Mellemleder med Souschef funktion
Storkøbenhavn
- Location
- Storkøbenhavn
- Company
- Greve Kommune
- Working hours
- Full-time
- Salary level (statistics)
- Avg. approx. 41.993 DKK/month (Statistics Denmark, 2024) — see the salary guide
- Posted
- 11 October 2026
- Application deadline
- 22 October 2026
- Category
- Early years teacher
About the job
Mellemleder med Souschef funktion
Holmeagerskolens SFO søger en uddannet pædagog, til stillingen som mellemleder med souscheffunktion - for SFOen
Har du lyst til at være med til at skabe struktur, sammenhæng og kvalitet i hverdagen for børn og medarbejdere – og samtidig være tæt på den pædagogiske praksis?
Holmeagerskolen søger en engageret og struktureret mellemleder til SFO'en med tiltrædelse den 1. december 2026.
Stillingen er en kombination af pædagogisk praksis og mellemlederfunktion. 3/5 af din arbejdstid varetager du pædagogiske opgaver, mens 2/5 af tiden er afsat til mellemlederfunktionen.
I den pædagogiske del af stillingen vil du både være tilknyttet skolen som klassepædagog og indgå i det daglige pædagogiske arbejde i SFO'en. Du vil dermed have en tæt kontakt til børnene og den pædagogiske praksis, samtidig med at du får et særligt ansvar for koordinering og drift.
Dine opgaver som mellemleder
Som mellemleder får du en central rolle i koordineringen af SFO'ens daglige drift og bliver et vigtigt bindeled mellem indskolingslederen og medarbejdergruppen. Du deltager dagligt i SUM og udarbejder SUM-sedlen, ligesom du er med til at sikre, at information, beslutninger og aftaler bliver formidlet og fulgt op.
Du arbejder tæt sammen med indskolingslederen om blandt andet møde- og ferieplaner, vikardækning, personalemøder og den løbende planlægning af SFO'ens hverdag. Du bidrager desuden til ugeplaner, information til forældrene og SFO'ens årshjul.
Du repræsenterer SFO'en ved afdelingsmøder på skolen og er repræsenteret i det kommunale netværk for overgange. Derudover får du en central rolle i koordineringen og gennemførelsen af førskoleperioden (de nye skolestartere) samt ansvaret for SFO'ens forældreråd.
Som en del af funktionen får du nærmere definerede beslutningskompetencer inden for aftalte områder. Du mødes fast med indskolingslederen, så der sikres en tæt dialog om den daglige drift, medarbejdergruppen og udviklingen af SFO'en.
Vi søger dig, der
Har en pædagogisk baggrund, er uddannet pædagog og erfaring fra arbejdet med børn. Det er en fordel, hvis du har erfaring med koordinering, planlægning eller andre funktioner med et særligt ansvar, men det er ikke et krav.
Det vigtigste er, at du har lyst til at kombinere pædagogisk arbejde med koordinering og ansvar .
Vi lægger vægt på, at du
- er struktureret og god til at skabe overblik – også når hverdagen ændrer sig.
- har stærke samarbejdsevner og kan skabe gode relationer til børn, forældre, medarbejdere og ledelse.
- kommunikerer tydeligt, respektfuldt og anerkendende.
- kan tage ansvar og træffe beslutninger inden for de rammer og det mandat, der er aftalt.
- er god til at følge op og sikre, at aftaler og opgaver bliver ført ud i livet.
- kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå konstruktivt i et tæt samarbejde med indskolingslederen.
- har blik for både den daglige drift, medarbejdernes trivsel og den pædagogiske kvalitet.
- er nærværende og engageret i arbejdet med børnene.
- har lyst til at bidrage aktivt til udviklingen af både skole og SFO.
En funktion med tydelige rammer og tæt samarbejde
Som mellemleder bliver du en tæt samarbejdspartner for indskolingslederen. Vi lægger vægt på, at samarbejdet er præget af tillid, tydelighed, dialog og fælles ansvar.
Det er samtidig vigtigt for os, at rollen som mellemleder er tydelig. Du er ikke leder for dine kolleger i traditionel forstand, men du får et særligt ansvar for koordinering, kommunikation og den daglige drift.
Dine beslutningskompetencer vil være tydeligt definerede, så både du og medarbejdergruppen ved, hvad der forventes, og hvor ansvaret ligger.
Vi tilbyder
- Mulighed for både at være tæt på børnene og få erfaring med koordinering og ledelsesunderstøttelse.
- En central funktion i Holmeagerskolens SFO.
- Et tæt og forpligtende samarbejde med indskolingslederen.
- Mulighed for at præge og videreudvikle mellemlederfunktionen.
- En varieret hverdag med både pædagogiske, koordinerende og administrative opgaver.
- Mulighed for at være med til at udvikle SFO'ens praksis og samarbejdet omkring børnene.
- En arbejdsplads, hvor samarbejde, tydelighed og faglighed vægtes højt.
Har vi vakt din interesse?
Hvis du kan se dig selv i stillingen, hører vi meget gerne fra dig.
Tiltrædelse: 1. december 2026
Ansøgningsfrist: torsdag d. 23.10.2026 kl. 12.00
Samtaler: mandag d. 26.10.2026 efter 15.00
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Indskolingsleder Peter Lysdal på 20784092.
Ansøgningsfrist: d. 22. oktober 2026
Afdeling: Skoleholmen 15-17 2670 Greve
Lokation: Holmeagerskolen, Skoleholmen 15-17 2670 Greve
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Mellemleder med Souschef funktion
Greve Kommune · Storkøbenhavn