Indskolings- og mellemtrinslærer søges til Assens Skoles specialafdelinger, Kort- eller Kridthuset
9550 Mariager
- Location
- 9550 Mariager
- Company
- Mariagerfjord Kommune
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 9 October 2026
- Application deadline
- 12 November 2026
- Category
- Primary school teacher
About the job
Trives og drives du af at sikre det bedste udviklingspotentiale for elever, som har behov for en særlig tilrettelagt skoledag? Så er det måske dig, vi søger!
Assens dagtilbud og skole ligger i naturskønne Mariagerfjord kommune. Vores organisation består af dagtilbud, særligt dagtilbud, almen skole og SFO samt Kort- og Kridthuset, som er vores to specialskoleafdelinger med tilhørende special-SFO.
Om vores specialtilbud
Korthuset: Eleverne har typisk vanskeligheder i forhold til opmærksomhed, impulsstyring, selvkontrol, samspil med andre børn samt bearbejdning af sanseindtryk og de er ofte præget af komplekse problemstillinger, der kommer til udtryk i forhold til både faglige, personlige og sociale udfordringer. En del af eleverne har diagnoser som ADHD, ADD samt relaterede tillægsdiagnoser som f.eks. generelle indlæringsvanskeligheder, angst og autismespektrumforstyrrelser.
Kridthuset: Eleverne i Kridthuset er karakteriseret ved at være sårbare børn og unge med store familiemæssige, sociale, emotionelle og trivselsmæssige problemstillinger. Eleverne er særligt karakteriseret ved at have udfordringer i deres tilknytning og kan herudover have flere diagnoser. Mange af vores elever er anbragte i enten plejefamilier eller på opholdssteder. Eleverne kan være børn, som har vanskeligheder knyttet til sociale eller emotionelle faktorer eller med tilknytningsforstyrrelser. Eleverne har ofte bristede skoleforløb bag sig og en høj grad af nederlagsfølelse.
For at kunne profitere af undervisning er et barn nødt til at være modtageligt og i balance. Derfor prioriteres såvel den socialpædagogiske som den alment pædagogiske indsats lige så højt. Dette foregår i et miljø, hvor medarbejdere arbejder tæt faglig sammen i teams omkring den enkelte elev. Vores afsæt er Mariagerfjord kommunes fælles pædagogiske fundament, som har udgangspunkt i en systemisk grundforståelse, hvor vi opfatter barnet som en del af en sammenhæng. Læs mere om Mariagerfjord kommunes fælles pædagogiske fundament her: LINK
Hvad forventer vi af vores kommende kollega og medarbejder?
- At du er uddannet lærer i dansk og kan undervise i indskoling og på mellemtrin
- At du har erfaring med at tilrettelægge specialpædagogiske undervisningsmiljøer
- At du har erfaring fra specialområdet
- Er positiv i din tilgang til andre og opgaveløsningen
- At din praksis tager afsæt i et solidt fagligt og kompetent grundlag (gerne neuropædagogisk perspektiv og low arousal)
- At du er fysisk og psykisk robust og afklaret ift. egne grænser
- At du er stabil og loyal i hele dit professionelle virke
Hvad kan vi tilbyde som din kommende arbejdsplads?
- Et stærkt tværfagligt samarbejde
- Høj grad af fleksibilitet ift. opgaveløsningen
- At blive en del af en arbejdsplads i en udviklingsproces, hvor vi vil stå stærkere på et fælles fagligt fundament
- Faste teammøder og fælles faglige møder
- En opstartsplan og en mentor i din første tid
- Engagerede og erfarne kollegaer
Det er en fordel hvis du
- Kan være nysgerrig og refleksiv på fælles praksis
- Du trives i en foranderlig hverdag
- Det falder dig naturligt at inddrage fysisk aktivitet som en del af undervisningen
- Du har en interesse i at bringe personlige kompetencer i spil med eleverne
- Har kørekort
Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning, CV og relevante bilag til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside. Der er ansøgningsfrist til stillingen torsdag d. 12. november kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler torsdag d. 19. oktober i tidsrummet kl. 13.00-18.00.
I din ansøgning bedes du vedhæfte dokumentation på gennemført uddannelse og gerne skriftlige referencer fra tidligere arbejdsgivere.
Har du spørgsmål til stillingen kan skoleleder Lars Øgendahl Overgaard kontaktes på [email protected] og på telefon 21380243.
Om Arbejdsmarked, Uddannelse og Familie
I Arbejdsmarked, Uddannelse & Familie er vi ambitiøse. Vi sigter efter et arbejdsmarked i balance. Gennem vores fireårige beskæftigelsesplan fokuserer vi på unge, erhvervslivet og den enkelte borgers mulighed for at bidrage. Vi forpligter os til kvalitetsindsats og tillidsopbygning gennem dialog. Vi vil skabe harmoni og muligheder på arbejdsmarkedet. Vi har fokus på at skabe vækst og varig udvikling i kommunen, hvor kommunen som den største arbejdsplads går forrest.
Vi har tillid til - og en forventning om - at borgerne ønsker at komme i arbejde eller i uddannelse, og at man som borger selv er den vigtigste aktør på vejen dertil.
I Arbejdsmarked, Uddannelse & Familie lægger vi stor vægt på løbende læring og kompetenceudvikling. Vi prioriterer et dynamisk læringsmiljø, hvor medarbejdernes udvikling er i centrum. Gennem supervisionen sikrer vi en kontinuerlig refleksion og udvikling for en stærkere og mere engageret arbejdsstyrke.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Sexton for the Church of Denmark in VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VView and apply
- Bioanalysts for the Leukemia Group – enjoy good working conditions in a meaningful everyday lifeRegion Hovedstaden · København Ø, København ØView and apply
- BUILDING CASEHANDLER FOR ALLERØD MUNICIPALITYAllerød Kommune · Allerød, AllerødView and apply
- Experienced process operator sought for night shiftJobTeam A/SView and apply
- Production worker with food experience sought near SkanderborgJobTeam A/SView and apply
- Industrial Technician sought for precision work near HørningJobTeam Metal A/SView and apply
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SView and apply
- Machine joiner / cabinetmaker wanted for production of special furniture near Ikast (4-day week)JobTeam A/SView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Indskolings- og mellemtrinslærer søges til Assens Skoles specialafdelinger, Kort- eller Kridthuset
Mariagerfjord Kommune · 9550 Mariager