Chef for økonomifunktionen ved Etablissements og Terrænkommandoen

Svanemøllens Kaserne

9800 Hjørring

Location
9800 Hjørring
Working hours
Full-time
Posted
20 October 2026
Application deadline
8 November 2026
Category
Kontorchef

About the job

Økonomichef i Økonomi- og Driftsstaben, Forsvarsstaben

Danmark står ved et historisk forsvars- og sikkerhedspolitisk vendepunkt, hvor det danske forsvar skal styrkes. Forsvaret bygger kraftig op, og der er afsat cirka 143 mia. kr. til initiativer i forsvarsforliget frem til 2033. Økonomi- og Driftsstaben har ansvaret for at midler anvendes til opbygning af kampkraft i forsvaret. Det er en højaktuel og vigtig samfundsmæssig opgave, vi understøtter.

Du bliver økonomichef i det kontor, der har ansvaret for økonomistyringen af Forsvarskommandoens Etablissement- og Terrænkommando (ETK). Stillingen indebærer et betydeligt ledelses- og udviklingsansvar i en organisation, der understøtter både militære og civile arbejdspladser og funktioner på tværs af Forsvaret.

Etablissement- og Terrænkommandoen – i daglig tale ETK – støtter og servicerer myndigheder, styrelser og enheder under Forsvarsministeriet ved at levere, udvikle og varetage drift, administration og vedligeholdelse af de fysiske rammer, der understøtter Forsvarets samlede opgaveløsning. Det gælder både militære og civile arbejdspladser, ejendomme og faciliteter.

ETK varetager desuden bygge-, anlægs- og vedligeholdelsesprojekter og har ansvaret for en lang række service- og driftsopgaver, herunder blandt andet kantinedrift, rengøring, arealpleje og affaldshåndtering.

Kerneopgaven er at sikre funktionelle, effektive og tidssvarende rammer for de mennesker og aktiviteter, der udgør Forsvarets organisation.

ETK administrerer mere end 500 lokationer fordelt over hele landet og forvalter ca. 32.000 ha. Det gør ETK til en central aktør i at skabe de fysiske og praktiske forudsætninger for både den militære og civile del af Forsvarets virksomhed.

Som økonomichef får du ledelsesansvaret for et kontor med ca. 40 medarbejdere organiseret i tre elementer. Du får en central rolle i at sikre kvalificeret og rettidig økonomisk rådgivning til ETK, så chefer på alle niveauer kan træffe beslutninger på et velbelyst, retvisende og økonomifagligt solidt grundlag.

Økonomistyring i ETK er kompleks, hvor ETKs økonomi består af en lang række områder så som egen virksomhed, basisdriften/-opgaver og funktionelle virksomhed. Dertil er der en lang række eksterne vilkår, som ETK dagligt skal forholde sig til fx i bygge- og anlægsprojekter, hvor lovgivning, regulativer mv. skal håndteres. Projekter kan skubbes i tid og rum, hvilket komplicerer udarbejdelse af prognoser og den generelle prognosesikkerhed.

Du skal - igennem partnerskab med ETK - arbejde målrettet med den løbende økonomistyring, hvor du sikrer fagligt belyste, lovmedholdelige og helhedsorienterede grundlag, så beslutninger kan træffes effektivt og eksekveringsklare for at sikre forsvarets kampkraft.

Om stillingen

Kontoret er en del af Business Controlling-afdelingen, der er en af to afdelinger i Økonomi- og Driftsstaben. Den samlede stab har ansvaret for den langsigtede økonomiske planlægning og driftsstyring i Forsvaret. Business Controlling-afdelingen har ansvaret for at sikre en solid økonomistyring på kommando- og myndighedsniveau. Afdelingen og de underliggende sektioner leverer økonomisk rådgivning og beslutningsgrundlag baseret på langsigtet planlægning, hvor aktiviteter, opgaver og projekter værdi- og ressourcesættes med henblik på at skabe størst mulig effekt af de tildelte ressourcer.

Der er et væsentligt fokus på at skabe større gennemsigtighed i budgetteringen, styrke budgetforudsætningerne og øge prognosepræcisionen i den løbende økonomistyring. Arbejdet sker i tæt samarbejde på tværs af Økonomi- og Driftsstaben og Forsvarskommandoens øvrige myndigheder.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Økonomi- og Driftsstabens faglige ansvarlig for overblik og styring af økonomien på ejendomsområdet
  • Sikre transparent og rettidig økonomisk rådgivning til ETK
  • Udvikle og styrke overblikket over rammer, budgettering, prognoser og økonomisk opfølgning i kommandoen og på det samlede ejendomsområde
  • Sikre gennemsigtighed og kvalitet i økonomiske beslutningsgrundlag
  • Understøtte prioritering og ressourceanvendelse med fokus på operativ effekt
  • Forestå opgaver i forbindelse med forligsproces og budgetanalyser i relation til kommandoen
  • Lede og udvikle en stor gruppe specialiserede medarbejdere

Om dig

  • Du har en relevant akademisk eller militær uddannelsesbaggrund
  • Du har solid erfaring med økonomistyring, udvikling og ledelse af business controlling- og/eller businesspartnering funktioner
  • Du er engageret og fremsynet i din rådgivning og dit virke som økonomichef
  • Du er økonomisk fagligt velfunderet og analytisk stærk
  • Du arbejder helhedsorienteret og bevarer overblikket i pressede situationer
  • Du skaber resultater, der kan omsættes og implementeres i praksis
  • Du er en tydelig leder, der kan sætte retning for specialiserede medarbejdere, også på distancen

Det vil være en klar fordel, hvis du har erfaring med statslig økonomistyring på bevillingsniveau samt kendskab til offentlig forvaltning, arbejdet i en politisk organisation og partnermodeller

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1 og der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Hvis du i forvejen er tjenestemand og allerede er indplaceret i lønramme 37, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering. Såfremt du ikke allerede er indplaceret i lønramme 37 skal ansøgningen stiles til Kongen.

Ved udnævnelse er det en forudsætning, at du har helbredsvurdering C, eftersom der stilles krav om fremadrettet bred anvendelighed.

For ansøgere, der ikke opfylder krav til funktionsniveauet, kan ansættelse ved konstitution træde i stedet for udnævnelse. I det tilfælde vil du blive tillagt midlertidig højere grad og aflønnes efter funktionsniveauet i stillingen.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pension.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Derudover skal du kunne honorere de fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen, som er A1.

Såfremt du er udpeget til internationale operationer (INTOPS) skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Stillingen er ledig til besættelse 01. januar 2027 eller snarest derefter.

Det faste tjenestested er: Hjørring

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Kontakt og ansøgning

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen kan du kontakte chefen for Business Controller-afdelingen Jesper Schou på telefon 25239207.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR konsulent i Personelkommandoen Melina Omercajic på tlf. 3266 5577.

Ansøgningsfrist er den 8. november 2026.

Det er en forventning, at der afholdes samtaler i uge 47/48.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV, FOKUS, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

Om Forsvarskommandoen

Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.

Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.

Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Chef for økonomifunktionen ved Etablissements og Terrænkommandoen

Svanemøllens Kaserne · 9800 Hjørring