Faglig koordinator til nyt midlertidigt § 107 botilbud
3650 Ølstykke
- Location
- 3650 Ølstykke
- Company
- Egedal Kommune
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 15 October 2026
- Application deadline
- 4 November 2026
- Category
- Pædagogisk faglig koordinator
About the job
Nogle arbejdspladser bliver man en del af, andre får man lov til at bygge fra bunden - og den mulighed kan du nu få.
Til januar 2027 åbner Engbo, Egedal Kommunes nye botilbud for unge voksne med autisme og psykiske funktionsnedsættelser. Derfor søger vi en faglig koordinator, som både ønsker at være en del af den daglige drift og samtidig være med til at udvikle, understøtte og koordinere den faglige praksis på tilbuddet. Du bliver en del af medarbejdergruppen omkring beboerne, men får samtidig en central rolle i at sikre, at vores faglige ambitioner omsættes til praksis i hverdagen
Om Engbo
På Engbo møder vi unge voksne, som ofte har oplevet nederlag, ensomhed, psykiske udfordringer eller vanskeligheder med at finde deres plads i voksenlivet. Fælles for dem er, at de har et udviklingspotentiale. De kommer ikke til Engbo for at blive boende, men for at udvikle sig og blive i stand til at leve et selvstændigt liv i egen bolig.
Vores opgave er derfor at skabe de rammer og læringsmuligheder, der gør dem i stand til på sigt at leve et mere selvstændigt liv i egen bolig.
Det kræver medarbejdere, der kan kombinere faglighed med tålmodighed, struktur med fleksibilitet og støtte med troen på, at mennesker kan mere, end de selv tror.
Hvad bliver din opgave?
Som faglig koordinator indgår du i vagtplanen på lige fod med dine kolleger. Samtidig får du 10-15 timer ugentligt afsat til at understøtte den faglige drift og udvikling. Det betyder, at du får en central rolle mellem den daglige praksis, medarbejdergruppen og lederen af botilbuddet.
Dine koordinatoropgaver
Du får blandt andet ansvar for at
- Understøtte implementeringen af Engbos faglige metoder og tilgange
- Yde faglig sparring til kolleger
- Understøtte arbejdet med mål, progression og dokumentation
- Bidrage til kvalitetssikring af den socialfaglige indsats i vores fagsystem
- Koordinere statusmøder, beboermøder og tværfaglige møder
- Være kontaktperson i samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere
- Bidrage til introduktion af nye medarbejdere
- Understøtte den faglige udvikling i samarbejde med ledelsen
Funktionen indebærer ikke personaleansvar.
Fagligheden på Engbo
Vi arbejder ud fra et fælles fagligt fundament med afsæt i
- Strukturpædagogik
- Low Arousal
- Recovery
- Kognitive tilgange
- ADL-træning
- Social færdighedstræning
- FIT
Fælles for vores metoder er, at vi arbejder målrettet med progression og udvikling, og at vi løbende undersøger, om vores indsats faktisk hjælper borgerne videre.
Hvem søger vi?
Du har en relevant social-, sundheds- eller pædagogfaglig uddannelse og flere års erfaring med målgruppen eller beslægtede målgrupper.
Derudover forestiller vi os, at du
- Har en stærk faglig refleksionsevne
- Er vant til at arbejde med dokumentation og målstyring
- Kan omsætte faglige ambitioner til konkret praksis
- Trives med at koordinere og skabe sammenhæng
- Kan skabe følgeskab gennem dialog og faglig troværdighed
- Har erfaring med tværfagligt samarbejde
- Kan balancere mellem drift, relationelt arbejde og faglig udvikling
- Har lyst til at være med til at forme et nyt tilbud fra begyndelsen
Derfor skal du vælge Engbo
Hos os får du ikke bare en stilling, du får mulighed for at sætte dit aftryk på et helt nyt tilbud fra første dag. Du bliver en del af et tværfagligt fællesskab med fokus på faglig udvikling, supervision, refleksion og samarbejde. Derudover bliver du en del af et sted, hvor ambitionen er klar: At hjælpe mennesker til at skabe og leve deres eget liv.
Om stillingen
Du får en fast stilling med kombineret medarbejder- og koordinatorfunktion. Der er afsat 10- 15 timer ugentligt til koordinatoropgaver. Ved siden af vil du indgå i et rul i dag- og aftenvagter i tidsrummet 07.00- 22.00. Du vil også blive en del af en bagvagtsfunktion ca. hver 4. uge.
Tiltrædelse er pr. 1. januar 2027.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, Engbo eller vores faglige tilgang, er du velkommen til at kontakte Mischa Rastad Andersson på mail [email protected] eller på tlf. 2343 2847
Ansøgningsfrist: 4. november 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 9., 10. og 11. november 2026
Vi glæder os til at høre, hvordan du med din faglighed og dine erfaringer kan bidrage til at skabe Engbo sammen med os.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Faglig koordinator til nyt midlertidigt § 107 botilbud
Egedal Kommune · 3650 Ølstykke