Daglig leder til børnehus: Saml holdet og sæt den faglige retning - Gentofte Kommune

Gentofte Kommune

Storkøbenhavn

Location
Storkøbenhavn
Working hours
Full-time
Posted
8 October 2026
Category
Early years teacher

About the job

Klokken er 7.15, og telefonen ringer. En sygemelding. I er allerede færre pædagoger, end du gerne ville være. Om lidt begynder børnene for alvor at komme ind ad døren. Hvad gør du?

Hvis du tænker

“Først finder vi ud af, hvor børnene har mest brug for os i dag, og hvordan vi passer på de medarbejdere, der er her. Så får vi dagen til at fungere. Men vi skal ikke nøjes med at blive gode til at få en presset hverdag til at hænge sammen. Vi skal bygge et hold, der kan få Solsiden til at blomstre.”

  • så er du måske den leder, vi søger.

Velkommen til Solsiden

I Solsiden er meget af det, der skal til for at skabe en rigtig god institution, allerede på plads. Vi har skønne børn, engagerede forældre, gode lokaler og en kæmpe legeplads.

Det seneste stykke tid har vi samtidig oplevet en række personaleudskiftninger. Derfor kommer du til Solsiden på et tidspunkt, hvor der er noget at tage fat på – og rigtig meget at bygge videre på.

Du skal være med til at samle et stærkt hold, sætte en tydelig faglig retning og skabe en hverdag, hvor både børn og medarbejdere trives. Du får også mulighed for at udvikle vores kompetencecenter for børn med særlige behov, så vi fremover kan give endnu flere børn en plads i vores fællesskab.

Du bliver også en del af et fællesskab

Solsiden er en del af Jægersborg Børnehus, som består af Solsiden, Sauntesvej og Tjørnestien. Det betyder, at du ikke står alene med ledelsesopgaven.

Du får Kathrine og Emilie som lederkolleger. De er daglige ledere på vores to andre matrikler, og med dem kan du vende stort og småt – på ledermødet eller i et hurtigt telefonopkald. Og det er ikke så dårligt. For de er både en fest at være sammen med, fagligt stærke og kender butikken.

Sammen med institutionslederen sætter I retningen for Jægersborg Børnehus og hjælper hinanden med at lykkes som ledere.

Kan du se dig selv i opgaven?

Vi leder ikke efter én bestemt type leder. Men vi håber, at du har lyst til at sætte retning – og mod på at gøre det tæt på den pædagogiske praksis.

Du skal have lyst til at samle mennesker omkring en fælles faglig retning, være tydelig om dine forventninger og samtidig være nysgerrig på det, dine medarbejdere ser og ved. For Solsiden skal ikke bygges af dig alene. Det skal bygges sammen med dem, der arbejder her.

Til gengæld får du plads til at være leder på din måde. Der er et stort fagligt råderum og metodefrihed i Gentofte Kommune, og du får fleksibilitet til at tilrettelægge dit arbejde.

Du får også mulighed for at udvikle dig som leder. Har du ikke allerede en diplomuddannelse i ledelse, får du mulighed for at tage den hos os. Derudover får du adgang til videreuddannelse, faglige arrangementer og et ledernetværk med ledere fra kommunens øvrige institutioner.

Lyder det som noget for dig?

Hvis det lyder som noget for dig, så håber vi at høre fra dig.

Du er meget velkommen til at ringe til institutionsleder Søren Emil Markeprand på 20 46 93 97 eller daglig leder Kathrine Mattsson på 24 65 95 68. Så inviterer vi på rundvisning og en uforpligtende snak.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Daglig leder til børnehus: Saml holdet og sæt den faglige retning - Gentofte Kommune

Gentofte Kommune · Storkøbenhavn