patienten ansigt til ansigt, når du tager blodprøver i ambulatoriet. Andre dage kører du ud til borgere i eget hjem, på plejehjem eller bosteder med vores mobilfunktion. Og andre dage igen arbejder du i laboratoriet, hvor dine analyseresultater danner grundlag for diagnoser og behandling. Uanset hvad du laver, kan du mærke, at dit arbejde gør en konkret forskel for det enkelte menneske.

Blodprøver og Biokemi dækker Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Skive og Hammel Neurocenter, og vi er en diagnostisk samarbejdspartner med forbindelser til hele sundhedsvæsenet – fra hospitaler og almen praksis til kommuner og plejehjem. I Silkeborg er vi et tæt team, hvor faglighed, samarbejde og en god omgangstone går hånd i hånd. Vi har højt til loftet, plads til forskellighed og en kultur, hvor medledelse er mere end et ord – det er noget, vi praktiserer i hverdagen.

Vores afsnit i Silkeborg er bemandet på alle hverdage i tidsrummet kl. 7.30-20.00, hvilket giver en forudsigelig hverdag uden nat- og weekendvagter. Du har mulighed for at ønske, hvilke vagter der passer dig inden for et 15 ugers vagtrul – så du kan planlægge dit liv uden for arbejdet.

Dine arbejdsopgaver

Som bioanalytiker hos os får du en bred og varieret hverdag

  • Blodprøvetagning og EKG på børn og voksne – primært i ambulatoriet og ved enkelte prøvetagninger på sengeafdelinger
  • Mobilfunktion med blodprøvetagning og EKG hos borgere i eget hjem, på plejehjem, bosteder og lignende
  • Analytisk arbejde på moderne, fuldautomatiseret laboratorieudstyr, hvor du betjener alt udstyr på tværs af biokemi, hæmatologi, koagulation og blodtypeserologi

I Silkeborg er du ikke bundet til ét fagområde – du mestrer hele paletten. Det giver en afvekslende arbejdsdag, hvor du konstant holder din faglighed skarp på tværs af discipliner.

Mulighed for funktion som klinisk vejleder

Den ene af de to stillinger rummer en spændende mulighed: en tidsbegrænset funktion på fire år som klinisk vejleder. Her får du sammen med vores bioanalytikerunderviser, ansvaret for at tage imod og vejlede bioanalytikerstuderende i deres kliniske uddannelse. Du bliver den, der bygger bro mellem teori og praksis, og som hjælper de studerende med at finde fodfæste i en klinisk hverdag.

Funktionen kræver ikke tidligere vejledererfaring, den kræver derimod, at du brænder for at lære fra dig, har tålmodighed og kan lide at se andre vokse fagligt. Har du den gnist, støtter vi dig med de redskaber og den uddannelse, du har brug for.

Om dig

Du har autorisation som bioanalytiker og er glad for den direkte patientkontakt, der gør vores fag så meningsfuldt. Du er serviceorienteret og kvalitetsbevidst, og du formår at bevare overblikket . Du trives med afvekslende opgaver og skiftet mellem ambulatorium, mobilfunktion og laboratoriearbejde, og du motiveres af at kunne mestre mange forskellige funktioner. Du er mødestabil og pålidelig, fordi du ved, at dine kolleger og patienterne er afhængige af, at du er der.

Da mobilfunktionen er en del af hverdagen, foretrækker vi ansøgere med kørekort. Mest af alt er du et menneske, der sætter pris på det gode fællesskab og bidrager til det med en positiv tilgang og gerne en humoristisk sans. Er du nyuddannet eller bliver du færdig i starten af 2027, er du også meget velkommen til at søge – det vigtigste er din lyst til at lære og din vilje til at gøre dig umage.

Det tilbyder vi dig

  • Personlig mentorordning og individuel oplæring, så du får en tryg og grundig start – uanset erfaringsniveau
  • Attraktive arbejdstider med bemanding kl. 7.30-20.00 på hverdage og mulighed for at ønske vagter i et 15 ugers vagtrul
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger, der deler viden, udvikler specialet og tør afprøve nye løsninger

Du bliver en del af en kollegagruppe med bred alderssammensætning og mange forskellige interesser, som glæder sig til at tage imod dig. Vi er specialister i blodprøver – men først og fremmest arbejder vi med mennesker. Og vi har brug for netop dig til at fortsætte den historie.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Camilla Holt Jones, overbioanalytiker på tlf. 30573429

Din ansøgning

Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 18. oktober 2026

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her .

Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Hverdagsvagter og faglig bredde – bioanalytikere søges i Silkeborg

Region Midtjylland · 8600 Silkeborg