- Location
- 4200 Slagelse · Partly remote
- Company
- WEBTO ApS
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 11 October 2026
- Application deadline
- 6 December 2026
- Category
- Web developer
About the job
Vi søger en skarp formidler med strategisk overblik. Du skal hjælpe vores større kunder med at kommunikere professionelt og sammenhængende på LinkedIn, på tværs af de sociale medier og på deres hjemmesider. Det er en helt ny rolle i vores marketingteam. Du kommer til at arbejde side om side med vores SoMe & Content Creator og tæt sammen med vores Head of Marketing.
Om jobbet
Vores SoMe-team laver hver dag kreativt indhold til TikTok, Instagram og Facebook, og det virker. Men mange af vores kunder, især større virksomheder og B2B, har brug for mere end det. De har brug for en strategi, der hænger sammen med forretningen, et sprog der passer til ledelsen og beslutningstagerne, og en rød tråd fra LinkedIn-opslaget til hjemmesiden.
Det er dit område. Du sætter dig ind i kundens forretning, målgrupper og mål og gør det til kommunikation, der skaber troværdighed og resultater. Du bliver kundens sparringspartner på kommunikation og den, der sætter retningen for det indhold, vi laver sammen.
Vi går højt op i udvikling, både din som medarbejder og Webtos som virksomhed og team. Derfor får du rig mulighed for at udvide dine kompetencer og få betalt deltagelse i kurser og events.
Stillingens ugentlige timer
37 timer, men der er mulighed for deltid for den rette kandidat.
Dine arbejdsopgaver vil inkludere
- Udvikling af kommunikations- og SoMe-strategier for kunderne: målgrupper, budskaber, tone of voice og valg af kanaler
- Contentplaner på tværs af LinkedIn, Facebook, Instagram, nyhedsbreve og hjemmeside, så det hele hænger sammen
- Indhold med substans: LinkedIn-opslag for virksomheder, artikler, cases og kundehistorier
- Synlighed for direktører og nøglemedarbejdere på LinkedIn gennem ghostwriting, sparring og medarbejderambassadør-programmer
- Webtekster i samarbejde med vores SEO- og webteam, så budskaberne på SoMe og hjemmesiden taler samme sprog
- Kundemøder og evt. workshops
- Retning og sparring med vores SoMe & Content Creator og samarbejde med vores paid ads-specialister om budskaber og kampagner
- Opfølgning på data og rapportering: hvad virker, og hvad skal vi justere?
Sådan kan en uge se ud
Du starter måske ugen med et strategimøde hos en produktionsvirksomhed, der vil styrke sit brand over for nye samarbejdspartnere. Om tirsdagen skriver du tre LinkedIn-opslag i direktørens navn og sender dem til godkendelse. Midt på ugen gennemgår du en kundes hjemmeside med vores SEO-specialist for at få budskaberne til at hænge sammen. Om fredagen lægger du næste måneds contentplan med SoMe-teamet. Du skal kunne tænke strategisk, men en stor del af tiden går med at skrive, for strategien skal også blive til noget.
Vi forestiller os, at du
- Skriver rigtig godt: præcist, troværdigt og i øjenhøjde, og kan skifte mellem en virksomheds stemme og en direktørs
- Har forretningsforståelse og kan sætte dig ind i en kundes branche og målgruppe, også når den er teknisk eller kompleks
- Tænker i helheder og ser, hvordan SoMe, hjemmeside, nyhedsbrev og annoncer spiller sammen
- Er tryg ved at stå over for en kunde, stille de gode spørgsmål og udfordre, når det giver bedre resultater
- Er struktureret og kan holde styr på flere kunder og deadlines på samme tid
- Bruger AI-værktøjer fornuftigt til research og idéudvikling uden at gå på kompromis med kvalitet og tone
Du har gerne en baggrund inden for kommunikation, journalistik, marketing eller lignende. Erfaring og drive vejer dog tungere end eksamensbeviset. Vi vil gerne ansætte den rette, eller den kandidat vi tror kan blive den rette, hvis vi sammen investerer tiden i det.
Det er et plus, hvis du har kendskab til WordPress, grundlæggende SEO, LinkedIn- eller Meta-annoncering eller grafiske værktøjer.
Vi tilbyder
- Et spændende job med stort ansvar fra dag ét og mulighed for at være med til at forme en ny rolle
- En bred vifte af kunder og brancher
- Dygtige kolleger inden for SoMe, SEO, paid ads, foto og video, webdesign og udvikling, alle under samme tag
- Betalt deltagelse i kurser og events
- Et dynamisk og socialt arbejdsmiljø med en afslappet, men professionel tilgang til arbejdet
- Flextid og mulighed for hjemmearbejde efter behov
- Sociale arrangementer som fredagsbar, kageordning, sommerhusture, bowlingture og julefrokoster
- Frokostordning
- Konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring
Om os
Webto er et full-house digitalt bureau i Slagelse med 14 digitale eksperter og over 12 år i branchen. Vi laver hjemmesider, webshops, SEO, annoncering, SoMe, foto og video til alt fra lokale virksomheder til større nationale brands. Marketing og udvikling sidder dagligt sammen, og det er netop derfor, vi kan skabe en rød tråd fra idé til resultat.
Vi værdsætter et støttende sammenhold og en kultur, hvor der er plads til både professionalisme og humor. Trivsel er et kernefokus hos os. Der skal selvfølgelig arbejdes effektivt og grundigt for kunderne, men de bedste resultater kommer fra glade medarbejdere.
Ansøgning
Kan du se dig selv som vores nye Content- & kommunikationsstrateg? Så send din ansøgning og dit CV til [email protected] . Vedlæg gerne, hvis muligt, 2–3 eksempler på indhold, du har skrevet, fx LinkedIn-opslag, artikler, webtekster eller en strategi. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Head of Marketing, Magnus Knudsgaard, på tlf. 30 73 70 82 .
Vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi finder den rette kandidat
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Vil du være med til at styrke den digitale tilstedeværelse for en organisation, der hver dag arbejder for at sikre børn en tryg opvækst?DEN SELVEJENDE INSTITUTION SOS BØRNEBYERNE, DANMARK · København V, København VView and apply
- Frontend Developer Internship ProgramSearchmind ApS · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Senior Frontend Developer (Shopify) Platform Solutions · AarhusNovicell · Østjylland, ØstjyllandView and apply
- Frontend internMornings ApS · Fyn, FynView and apply
- Shopify developerPlutonic Media ApS · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Sexton for the Church of Denmark in VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VView and apply
- Bioanalysts for the Leukemia Group – enjoy good working conditions in a meaningful everyday lifeRegion Hovedstaden · København Ø, København ØView and apply
- BUILDING CASEHANDLER FOR ALLERØD MUNICIPALITYAllerød Kommune · Allerød, AllerødView and apply
- Experienced process operator sought for night shiftJobTeam A/SView and apply
- Production worker with food experience sought near SkanderborgJobTeam A/SView and apply
- Industrial Technician sought for precision work near HørningJobTeam Metal A/SView and apply
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SView and apply
- Machine joiner / cabinetmaker wanted for production of special furniture near Ikast (4-day week)JobTeam A/SView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Content- & kommunikationsstrateg
WEBTO ApS · 4200 Slagelse · Partly remote