Vil du være fast afløser/tilkaldevikar i weekender og/eller på hverdage på Fælledgården?

Københavns Kommune

2400 København

Lokation
2400 København
Arbejdstid
Deltid
Deltidstimer
12 timer/uge
Opslået
7. oktober 2026
Ansøgningsfrist
31. oktober 2026
Kategori
Social- og sundhedshjælper

Om jobbet

Vil du have et job med mening, hvor du gør en forskel for andre mennesker? Så søger vi lige nu flere empatiske og engagerede medarbejdere, som vil hjælpe ældre københavnere med at leve meningsfulde og trygge liv. Har du lysten til at hjælpe andre mennesker og bidrage til en god hverdag for vores beboere? Så er et job på Fælledgården sikkert noget for dig!

Hos os på Fælledgården møder vi alle mennesker – og særligt ældre – med et åbent sind og et varmt hjerte, og vi respekterer den enkeltes ret til selv at bestemme, hvordan de vil hjælpes.

Din primære opgave bliver at hjælpe de ældre beboere på plejehjemmet, så de har det godt, og deres hverdag fungerer godt. Du kommer derfor til at hjælpe med både praktiske opgaver og personlig pleje – som at skifte sengetøj, hjælpe dem med at komme i bad, få redt hår og få tøj på.

Så det er selvfølgelig et plus, hvis du har erfaring med ældre eller pleje eller fx er uddannet social- og sundhedsassistent eller -hjælper, men uanset erfaring får du en grundig introduktion til opgaverne, når du starter hos os. Og når du er klar til at udføre opgaverne på egen hånd, er der altid en kollega i nærheden, hvis du får brug for vejledning.

Det praktiske

Fælledgården ligger på Østerbro og er Danmarks største plejehjem. Du kan læse mere om plejehjemmet her .

Der er mulighed for at blive ansat som tilkaldevikar, hvor du dækker ind, når der fx er en sygemelding eller lignende. Du kan også ansættes i en fast deltidsansættelse på op til 12 timer om ugen. Timerne kan samles, så du fx arbejder fast hver 2. weekend eller har faste vagter i hverdagen. Hvis du er uddannet sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper har du desuden mulighed for at få fuld tid, hvis du ønsker det.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat efter den gældende overenskomst, og i forbindelse med din eventuelle ansættelse indhenter vi straffeattest og referencer. Vi håber, du kan starte hurtigst muligt, men tager kandidater i betragtning frem til ansøgningsfristen. Når du er ansat i Københavns Kommune, får du desuden adgang til en lang række medarbejderfordele – for eksempel rabatter på træning, oplevelser og ting til hjemmet gennem vores webshop.  Se de aktuelle tilbud og rabatter her .

Yderligere information

Ring til afdelingsleder Flemming Svare på 21 27 85 47, hvis du vil vide mere om arbejdet som fast afløser hos os.

Søg via linket senest lørdag den 31. oktober 2026

Vi afholder samtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Vil du være fast afløser/tilkaldevikar i weekender og/eller på hverdage på Fælledgården?

Københavns Kommune · 2400 København