Faglig koordinator til Jobcenter Struer
7600 Struer
- Location
- 7600 Struer
- Company
- Struer Kommune
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 15 October 2026
- Application deadline
- 20 October 2026
- Category
- Administrativ koordinator
About the job
Vil du være med til at sikre faglig kvalitet i en beskæftigelsesindsats under forandring? Har du blik for både drift, koordinering og udvikling, og motiveres du af at skabe sammenhæng mellem faglighed, praksis og ledelse?
Så er du måske vores nye faglige koordinator i Jobcenter Struer.
Vi søger en faglig koordinator, som kan være en central medspiller i den fortsatte udvikling af vores beskæftigelsesindsats. Du bliver en nøgleperson i organisationen med ansvar for at understøtte høj faglig kvalitet, sikre sammenhæng på tværs af teams og bidrage til implementering af nye arbejdsgange, metoder og reformtiltag.
Som faglig koordinator bliver du en vigtig sparringspartner for medarbejdere og ledelse, og du vil samarbejde tæt med centerets anden faglige koordinator.
Dine opgaver
Faglig kvalitet
Du bidrager til at sikre en høj faglig standard i sagsbehandlingen og understøtter en praksis, der er både lovmedholdelig, helhedsorienteret og beskæftigelsesrettet. Du vil blandt andet:
- Følge op på faglige standarder, kvalitet og resultater.
- Bidrage til ensartet praksis og kvalitet i afgørelser og indsatser.
- Understøtte implementering af ny lovgivning og nye arbejdsgange.
- Formidle ny viden og omsætte den til praksis.
- Yde faglig sparring og vejledning til medarbejdere.
Drift og koordinering
Du trives i en rolle, hvor struktur, opfølgning og implementering fylder, og hvor en vigtig del af opgaven er at få beslutninger og nye initiativer omsat og forankret i den daglige praksis. Du vil blandt andet:
- Varetage en koordinerende tovholderfunktion omkring sager til fleksjob og førtidspension, herunder mødeledelse, koordinering af de tværfaglige aktører og sikring af fremdrift fra planlægning til afgørelse
- Sikre sammenhæng mellem teams, fagområder og samarbejdspartnere.
- Understøtte fælles arbejdsgange og koordinationsfora.
- Bidrage til overblik over kapacitet, prioriteringer og opgaveflow.
Udvikling og implementering
Vi står midt i en omfattende udvikling af beskæftigelsesområdet, og du får en vigtig rolle i at omsætte nye ambitioner til konkret praksis. Du vil blandt andet:
- Drive og understøtte udviklings- og implementeringsopgaver.
- Planlægge og facilitere faglige lærings- og udviklingsforløb.
- Bidrage til afprøvning og implementering af nye metoder.
- Sikre organisatorisk læring og videndeling.
Ledelsesunderstøttelse
Du bliver en tæt samarbejdspartner for centerchef og afdelingsledere og vil blandt andet
- Bidrage med faglige oplæg, analyser og beslutningsgrundlag.
- Understøtte ledelsen i prioritering og implementering af beslutninger.
- Deltage i udviklingen af nye initiativer og indsatser.
- Bidrage til opfølgning på mål, resultater og kvalitet.
Vi forestiller os, at du
- Har en relevant faglig baggrund.
- Har solid erfaring fra beskæftigelsesområdet.
- Har indgående kendskab til lovgivningen på området.
- Trives i en rolle med både faglig kvalitetssikring, koordinering og udvikling.
- Kan skabe følgeskab gennem faglighed, relationer og dialog.
- Arbejder struktureret og har blik for både detaljer og helheder.
Det vil være en særlig fordel, hvis du har erfaring med indsatsen for ledige tæt på arbejdsmarkedet, herunder også arbejdet med virksomhedsrettede indsatser, jobformidling, uddannelses- og opkvalificeringstiltag samt øvrige beskæftigelsesrettede løsninger.
Vi tilbyder
- En central rolle med stor indflydelse på den faglige udvikling.
- Mulighed for at præge fremtidens beskæftigelsesindsats i Struer Kommune.
- Dygtige og engagerede kolleger.
- Et arbejdsmiljø præget af tillid, samarbejde og udvikling.
- En arbejdsplads, hvor vi tror på, at alle borgere har ressourcer og muligheder for at komme tættere på job, uddannelse eller øget selvforsørgelse.
Praktisk information
- Arbejdssted: Velfærdshuset, Peter Bangs Vej 15, 7600 Struer
- Stillingen: Fuldtid, 37 timer pr. uge
- Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale
- Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst og forhandling med relevant faglig organisation
Ansøgningsfrist: 20.10.2026
Samtaler forventes afholdt: 27.10.2026.
I Center for Arbejdsmarked anvender vi TT38 som et fælles talent- og dialogværktøj. Forud for en eventuel ansættelsessamtale vil du derfor blive bedt om at udfylde en TT38-talentprofil, som giver et billede af dine naturlige talenter og styrker. Profilen bruger vi som afsæt for en nysgerrig dialog ved samtalen, ikke som en facitliste, men som et redskab til at blive klogere på dine talenter og styrker.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Søren Søndergaard, Centerchef for Arbejdsmarked, tlf.:20691621,
Malene Bagge, Teamleder, tlf.: 25739169 el. Mette Madsen, Teamleder tlf.: 24287768
Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet.
Læs mere om Struer Kommune
Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.
For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.
Lyd er i vores DNA. Læs mere om vores visioner og strategier.
Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på [email protected]
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Sexton for the Church of Denmark in VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VView and apply
- Bioanalysts for the Leukemia Group – enjoy good working conditions in a meaningful everyday lifeRegion Hovedstaden · København Ø, København ØView and apply
- BUILDING CASEHANDLER FOR ALLERØD MUNICIPALITYAllerød Kommune · Allerød, AllerødView and apply
- Experienced process operator sought for night shiftJobTeam A/SView and apply
- Production worker with food experience sought near SkanderborgJobTeam A/SView and apply
- Industrial Technician sought for precision work near HørningJobTeam Metal A/SView and apply
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SView and apply
- Machine joiner / cabinetmaker wanted for production of special furniture near Ikast (4-day week)JobTeam A/SView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Faglig koordinator til Jobcenter Struer
Struer Kommune · 7600 Struer