Pædagog til Rosborg Børnehus
7100 Vejle
- Location
- 7100 Vejle
- Company
- Distrikt Brejning-Smidstrup
- Working hours
- Full-time
- Salary level (statistics)
- Avg. approx. 41.993 DKK/month (Statistics Denmark, 2024) — see the salary guide
- Posted
- 11 October 2026
- Application deadline
- 25 October 2026
- Category
- Early years teacher
About the job
Vi byder velkommen til flere børn i Rosborg Børnehus. Vi søger derfor efter netop dig, der har lyst til at være med til at udvikle vores nye daginstitution med fokus på bæredygtighed i børnehøjde.
Aktuelt er det vuggestuen, der udvides, så derfor er det betydningsfuldt at du har interesse i at skabe udvikling og trivsel for de mindste børn.
Først og fremmest er du en hjertevarm og imødekommende voksen, der tager ansvar for at skabe en god atmosfære i vores hus.
Kom og vær med til at forme rum og pædagogik, ude og inde.
Om jobbet
Der er tale om en spændende stilling i en nybygget daginstitution, hvor vi i fællesskab skal skabe trygge og gode rammer for alle børn og forældre. Du vil derfor være aktiv med i udformningen af børnenes rum og pædagogikken i vores hus, og du skal være parat til at skabe en god hverdagsstruktur, samtidig med at vi bygger nyt op.
Vi har en klar vision for at arbejde med bæredygtighed i børnehøjde, og det skal vi sammen omsætte til en pædagogisk hverdag, hvor leg og aktivitet i naturen vil have høj prioritet.
Du skal derfor have lyst til og interesse for udeliv og eksperimenterende leg og omsætte det til handling.
Vi ønsker ligeledes at kreativitet og musik skal fylde i hverdagene.
Rosborg Børnehus er en daginstitution under opbygning, hvor vi vægter dialog og samskabelse i samarbejdet med forældre, i en kollegagruppe under opbygning og i vores samarbejde med andre fagpersoner og brugere af huset, hvilket fordrer gode samarbejdskompetencer, et åbent sind og lyst til nytænkning.
Der vil være løbende ansættelse af nye kolleger i takt med at vi byder flere familier velkommen.
Om os
Rosborg Børnehus er opstået ud af en drøm om at skabe ”Verdens vidunderligste daginstitution for små verdensborgere i Vejle”.
Det betyder at vi i alt har børnenes trivsel og omsorg for øje, og det starter med omsorgsfulde og hjertevarme voksne.
Børn formes af den indsigt og forståelse af sammenhænge de møder i deres nære hverdag. Det er derfor en vision at give børnene en legende udviklingsramme, hvor børnene hver dag møder et inspirerende og kreativt miljø, der gennem leg udvikler livsmod, empati, samarbejdsevner, viden og handlekraft.
Rosborg Børnehus er bygget i bæredygtige materialer, og ud fra viden om hvad de fysiske rammer betyder for vores alles velbefindende og trivsel. Vi har gennem hele processen været i tæt dialog med arkitekterne, og vores fokus har været på at skabe de mest optimale rammer med blik på rumkvalitet, lysindfald, lydkvalitet, farver og atmosfære.
Det skal være godt for alle at være en del af Rosborg Børnehus, uanset om man er barn eller voksen, og vi ønsker en varm og hjertelig atmosfære.
Huset er indrettet, så der er egen indgange til stuerne, og så børnene kan være i fordybende leg uden at blive forstyrret af mange menneskers kommen og gåen.
Vi ønsker at give børnene de bedste muligheder for at udvikle deres kreative udtryk gennem et levende værksted, som er central for vores pædagogiske tilgang. Der er derfor et skønt værksted med plads til et aktivt skabende miljø.
Vi ønsker at musik og sang og dans skal have en central plads i børn og voksnes hverdag. Børnene har en krop i rivende udvikling, som har brug for og er skabt til bevægelse. Derfor vil rammerne for bevægelse være tænkt med ind i alle hverdagens aktiviteter. Udendørs og indendørs i motorikrummet.
På samme måde er det udendørs liv centralt i Rosborg Børnehus. Himmelrummet er gårdhaven i centrum, hvor der kan leges med stille og fordybende aktiviteter. Her løber vandet rundt i en cirkel for at løbe ud i åbne render og opsamles i brønden med vandpumpen og stenbækken. Der er et stort udendørs rum med overdække, så vi kan have gode legeområder uanset vind og vejr.
I løbet af efteråret bliver en større børnegruppe fra en nu lukket daginstitution en del af vores hus, så vi udvider derfor medarbejdergruppen med 5 pædagoger. Det er derfor afgørende at du har erfaringer med og kompetencer til at udvikle inkluderende miljøer for alle børn.
Vi tilbyder dig
Vi tilbyder dig en stilling, hvor du skal være med til at udvikle vejen, mens vi går den. Du er empatisk og indlevende og indstillet på at se hverdagene i et børneperspektiv.
Du har gerne erfaring med kreativitet og musik, som du kan bringe i spil sammen med børnene. Og så vil vi gerne høre om, hvilke andre interesser du brænder for, som kunne være berigende for Rosborg Børnehus.
Det er en klar forventning du har et venligt og imødekommende væsen, og at du har et vedvarende stabilt fremmøde.
Send din ansøgning senest 25. oktober 2026.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med BUPL.
Oplysninger om startløn
Ansættelse sker efter overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv, §§4-9. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er 32.511 kr. / ligger i intervallet 32.511 kr. til 37.458 kr. afhængig af anciennitet. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.
Ansøgningsfrist
Søndag 25. oktober 2026
Samtaler forventes afholdt
Vi afholder samtaler onsdag 28. oktober 2026
Har du lyst til at vide mere?
www.rosborgbornehus.vejle.dk
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Er du klar på en spændende og aktiv hverdag med en masse glade og dejlige børn?Vallensbæk Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Pædagog til børnehaven i Børnehuset KlatretræetHelsingør Kommune · Nordsjælland, NordsjællandView and apply
- Kære pædagog med stort P og kære garvede socialfaglige “schweizerkniv"Thisted Kommune · Nordjylland, NordjyllandView and apply
- Vil du være med til at præge fremtidens pædagogik? Dynamisk pædagog søges til Bengerds HuseRingsted Kommune · Vestsjælland, VestsjællandView and apply
- Pædagog til skole og SFO2 – 37 timerIshøj Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Pædagogisk medarbejder til Modtagecenter SandholmRøde Kors · Nordsjælland, NordsjællandView and apply
- Pædagog til børnehaven RævedalsvejAalborg Kommune · Nordjylland, NordjyllandView and apply
- Development Consultant for Handicap Center FunenRegion Syddanmark · Sydøstjylland, SydøstjyllandView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Employees for warehouse in TaulovMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandView and apply
- Production worker for company in GiveMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandView and apply
- Senior Composite Process Technology Manager, FPRTMOMENT A/S · Sønderjylland, SønderjyllandView and apply
- Senior Technical Project Manager i SvenstrupRandstad · Nordjylland, NordjyllandView and apply
- produktionsmedarbejdere i MidtjyllandRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- arbejdsmiljøkoordinator (AMK) i SyddanmarkRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Principal Solution Advisor, SaaSSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Account ManagerARROW ECS DENMARK A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Pædagog til Rosborg Børnehus
Distrikt Brejning-Smidstrup · 7100 Vejle